Dorthe´s profile

Reviews (9)

Postmeshave

Kunne ikke være meget bedre

Googlede priser på Gilette Venus, og Trustmeshave var så absolut billigst. Jeg havde varen efter et par dage, så det kunne hverken være gjort billigere eller hurtigere!
100% tilfreds! :)

Brandos.dk

Bedre kommunikation ønskes

Det er så dejligt nemt at handle hos Brandos - bl.a. fordi det er så nemt at sende ting retur, hvis skoene ikke passer, hvilket de desværre ikke gjorde denne gang.
Jeg savner dog, at den løbende kommunikation til kunden bliver bedre. Jeg bestilte to par sko (et par pumps og et par støvler). Efter jeg havde bestilt (og modtaget ordrebekræftelse), hørte jeg intet, før jeg fik en sms om, at jeg kunne hente min ordre hos GLS' afhentningssted. Da jeg kom hjem med pakken, var der kun støvlerne med. Nå ... jeg prøvede dem, de passede ikke, så jeg pakkede dem og gik dagen efter ned og sendte dem retur igen. Først derefter fik jeg flere mails. Først en, der fortalte mig, at ordren var på vej. Ja tak, den var ligesom på vej retur igen! Kort efter fik jeg en mail, der fortalte mig, at den vare (de pumps), jeg havde bestilt, var udsolgt.
Det er sgu lidt rodet, synes jeg! Det må man kunne stramme op på. Der var masser af tid, fra jeg placerede min ordre, til jeg modtog den, til at man kunne fortælle mig, at det kun var halvdelen, der kom. Selvom jeg har handlet hos Brandos før (og nok vil gøre det igen), er det altid forbundet med tillid, når man handler på nettet, og dér er ordentlig (og kronologisk) kommunikation altså ret vigtig.

Millaslingeri.dk

Opdateret anmeldelse

Jeg bestilte en bh, hvor jeg allerede havde nogle magen til i forvejen, så jeg vidste, den ville passe. Egentlig bestilte jeg to, men der var desværre kun en tilbage. Det ville være meget rart, hvis man kunne se det, når man bestilte, så man ikke blev skuffet bagefter. Jeg skrev med nogle spørgsmål inden jeg bestilte, og den mail fik jeg aldrig svar på. Det var tæt på at afholde mig fra at bestille noget, så det synes jeg, de skal stramme op på!
Men jeg ville nok handle der igen, da selve købsoplevelsen var fin.
****
Opdatering 13/1/2013:
Må revidere mit udsagn om, at jeg nok ville handle der igen. Jeg bestilte endnu en bh, som jeg fik en ordrebekræftelse på den 25/11/2012. Siden da har jeg intet hørt! Det skal for en god ordens skyld nævnes, at der ikke er hævet penge på min konto. Men at man bare INTET hører fra en butik, hvor man har afgivet en ordre, det er fuldstændigt uacceptabelt! Jeg har endda sendt en mail om, at jeg gerne ville høre fra dem, men igen: Intet svar!

www.3gz.dk

Fin oplevelse

Bestilte en del forskellige varer, som blev sendt hurtigt. Så det var både billigt og gik hurtigt. Dog fik vi nogle forkerte varer med, men det var intet problem at sende retur (på 3gz.dk's regning, så det var også rigtig nemt. Fin service!
Er dog lidt skuffet over, at det ene opladerkabel til iPhone allerede er gået lidt i stykker (gummiet er knækket, så det indre blotlægges lige under det ene stik). Men gider ikke arbejde i at reklamere, så vi beholder det bare ... :)

musikinstrumenter.net

Fint, men ...

