Min reparation gik hurtigt, og prisen var god ift. de andre priser, som jeg kunne indhente i byen.
God og tillidsvækkende service.
Den sidste stjerne får de dog ikke.
Jeg afleverede min computer en uges tid før en helligdag, og aftalte med butikken, at den skulle være færdig enten andensidste eller sidste dag før helligdagen, og at de ville holde mig opdateret. På den andensidste dag før helligdagen havde jeg intet hørt, hvorfor jeg ringede til dem. Jeg fik beskeden, at de ikke var nået til den endnu, og at han ikke turde garantere, hvornår den var færdig, og at jeg skulle prøve at ringe igen dagen efter. Som sagt så gjort. Jeg ringede om formiddagen hvor jeg fik at vide, at de nu var nået til den, og ved henvendelse om eftermiddagen, at den var færdig. Hurtig service, men informationsniveauet/at kunne følge ordren og være sikker på tidsplanens overholdelse halter lidt.
Gomore er et fantastisk koncept, som giver gevinst for både liftgiver, lifttager og miljøet.
Det nye bookingsystem er nemt og overskueligt, og det er rart, at man kan se, om en tur er (fuldt) booket eller ej, så man ikke behøves at skrive hertil, men kan søge efter alle de andre.
Ingen kvaler!
Det er fint, at man kan rate turen/personerne på siden.
En ting, der savnes på siden, er dog en mulighed for at kunne "anmelde" folk til Gomore, hvis folk er useriøse, ikke overholder aftaler osv. En ting er, at man kan rate dem negativt, men det kunne være en god ting, at man kan anmelde dem også, således de med tiden forhåbentlig forsvinder/blokeres fra siden.
Vil du gerne kunne stole på din rejseplan og være forholdsvis sikker på at nå frem i tide, selvom du i planen har indlagt lidt ekstra tid?
Vil du gerne rejse komfortabelt og med god service?
Kan du svare "Ja" til disse to spørgsmål, bør du generelt undgå Mols-Linien.
Igen, igen var der forsinkelser på dagens afgang.
Jeg tager relativt ofte med Mols-Linien, da jeg pga. bopæl og arbejde i Kbh. og familie og venner i Århus og Østjylland ofte tager Linie 888.
Busturen er der som oftest ikke noget at klage over - men turen med Mols-Linien trækker som oftest ned.
Der er ofte pladsproblemer på Mols-Linien, så folk ikke kan sidde ned, men må stå op. Generelt er færgerne heller ikke bygget til, at man ofte er en familie, en vennekreds eller lignende, der rejser sammen, så man også gerne vil sidde sammen. Der er for få sammenhængende pladser, så sådanne grupper oftest må splitter sig op.
Mad og drikke er ekstremt dyrt ombord. De nye færger er endvidere ikke videre logisk opbygget med kiosker og restauranter, så det kan være svært overhovedet at få noget - hvis man vil betale for det. Samtidig er der alt for få (åbne i hvert fald!) salgssteder, hvilket resulterer i ret lange køer. Jeg har oplevet køer op til 30 minutter.
De nye færger er endvidere ikke særligt komfortable, og jeg har endnu ikke været med en afgang, hvor de ikke har larmet meget.
Sidst er Mols-Linien stort set også altid forsinket. Jeg vil skyde på, at de pt. har været forsinket 75-85 % af de afgange, som jeg har været med. Og det er ikke blot - acceptable - forsinkelser på 5-10 min. eller forsinkelser pga. vind og vejr (som Mols-Linien ikke kan gøre ved), men tit og ofte forsinkelser på 30+ min. Den værste forsinkelse, som jeg endnu har prøvet var på over 1½ time...
Er det muligt, er der kun at foreslå, at man finder et alternativ til Mols-Linien!
God og hurtig handel: Jeg bestilte via hjemmesiden en vare kl. 17.37 til afhentning i den fysiske butik - fint at man både kan bestille med forsendelse og afhentning. Samme dag kl. 18.21 fik jeg besked om, at ordren var ekspederet, og at varen var klar til afhentning i butikken. Varen blev afhentet dagen efter i butikken uden problemer.
Ellers et fint udvalg af varer til rimelige priser samt god og flink service i butikken. Butikken kan anbefales.
Der er dog et par enkelte småting, der gør, at oplevelsen ikke er perfekt:
- Varen ser ud til at have været udpakket før eller evt. solgt og returneret, da den ikke længere er pakket ind i papiret i æsken, da mærket på skoene er klippet af (dog lagt i æsken), og da ydersålen på skoene ikke er helt ren. Ellers fejler varen ikke noget.
