Tina Nielsen´s profile

Reviews (21)

METRO Cash & Carry Danmark ApS

Perfekt

Handlede for første gang hos metro, og må sige at oplevelsen levede fuldt ud op til forventningen baseret på de positive meldinger, der gjorde at valget faldt på dem. Nemt og ligetil, hurtigt og sikkert. De skrøbelige varer var pakket særdeles forsvarligt ind, så der ikke skete skade under transporten. metro.dk får besøg igen, det er helt sikkert :)

Gucca

Perfekt

Nemt at finde rundt på hjemmesiden, bestilling og betaling gik som smurt. Hurtig levering og ingen skader på noget. Der er ikke så meget at sige når alt er i orden :)

Trustpilot

Uundværlig

Efter at være blevet snydt en enkelt gang og behandlet umanerlig dårligt et par gange, er det blevet fast vane at tjekke netfirmaer, jeg ingen erfaring har med på trustpilot, inden jeg i det hele taget overvejer at købe noget. Der ligger mange anmeldelser, både positive og negative, og de giver et glimrende billede af, hvordan kunder er blevet behandlet. Det er en slags forbruger-smileyordning, som er meget værdifuld når man gerne vil undgå fuskere og sjuskere. Tak til alle der lægger en anmeldelse og tak til trustpilot for muligheden for at dele erfaringerne :)

thansen.dk

Super

Bestilte julegaven 4 dec, den blev afsendt d 5 og den 6 landede den pænt under træet :). Det var en nemt og hurtigt, hvis man undtager det irriterende besvær med tvangs-sms koder.

Skiftselv

Langsommelig affære

1 august 2013 blev der bestilt en miniovn. Bestillingsbekræftelsen kom med det samme men så skete der intet før d 6, da der blev fremsendt en ordrebekræftelse, der indeholdt information om at varen ville ankomme d 8. Det gjorde den også takket være GLS og buddet kunne på forespørgsel oplyse at de havde fået leverancen ind samme morgen og jeg modtog den lidt over middag.
Det var let nok at bestille og da der stod leveringstid på 1-2 dage ved bestilling må man forvente det holder nogenlunde stik. Især hvis der ikke gives info om andet. Hvis man undtager ventetiden indtil ordren blev behandlet holder løftet om leveringstid, men der gik en lille uge før ordren i det hele taget blev behandlet, og så holder den ikke. Det er ikke i orden. En enkelt stjerne på bundlinjen.

***Opdatering 12/8-2013***
Efterfølgende korrespondance pr mail konkluderer, at et eller andet sted er det glippet, men da min påstand ikke kan dokumenteres, lader jeg den være der uden yderligere ord. Men at der bliver reageret på anmeldelsen, bliver fulgt op og årsagen forsøges fundet, alt sammen i en høflig og imødekommende tone, fortjener et par stjerner :)

11 August 2013

Reply from Skiftselv.dk

Hej,

Tak for din anmeldelse.

Det undre mig at leveringen har taget så lang tid, hvis varen har stået til 1-2 hverdage, dette burde den kun skrive ved lager varer efter kl 13:00. som er klar til afsendelse først kommende hverdag.

Så hvis jeg kunne lokke dig til at maile dit ordre nr. til mrm@skiftselv.dk vil jeg gerne følge op på forløbet.

Fortsat god dag.

Mvh
Martin René Mortensen

Lavprisdyrehandel.dk

Udmærket

Hjemmesiden er let og overskuelig at finde rundt på, bestilling og betaling byder ikke på besværligheder og varen kom et par dage efter. Kuverten fejlede intet men æsken var flad og beskadiget, som om den var blevet trådt på. Hvem der har ansvaret for det vides ikke og indholdet var heldigvis intakt. 4 stjerner på bundlinjen.

***Opdatering jf. svar***
Jeg ønsker ikke at reklamere over varen, havde det været et akvarium havde sagen været en anden. Det hørte blot til beskrivelsen at nævne det, men loppekuren var intakt og det var hovedsagen. Der er blot sket et uheld et eller andet sted. Det skal dog ikke afholde mig fra at svinge forbi igen pga en god behandling og dejligt at virksomheden tager anmeldelser seriøst og reagerer :)

08 August 2013

Reply from lavprisdyrehandel.dk

Hej Tina,

Vi afsender aldrig beskadigede varer fra vores lager. Alle varer bliver efterset inden forsendelse og pakket forsvarligt.