Jeg købte en mikrofon og et mikrofonstativ. Super hurtig levering, så det var rigtig fint. Man får dog en lidt underlig fornemmelse, når varerne ankommer, og der på kassen, som mikrofonstativet er i, sidder et prismærke fra Fakta, og der står Kr. 199. På hjemmesiden stod der, at det var sat ned fra 299 til de 169 (mener jeg), jeg gav for det. Fair nok, at det kan være den helt samme vare, men det virker alligevel lidt ... underligt. Især blev jeg lidt træt af det, da jeg efter modtagelse gik ind på hjemmesiden for at tjekke før-prisen og nu kunne se, at det var sat yderligere ned til 100 kr.
De fleste forretninger køber nok gerne en identisk vare billigere og sælger den videre, men så tag da for f..... Fakta-mærket af! Jeg er helt med på, at der nok ikke er snyd inde over, men jeg har svært ved ikke at føle mig en smule til grin, og det gør da nok, at jeg vælger en anden butik næste gang.

26 November 2012

Reply from www.musikinstrumenter.net

Hej Dorte,
Tak for din anmeldelse, og for at du har taget dig tid til at skrive et par ord til os. Det er vi meget glade for !
Mht priserne har vi haft den aktuelle vare prissat forskelligt, afhængig af om den har været på tilbud eller ikke. Ser man man varen billigere/dyrere før eller efter sit køb er dette noget der kan ske, ligesom øvrige varer. Det med Fakta-mærket er en svipser, så den erkender vi klart ikke er så smart. Total prisen på 466 kr for mikrofon, stativ, Kazoo og fragt vil jeg dog betragte som en god deal, så alt andet lige, håber jeg naturligvis at se dig en anden god gang.

Mange hilsner
Henrik fra Musikinstrumenter.net

Venus & Mars XL

Lynende hurtige!

Sjældent har jeg oplevet så hurtig afsendelse af varer! Ligeledes er min returforsendelse blevet behandlet lynhurtigt. Fantastisk god service! :)

Opdatering 16/2 - 2013:
Har nu handlet flere gange ved Venus & Mars XL, og det har været en lige god oplevelse hver gang. Varerne bliver sendt hurtigt, og når jeg har sendt noget retur, kommer pengene retur til min konto inden for få dage. Super oplevelse - det kunne mange andre netbutikker lære noget af!

Natur & Helse

Fint uden at være prangende

Jeg købte to cremer, som begge er i rigtig dejlig kvalitet. Den ene var på udsalg, og den viste sig at være ret tæt på udløbsdato. Selvfølgelig er det ikke nye varer, der sættes meget ned, men alligevel er det lidt træls at have købt en creme med udløb i samme måned, som man køber den. Der kunne efter min mening godt have stået, at det var derfor, den var så billig. Jeg havde nok købt den alligevel, men så havde det ikke været en (lidt ubehagelig) overraskelse.
Det ville desuden være rart, hvis ens produkter blev pakket mere omhyggeligt, så de ikke kommer til skade under transporten. De to små æsker var bare lagt i en kasse, der var rigeligt stor, og der var ingen papir eller andet, der forhindrede indholdet i at rasle rundt. Hvem gider gå og glæde sig til en pakke, og så har tingene fået små knubs, når de kommer frem?

25 June 2012

Reply from Natur & Helse

Hej Dorthe Hansen.

Du har købt en vare fra restsalg og ved alle varer i denne gruppe er oplyst holdbarhedsdato. Oplysningen står både i den korte beskrivelse og hvis du klikker på varen og kommer til selve varekortet. Du må have overset denne oplysning.

Det ser ud til at varerne ikke er pakket efter vores foreskrifter. Det beklager jeg.


Med venlig hilsen

Henning Pedersen
Natur & Helse

Superprice.dk

Hurtig levering - ingen bøvl

Lave priser og hurtig levering. Svært at brokke sig over :)

www.computersalg.dk

Femstjernet service

Jeg købte Windows 7 og fik først en fremragende vejledning i, nøjagtigt hvilken udgave, jeg skulle købe. Da jeg senere stødte på problemer under installationen, fik jeg support langt ud over, hvad jeg egentlig havde krav på. Jeg kan ikke give mindre end 5 stjerner for dén service!

Dorthe´s profile

profile image of Dorthe
Dorthe
Reviewer
Female
Denmark

About