Anna Mathilde Moth´s profile

Reviews (9)

Postdanmark

3 dage senere, 222 kr. fattigere og SÅ er pakken sendt. Håber jeg.

Solgte nogle varer over dba.dk. De skulle jo sendes. Jeg google pakkepriser og fandt frem til følgende: http://www.postdanmark.dk/da/Documents/Priser/a64-2-1.pdf Det fremgår jo lige så fint heraf, at det billigste, når modtager ikke er i nærheden af en døgnpost er en pakke uden omdeling til 70 kr. Med den information begiver jeg mig glad op til min lokale døgnpost (8203). Jeg har benyttet den flere gange til at hente pakker og til at sende pakker med fortrykt returlabel, det var første gang jeg skulle købe en label til at sende. Jeg havde læst mig til, at maskinen ikke kunne veje pakken og derfor havde jeg vejet den og fundet ud af den vejede 2,3 kg. På maskinen skal man vælge 0-5, 0-10 eller 0-20 kg. Det sjove er 1) at 1) der står ikke prisangivelser ud for, 2) rækkefølgen var: 0-10, 0-20, 0-5 (gemt godt væk nederst, og 3) den der "infoknap" ikke virkede, så man kunne virkelig ikke finde ud af, hvad produkterne kostede, hvis man ikke vidste det i forvejen. Det gjorde jeg jo heldigvis: 70 kr.
I næste menupunkt skulle man vælge om modtageren skulle have meddelelse om, at pakken ventede på posthuset med sms/mail eller brev. Det var da fint, sikke en service! Jeg tænkte det nok går en dag hurtigere med sms/mail, men da jeg ikke havde nogen af delene på mig, valgte jeg brev. Igen virkede "infoknappen" ikke, så der var ikke megen hjælp at hente.
Lidt naivt havde jeg troet den bare ville spytte en label ud, som jeg så kunne klistre på som et andet frimærke ved siden af der, hvor jeg havde skrevet adressen. Sådan fungerer det ikke: Man skal taske afsender- og modtageradresse ind i maskrinen. Det tager lang tid. Men det lykkedes! Jeg nåede til "indsæt dankort".
Da jeg havde tastet pinkode og skulle godkende beløbet stod der nu 82 kr! Hvad?! Det skulle jo kun koste 70! Sikke noget fis. Jeg afbryder købet og trykker på "hjælp-knappen". Maskinen udskriver dankortkvittering for afbrudt køb. Kommer meget hurtigt igennem (ros!). Det er fordi jeg valgte at give meddelelsen til modtageren med brev i stedet for mail/sms. Dén service koster 12 kr. ekstra. (Altså fire kroner mere end et alm. A-brev). Sondringen var godt nok ikke med i prisoplysningen, da jeg googlede prisen, og man kunne heller ikke få informationen i døgnposten, da der ikke stod noget ud for de enkelte punkter i menuerne og "infoknapperne" ikke virkede.
I mellemtiden var der kommet en ung mand, der skulle hente en forsendelse vha. pinkode. Jeg lod ham komme til, mens jeg prøvede at finde et tlf. frem på modtageren af min pakke, så jeg kunne spare de 12 kroner. Det lykkedes ikke. Hverken for den unge mand, der ville hente sin forsendelse eller for mig at finde telefonnummeret. Jeg tænkte "F#¤%&ck det, jeg betaler de 12 kr. ekstra" og begyndte forfra.
Nåede til betaling igen. Accepterede købet på de 82 kroner. På skærmen står: "Fejl i udskrivning af kvittering". Jeg fik en dankortkvittering. Igen. Men ingen pakkelabel. Trykker på hjælpknappen igen.
Det var hun frygtelig ked af. Det var nok fordi der ikke var mere papir til at udskrive labels på. Det var nemlig noget andet papir end det til dankortkvitteringerne. Hun ville straks fejlmelde den. Hun bad om mit kontonummer, så hun kunne tilbageføre pengene.
Efter en halv time sammenlagt kørte jeg hjem igen med min pakke. Endnu en ung mand var kommet for at hente sin pakke. Jeg ønskede ham held og lykke.

