Daniel Højlund Nielsen´s profile

Reviews (2)

Jensens

Kedelige ribs

Min kæreste og jeg var for nylig på besøg hos Jeres restaurant på havnen i Aarhus.
Vi bestilte begge barbecue marinerede ribben (500g) med tilbehør ad libitum, samt fri salatbar.
Til vores store skuffelse viste det sig dog at benene ikke var møre, ligesom der i købet fandtes stykker af brusk. Dog var kartoflerne/pommes fritesne som de skulle være og salatbaren var rigtig god og varieret.
Desværre blegnede både kartofler og salatbar til de ringe lavede ribs, som mest af alt syntes at være forlavede og som muligvis havde stået adskillige timer før vores velkomst. Vi er opmærksomme på at J.B. er et sted der skal klare stor volumen og derfor kan være nødsaget til at lave store portioner, men at man selv ved at købe en J.B. pakke med ribs, fra den lokale købmand, kan lave bedre ben så er det altså ikke godt nok.

Stofa

Frustrerende oplevelse

Hej Stofa
Jeg har indtil Jeres omlægning af TV-kanaler været ovenud tilfreds med Jeres service og mellempakke. Jeg har ligesom så mange andre opdaget at I har fjernet 3+, som var en af de kanaler der vejede tungt i vægtskålen da jeg valgte Jer som udbydere.
Hvordan kan det ske at I ikke informerer om dette? I informerer om en omlægning af kanaler, som kan betyde at man skal gennemføre en kanalsøgning for at finde sine kanaler. Dette mener jeg ikke er et varsel for at man mister en af de mest essentielle kanaler i sin TV-pakke. Det skal siges, at jeg gerne bliver som Stofa-kunde, såfremt 3+ indfinder sig i mellempakken inden ugens udgang.
Ydermere har jeg et spørgsmål som går på, om man ud fra Jeres vilkår kan opsige sit abonnement fra datoen I omlagde kanalerne (eftersom I ikke overholdte det varsel I foreskriver)?
Beklager at dette ikke er en ordinær anmeldelse, men istedet en henvendelse. Men har været nødsaget til at skrive herinde, eftersom I ikke har kunnet følge med alle de lignende henvendelser på Jeres facebookside.

10 January 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej Daniel

Det er beklageligt at tv3+ er fjernet fra din tv pakke. Dette har nu været nødvendigt, da kanalen steg voldsom i pris og man har ved en brugerundersøgelse fundet ud af, at kunderne hellere vil have kanalen fjernet for at bevare pakkens pris.
Informationen er skam sket vedr. dette. Som medlem af en antenneforening er det dem der skal informere deres medlemmer om ændringen. Foreningen kan nøjes med at varsle på deres hjemmeside og aviser, da de ikke er underlagt samme regler som Stofa.
Det bliver desværre ikke ændret og tv3+ kommer til at ligge i stor pakke fremover. Denne kan du til gengæld skifte til gratis frem til udgangen af januar. Du kan også læse mere om hvad der ligger til grund for ændringen her http://www.facebook.com/stofadk/posts/533715376652489?ref=notif¬if_t=like
Mvh Anna

Daniel Højlund Nielsen´s profile

profile image of Daniel Højlund Nielsen
Daniel Højlund Nielsen
Reviewer
1990
Aarhus, Denmark

About