Chris Broholm´s profile

Reviews (4)

Pokernet

Kom for pokeren - bliv for offtopic

PokerNet er et hyggeligt forum med pokeren i fokus, men det er ikke strategiens højborg længere. Der skal man nok finde andre forums. Men hvad man får på PokerNet er en hel oplevelse i form af gode pokertråde, informative og sjove offtopic tråde og et community der ville gå over ild og vand for hinanden.

Derudover finder man klart den bedste value i form af rakeback og bonuser på pokersites i Danmark.

www.Online-Kiosken.dk

God service, hurtig levering og fornuftige priser

Jeg bestiller ofte fra Online Kiosken til levering og der har ikke været nogen problemer overhovedet. Varerne kommer hurtigt og buddet er altid i godt humør. Det er et godt koncept, som bare virker.

wupti.com

Gode Priser, Hurtig Levering og God Service

Jeg købte en større printer af Wuptii, da de havde den bedste pris. Dagen efter kunne jeg hente den på mit posthus, og på trods af jeg havde fået skrevet forkert adresse, var kundeservice nem at få fat på, og hurtig til at hjælpe.

Vil handle der igen.

Connie Agerholm found this review useful

Rejsekort

God idé - Forfærdelig udførsel

Rejsekortet er den danske pendant til populære kort som Oysterkortet i London, som jeg personligt kan attestere virker fantastisk. Derfor var jeg også ganske spændt da rejsekortet kom til DK, fordi jeg, måske lidt naivt, troede at de havde bragt oysterkortet herovre.

Oh wow, hvor tog jeg fejl.

Det største problem med rejsekortet er at bor du ikke i nærheden af en station er du virkelig på herrens mark, hvis dit kort er løbet langt ned. Når man sætter penge ind på internettet burde pengene være på kortet med det samme, men i stedet så siger de 2-4 dage? Er i seriøse? Jeg kan købe en bil på mit dankort og få den leveret i morgen, men rejsekortet kan ikke lave et system der automatisk krediterer mit kort når jeg tanker det op?

Mit næststørste problem er at det er virkelig, virkelig umuligt at finde ud af hvad rejser koster og burde koste. Jeg har flere gange oplevet at den samme rejse skifter dramatisk i pris og har endda oplevet at rejsekortet ikke er billigere end at købe en normal billet til tider. Det underminerer HELE systemet i min bog.

Checkud virker ofte ikke, og så får man måske trukket en bøde på 50 kr, hvilket igen kan bringe ens balance ned under der hvor man kan tage sin bus hjem. Jeg kan læse at folk ofte får disse bøder refunderet når det er forkert, men når man står ude på stationen og ikke kan checke ud, men skal bruge sin balance lidt senere, så er man på den - mildt sagt.

Jeg håber at dem der står bag rejsekortet ser og tager sig sammen til at rette de ovenstående kritikpunkter, som jeg bestemt ikke er alene om.

For nu, der holder jeg mig bare til papirbiletter.

BlackDesert, Dorthe, Hanne Bjerg Nielsen, Bjarke Chr., Pia Nørgaard, Valdemar Fogand Mikkel found this review useful

Chris Broholm´s profile

profile image of Chris Broholm
Chris Broholm
Reviewer
Male, 1988
Odense, Denmark

About