Kim Carlsson´s profile

Reviews (6)

Endomondo

Udmærket formål, men virker ikke optimalt

Jeg har nu brugt Endomondo i ca. 1½ år. Og i de sidste 4-5 måneders tid er trackingen af mine løbeture simpelthen for ringe. Jeg tror at jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange, distancen og ruten er overensstemmende med den tilbagelagte rute. Jeg går meget op i mellemtider og fikspunkter, og det er bestemt ikke optimalt for mig, at rutemåleren springer fra den ene ende af byen til den anden og proklamerer, at jeg har løbet 16 km, når jeg kun er nået til 7 km. Tiden kan jeg bruge, men det kan et ur også.

Jeg var lige ved at opgradere til premium-versionen, men så opstod disse problemer, og det har været sådan siden. Nu leder jeg efter en anden app, der kan hjælpe. Og mine løbeture er 99% i København, så det burde ikke være dækningen, den er gal med.

Batteri Oplader

Snyderi - hold jer langt væk!

Hold jer fra denne hjemmeside. Det er flere dage siden, jeg har bestilt en vare, beløbet er snuppet på min konto, men en bestillingsseddel må jeg kigge langt efter. Det er måske ikke alverden, jeg har købt, men at give 200 kr. for ingenting er alligevel en ret dyr pris. De penge er gået tabt, vil jeg gætte på...

Restaurant 2 Night

Det virker!

For tredje gang bestilte jeg et restaurantbesøg via R2N.dk - dette var den første gang med min egen profil. Første gang var på Da Claudio på Frederiksberg, anden gang var Lazio i Vanløse og denne gang var det Kashmir i Valby.

Ikke en eneste gang har der været problemer med dårligere service eller sure miner. Selvom vi fik næstsidste ledige bord på Da Claudio og andre - fuldt betalende - gæster blev afvist mens vi spiste fik vi fuld service. Alle tre gange glemte tjeneren at fratrække rabatten, men opdagede det til gengæld også selv med det samme inden vi selv fandt ud af det. Så ingen skade sket.

Hjemmesiden fremstår professionel og overskuelig. Beskederne om accept eller afvisning kommer meget hurtigt, så man med det samme - næsten - kan finde et alternativ.

Cure4you

Ikke en optimal side

Helt grundlæggende har denne hjemmeside altid haft fat i noget af det, man har savnet; at undgå at vente i telefonkø hos sin læge. Men der er begået en eller anden fejl undervejs - man har glemt at få brugerne til at teste systemet. For det er ikke logisk at man ikke kan svare på sin læges beskeder uden at skulle ind under et andet faneblad og oprette en ny besked. Det giver heller ikke nogen mening at man får stillet et sikkerhedsspørgsmål, som man ikke selv har oprettet.
Logikken skal man kigge langt efter. Samtidig ligner designet noget, som en folkeskoleelev har lavet i løbet af det store frikvarter.

Jeg synes det er synd at man ikke gør cure4you lidt mere brugervenlig. Det var i grund jo en god idé fra start af.

Cykelhjelm.com v/ TK Nethandel

Lynende hurtig levering

Man er jo altid skeptisk over for noget nyt. Men jeg forsøgte mig med en bestilling af en cykelhjelm til mig selv.

Udvalget er stort, nemt at overskue på hjemmesiden og så er der (i hvert fald lige pt) gratis levering. Selvom priserne på cykelhjelm.com måske er lidt højere end andre hjemmesider, så ender det i sidste ende alligevel med at blive billigere pga. den gratis forsendelse.

Så jeg bestilte i lørdags og fik leveret min cykelhjelm allerede tirsdag. Det er imponerende, når man tænker på, at et almindeligt brev tit er 4-5 dage om at komme frem. Og så fandt bestillingen jo også lige sted en lørdag aften. Så hatten af for cykelhjelm.com, som virker til et rent 12-tal.

PointBlog.dk

Pas på Pointpay!

Jeg brugte Pointpay i forbindelse med et tilbud i starten af december. For det første var tilbuddet på at få et kamera misvisende. For det andet skal man scanne personligt id med følsomme oplysninger ind efterfølgende (efter man har betalt). For det tredje er der i skrivende stund endnu ikke kommet svar på min henvendelse af 10. december. For det fjerde har jeg ikke modtaget den vare, jeg har betalt for.

Derfor: Pas meget på Pointpay - jeg har kun brugt dem denne ene gang, og sådan forbliver det så længe de ikke kan finde ud af at holde det, de lover. Jeg har været nødt til at spærre mit kreditkort for at undgå at de tappede det for penge - de har stadig ikke svaret på min opsigelse trods gentagende henvendelser.

sussid2 found this review useful

Kim Carlsson´s profile

profile image of Kim Carlsson
Kim Carlsson
Reviewer
Male, 1975
Hellerup, Denmark

About