- Det er fint, at der er funktionen "Spørg os om denne vare" på hjemmesiden. Beskeden her er "Stil os et spørgsmål om denne vare, og vi vil svare dig hurtigst muligt." Men efter at have brugt funktionen og ikke modtaget et svar ca. 1 uge efter, er den måske mindre anvendelig i praksis.
Én ting er, at priserne for ydelserne er høje - man får dog tanker hen imod et monopol og ligegladhed.
En anden er, at til den pris bør kundeservicen også være i orden. Hvilket den på ingen måder er! Jeg havde booket og betalt min udrejse-billet uden problemer. Min hjemrejse-billet kunne derimod ikke bookes fuldt igennem deres system. Jeg kontaktede derefter kunderservice pr. mail asap, men der var ikke megen hjælp.
De sagde, at jeg i så fald skulle kontakte dem telefonisk med det samme - ja tak, men vi har ikke alle sammen adgang til bare lige at kunne ringe på alle tider, og min mail indeholdt alle informationer om bookningen.
Min rejsemakker oplevede samme problemer.
Var der anden mulighed for at kunne rejse på de strækninger, ville jeg til enhver tid vælge denne! (Hvilket der desværre ikke er...!).
Forudbestilte premierebog til deres premierepris, således jeg var sikker på, at have den i 1. udgaven på premieredagen (eller dagen efter, såfremt jeg ikke var hjemme, når posten kom, så jeg måtte på posthuset dagen efter - hvilket AB jo er uden skyld i).
Modtager godt nok premierebogen, men i anden og forkert udgave (5. !!!) og næsten identisk udstyr med 1. udgaven. Man kan få den mistanke, at der er tale om en særudgave, som AB har fået fremstillet. Dette er i sig selv helt fair, men så bør det fremgå af deres hjemmeside, kvittering m.m., så man ved, hvad man får., og så bør det ikke i stedet være 1. udgaven, der markedsføres til premiereprisen.
Skriver derfor straks en mail til AB. Denne mail besvares dagen efter - god og hurtig behandling der. Heri beklages der, og skrives: "Vi pakker den idag, også burde du meget gerne have den på mandag." Leveringsfejl kan ske, og de sender jo, jf. mailen en ny bog hurtigt.
Jeg venter derfor glad hjemme hele mandagen på postbuddet. Der kommer blot intet pstbud. Forklaringen herpå kommer mandag aften, hvor jeg får en mail fra AB om, at min pakke nu er afsendt. Tak - men det lovede I jo allerede ville ske lørdag. Jeg venter derfor også hjemme tirsdag på den rigtige pakke. Postbuddet her var så flink at vente på at kunne få den forkerte bog ompakket og med igen - men ellers ville det have kostet mig en unødig ekstra tur på posthuset også.
Det har alt i alt taget et par mails og 5 ekstra dage at få min premierebog.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Først for fremmest tak for din anmeldelse. Vi er glad for du generelt var positiv overfor den service du fik ved en handel hos os.
Jeg vil lige kort løbe dine kritikpunkter igennem.
- Du har ret i de sneakers du har købt muligvis har været pakket ud. Det er af den årsag at vi også har en fysisk butik hvorfra vi sælger de sneakers vi også gør online. Derfor kan det ske der er en anden person der har kigget på de samme sko, inden du købte dem. At ydersålen ikke er ren, kan derfor være af samme årsag. En person har prøvet dem, men ikke købt dem, og at der under prøvningen er kommet noget snavs på mellemsålen. Det problem er vi kommet til livs nu, da vi nøje kigger alle de sneakers igennem vi sender ud inden vi afsender dem, og sørger for de er som de skal være når de kommer ud til vores kunder.
- Funktionen "Spørg os om denne vare" skulle fungere, vi modtager en del sprøgsmål via den funktion, og vi har lige testet den, og der var ingen problemer, så hvad der er gået galt der, skal vi ikke kunne sige. Men den burde virke igen nu, så du kan bare spørge løs.
Jeg håber ikke du er blevet skræmt væk af de små skønhedsfejl der var med din ordre, og hvis du skulle have andre sprøgsmål kan du altid fange os på online@rezetstore.dk eller på 33 91 18 18 mellem kl 12 og 18.
God dag
Med Venlig Hilsen
Kasper, Kundeservice