We are hiring!

Charlotte Kim Stisen Lundberg´s profile

Send private message to Charlotte Kim Stisen Lundberg
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (5)

Gucca

God pris og hurtig levering

Bestilte en dvd-film til umiddelbart den billigste pris på markedet, jeg kunne finde.
Fik filmen tre dage senere.
Vil helt bestemt kigge på Gucca igen, hvis jeg skal købe film mv.!

Applusbilsyn

Nemt, hurtigt og super service hos Applusbilsyn på Kringelborgvej i Nykøbing F.

Bestilte en tid online. Bookingsystemet fungerer helt perfekt.
Fik en tid næste dag.
Ankom 15 minutter før tid og blev mødt af en morgenfrisk, venlig medarbejder, der sagde, at jeg bare kunne køre ind i hallen med det samme.
Blev budt på kaffe ved det lille cafébord, der var stillet op i synshallen, mens synet foregik.
15 minutter senere - og med en 10 % morgenfrisk-rabat kunne jeg køre afsted med en synet bil.

Smykkebutikken.com

5 stjernet service

Det er nemt at bestille.
Priserne er helt i bund.
Varen er kvalitetsmæssigt helt i top.
Serviceniveauet er endnu bedre!

Bestilte et par ringe med gravering.
Fik med det samme en ordre bekræftelse på mail og et par dage senere en besked om, at ringene var afsendt.
Ringede fredag til Smykkebutikken, fordi jeg ikke havde modtaget ringene. Der var telefonsvarer på, men jeg blev ringet op 10 minutter senere.
Blev bedt om at vente til mandag for at se, om ringene skulle dukke op.

Tirsdag havde jeg stadig ikke modtaget ringene, og jeg kontaktede igen Smykkebutikken, der lovede at gravere og sende et par nye ringe.
Onsdag fik jeg en besked om, at ringene var afsendt, og torsdag fik jeg ringene.

Det var ikke første gang, jeg har handlet hos Smykkebutikken, og det er bestemt heller ikke sidste gang!!

Fitness World

Træning i snavs, andres sved og skimmelsvamp - Fitness World Nykøbing F.

Jeg har netop meldt mig ud af Fitness World.
Hvorfor? Jo ....

1. Rengøringen er utrolig mangelfuld i træningslokaler, på maskiner, i omklædningsrum og i fællesarealer (receptionsområde samt gangarealer). Der er decideret ulækkert! Der er skimmelsvamp mellem fliserne i badet, og toiletterne er meget ulækre.

2. Generelt er personalet uinteresseret i at passe deres arbejde og vil hellere sidde i sofaen i receptionsområdet og engagere sig i deres mobiltelefoner eller sidde og optage en træningsmaskine mens de sludrer med deres trænende kammerater.

3. Der er for få skaldespande, papirruller og forstøvere til aftørring af maskiner. Mange gange er skraldespandene overfyldte og forstøverne er tomme, selvom klokken kun er 8.00 om morgenen!

4. Maskiner bliver ikke repareret eller vedligeholdt ordentligt. En crosstræner har ikke virket i fire måneder, en træningsmaskine knirker så meget, at det er virkelig forstyrrende for de øvrige medlemmer, når maskinen bliver brugt. Mange løbebånd er svære at justere hastighed og hældning på, mens andre løbebånd har uhensigtsmæssige lyde som fx. knirken, når de bliver brugt.

5. Der er alt for mange medlemmer, der ikke tørrer maskiner af efter brug. Det ville være ønskværdigt af både velvære- og hygiejniske grunde, at personalet oplyste nye medlemmer om reglerne, og at personalet så sørgede for, at reglerne blev overholdt - også på dette punkt!

6. Der er et legerum til små børn. På trods af dette mener mange forældre, at deres børn skal løbe rundt og lege mellem maskinerne og de andre trænende medlemmer - eller på maskinerne, mens forældrene selv træner.

7. Lyset på toilettet i damernes omklædningsrum har ikke fungeret i i hvert fald 4 måneder. Dette betyder, at man enten må sidde i mørke eller lade døren stå på klem, når man skal benytte toilettet.

Og sådan kunne jeg blive ved. Men jeg vil i stedet bruge min energi på at få meldt mig ind i et andet træningscenter, hvor de godt kan finde ud af at gøre rent, og hvor personalet tager deres arbejde alvorligt!

Oneplay

En rose - og en hel pose ris

Køber et spil, som jeg modtager dagen efter. Super. Hurtig levering og en rigtig god pris.
Men ... Opdager så i min mailbox, at jeg samtidigt med købet har tilmeldt mig et abonnement. Ringer til OnePlays kundeservice og får det svar, at det abonnement har jeg selv tilmeldt mig. Godt så. Må sige, at jeg bestemt ikke har en forventning om at blive tilmeldt et abonnement, når jeg KØBER en vare. Vil afmelde abonnementet men opdager, at det først kan opsiges efter 24 timer.
Dagen efter afmelder jeg mig abonnementet. Venter på en bekræftelse på, at jeg har afmeldt det famøse abonnement, men intet sker. Ringer et par dage efter til kundeservice, og beder om en SKRIFTLIG bekræftelse på, at jeg ikke hænger på et abonnement.
Får lige efter min samtale med kundeservice den bekræftelse.

Som sagt, ros til købeoplevelsen.
Men ris til automatisk tilmelding af abonnement og det faktum, at jeg selv skal ringe og bede om en bekræftelse på, at abonnementet er opsagt!

Hizzab Hussain, Casper Schmidtand Mikkel Winther found this review useful

Charlotte Kim Stisen Lundberg´s profile

profile image of Charlotte Kim Stisen Lundberg
Charlotte Kim Stisen Lundberg
Reviewer
1971
Idestrup, Denmark

About