Dag 2:
Jeg kører derop igen. Jeg har læst mig til, at postbudene tømmer døgnposten kl 8, så dér ville buddet nok også have ordnet papirproblemet. I mellemtiden har jeg skaffet et telefonnummer, så alt går som smurt. Da jeg har indtastet min afsenderadresse, kan maskinen endda huske modtageradressen (den fik den jo også to gange dagen før), så det går hurtigt. Dankort maskinen beder om 70 kr. og det får den.
"Fejl i udskrivning af kvittering".
"Det er krafteddermaneme løgn" tænker jeg og taster (igen!) på hjælp-tasten. Forklarer hvad der igen er sket, og at det også skete i går. Det kunne hun godt se, for ved siden af hende lå en notits med mit navn osv. fra i går. Der blev skrevet yderligere 70 kr. på tilbagebetalingslisten. Hun ville rykke for reparationen, men troede ikke rigtig på papirmangelforklaringen, da de blev advaret om den slags i god tid.
Jeg kører hjem igen og sætter en mental påmindelse om at køre på posthuset mellem 12 og 17.

Dag 3.
Jeg glemte selvfølgelig at køre på posthuset. Det ville jo også have været midt i arbejdsdagen. Sådan er det med åbningstider. Det er derfor døgnposten er så smart. Når den virker. Jeg gider ikke tage chancen. Det er jo lørdag (25.5) i dag. Det er sikkert ikke fikset. Jeg kører på posthuset. Åbent fra 10-12. De skal da passe på de ikke overbelaster sig med de lange åbningstider! Jeg venter et kvarter på at komme til. Der er kun en kasse åben. Det går ikke voldsomt hurtigt med ekspeditionerne. Det bliver min tur:
Mig: "Jeg skal have sendt den her pakke uden omdeling med sms-meddelelse til modtageren."
"Pigen i postbutikken: ?
Mig: "Ja, jeg har været i Døgnposten, men den virkede ikke. Jeg kunne forstå der var forskel i prisen på pakker uden omdeling afhængigt af, om modtageren skulle have et brev eller en sms/mail. Jeg vil gerne have produktet til 70 kr.".
Pigen i postbutikken: "Det kender jeg ikke noget til. Jeg har kun et produkt til pakker uden omdeling og der sender vi et brev til modtageren. Det koster 70 kr. Du skal udfylde den her på side 1, side 2 er til dig med Track & trace nummer og side 3 sender vi så til modtageren. Den skal du også udfylde. Når du har udfyldt det klistrer du s. 1 på pakken og lægger s. 3 ovenpå. Side 2 er til dig. På beløbet?"
Mig: "Ok. Ja, tak".

Hmm... Så det er dyrere at sende fra døgnposten? Det må hænge sammen med at telefonhjælpedamen er højere lønnet end pigen i postbutikken. Jeg går i gang med at udfylde:

Side 1: Afsender, tjek! Modtager: Navn/døgnpost-ID: Tjek! Posthusadresse eller døgnpostnummer. What!? Hvordan fan"#¤%en skulle jeg vide hvilket posthus der hører til hendes adresse i Valby?! Jeg har aldrig været i Valby! Nå, det kan jeg se i udfyldningsvejledningen. Jeg kan nemlig bruge "find posthus" funktionen på postdanmarks hjemmeside. Men jeg står lige nu ude foran en postbutik i Trøjborgcentret i Århus. Uden nogen mulighed for at komme i nærheden af postdanmarks hjemmeside. Jeg skriver hendes hjemmeadresse. Det var jo også det pigen sagde, jeg skulle.

Side 3: Her skulle jeg igen udfylde med afsender og modtageradresse -- denne gang hjem til modtager. Og så skulle jeg udfylde, hvornår kun kunne hente pakken og hvor (altså hvilket posthus). Jeg er tilbage ved. Hvordan fan¤%& skulle jeg vide det?! Hun ved nok selv, hvilket posthus, hun sædvanligvis henter pakker fra ligesom postdanmark bedre end mig, ved hvornår pakken er fremme.

Jeg afleverede pakken til pigen og gjorde opmærksom på min tvivl. Hun beroligede mig. Nu er pakken sendt. Håber jeg. Jeg venter stadig på at få 82 og 70 kr. retur.

Birger Stenstrup found this review useful

04 June 2013

Reply from Post Danmark

Hej Anna

Jeg har haft din anmeldelse forbi eksperterne, og de var glade for den. Ikke fordi du var frustreret, men fordi du har givet værdifuld input til arbejdet med forbedringer.

De fortæller i øvrigt, at vi lige har lanceret Online Pakkeporto på postdanmark.dk. Det er en service, hvor du kan købe og udskrive pakkelabels hjemmefra. Så skal du blot aflevere pakken i Døgnposten eller
i postburet på posthuset eller postbutikken.

Jeg har været inde og tjekke op på både pakke og udbetaling. Pakken er afhentet af modtager, og pengene er på vej retur til dig.
Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice

Postmeshave

Perfekt

Hurtigt og sikkert. (Ingen kommentarer, men man skal skrive mindst 10 tegn)

PULTERRUM.DK

Billigt og brugervenligt

Indehaveren af Pulterrum.dk er utrolig venlig og imødekommende. Han svarer ofte på sine mails på skæve tidspunkter af dagen. Da jeg "flyttede derud" sendte jeg flyttemændene derud og indehaveren sendte mig en besked om, at de havde været der og det så godt ud. Han sendte mig nøgle og kontrakt med posten, så jeg selv slap for at tage derud.

Priserne er noget lavere end konkurrenternes, og konceptet med, at der alene er åbent 3 timer om ugen, fungerer godt. Hvis man har brug for at komme til sine ting i tide og utide - hvorfor har man det så opmagasineret?!

Der er rent og pænt ude i den hal, hvor pultterrummene er bygget. Jeg har ingen negative bemærkninger overhovedet. Men hvis man har brug for at kunne komme til sine ting - uden tid til at indgå aftale herom med indehaveren - skal man vælge et andet sted.

Female First

Perfekt

Handlen fungerede som den skulle. De var så venlige at oplyse at varen (jakke) var stor i størrelsen, så man skulle vælge et nummer mindre end man sædvanligvis brugte. Det gjorde jeg så og den passede.

Dorteoerum

Regning 150 kr dyrere end forventet.

Bestilte personligt tid dagen forinden. Alle de medarbejdere (og ejer) som var der på bestillingsdagen var der også dagen efter (behandlingsdagen). Gik ind og spurge "hvad koster en klipning" og fik svaret 399 (lige under 400 i hvert fald). Udmærket.
Kom til behandling dagen efter, klipningen var fin nok, personalet søde osv... MEN. Ved hårvasken blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig en kur? "Joeh, det kan vi da godt. Det er længe siden sidst" svarede jeg og jeg fik kur (hvilket betød at "balsamen" sad i lidt længere end sædvanligt). Da jeg skulle betale lød regningen nu på 549 da det viste sig at kuren kostede 150 kr! Det burde de have gjort opmærksom på, da de tilbød den. Jeg havde ikke i min vildeste forstand troet det ville være dyrere. Og max en 20-30 kr, hvis det endelig var.
Jeg gjorde opmærksom på min utilfredshed, men betalte, da jeg ikke havde lyst til at gøre en større scene ud af det.
Måske er det bare mig, der er en uerfaren frisørgænger, men man betaler jo heller ikke ekstra for at få voks/hårlak eller hvad det nu måtte være i.

Brandos.dk

Som det skal være.

Fandt nemt skoen, fik den hurtigt. Den var som den skulle være.
Fri fragt og fri returfragt er ekstra bonus. Kan klart anbefales.
Godt med billeder af skoene fra flere vinkler.

NiceHair

problemfrit

Gode priser - for gode, man ender med at købe for meget - hurtig levering.

Shampoo-pusher.dk

Hurtig levering

Jeg købte shampoo til et års forbrug og fik det hurtigt - og gratis, da jeg købte for meget - leveret. Helt i top

Hair247

Perfekt

Jeg købte tre produkter hos hair247.dk. Jeg fik varerne hurtigt og uden problemer. Der lå endda en pakke tyggegummi i pakken! Varerne var også billigere end hos frisøren.

Anna Mathilde Moth´s profile

profile image of Anna Mathilde Moth
Anna Mathilde Moth
Reviewer
Female, 1987
Aarhus, Denmark

About