Vil du reklamere over pakken kan dette sagtens lade sig gøre. Du kontakter blot ordre@lavprisdyrehandel.dk og vi vender tilbage.

Med venlig hilsen
Lavprisdyrehandel.dk

Stoevsugerposen

Udmærket

Bestilte et fodbad d 17 juli og modtog ordrebekræftelsen med det samme. Der skete intet derefter, ordren var ikke engang behandlet, så d 23 rettede jeg henvendelse for at høre hvornår jeg kunne påregne at ordren blev ekspederet. Der kom svar dagen efter at bemeldte fodbade ikke havde kunnet skaffes men der ville blive afsendt en samme dag, hvilket blev bekræftet ved mail da det var sket. D 25 kom der besked om at pakken kunne afhentes i pakkeshoppen.

Kassen var ubeskadiget, ligeså var varen, men det var ikke den der blev bestilt. Lidt held i uheld for denne model er faktisk bedre end den bestilte der er billede af. Det havde måske været et fint signal at give besked om at varen var i restordre selv om den stod ”på lager” ved bestilling så kunden ikke skal spørge hvornår ordren bliver ekspederet en lille uge efter. Til gengæld blev der handlet hurtigt, da de først var kommet og afsendt samme dag. 4 stjerner på bundlinjen.

Nettoparts

Meget god oplevelse

Jeg manglede en termostat til ovnen. Var usikker på om den passede så forhørte mig om dette 16 juli. Svaret kom hurtigt at det var det ikke, der var link til den korrekte termostat, som jeg ikke havde kunnet finde, samt link til bestilling, da den skulle bestilles hjem specifikt. Fik bestilt d. 17 juli og modtog ordrebekræftelse med det samme. D 22 kom der så mail om at GLS havde leveret varen til pakkeshoppen. Nu er det meget ude på landet så fik først varen i hænde i dag men kan se den ingen skade har lidt. Kassen bar ikke præg af nogen form for hårdhændet behandling og der var pakket forsvarligt ind i både bølgepap og bobleposer, så jeg har tiltro til at den virker som den skal.

Ventetiden fra bestilling til levering tæller ned, men det er GLS det handler om. Det tæller ned at skulle betale for fragt og alligevel selv skal hente pakken.
Det tæller op at få svar på spørgsmål inden køb, ligesom det tæller op at der blev givet link til den korrekte vare og der udover også var link til how-to guide, hvis man er i tvivl. Hurtige svar oveni købet. Det er service. Det tæller op at man ærligt fortæller hvorfor man bruger GLS, og så ved kunden på forhånd at ekstra ventetid er at påregne. Til gengæld fejler varen intet, ingen buler i kassen overhovedet og ej heller maling på halvdelen af samme fordi den er blevet ”tabt”. Det var en rar oplevelse at få sin vare ubeskadiget, noget der burde være standard. Så regnestykket giver 4½ stjerne på bundlinien og linket til nettoparts er gemt.

***Opdatering***
Termostat skiftet, ovnen testet og fra at være 40 min om at varme op til 200 grader, går der nu 20 min, hvilket er i overensstemmelse med hvad den skal kunne. Operationen lykkedes og den sidste ½ stjerne givet :)

DPD

Elendigt!!

D 28/6 bestilte jeg hos zooplus, og uheldigvis fik jeg trykket på Post Danmark som forsendelse og var ikke klar over, at DPD overtog fragten. Zooplus afsendte varerne samme dag som altid, men først i dag - 6... SEKS dage senere ankom varerne. Ikke med DPD men den almindelige landpost!

Jeg forespurgte DPD hvornår jeg kunne forvente at få mine varer, men det eneste jeg fik ud af det var en automail, hvor der stod at jeg kunne forvente at få et svar på mit spørgsmål inden for 4 dage. Hvad kan man bruge det til?! Jeg er klar over at der er andre der skriver mails, sandsynligvis for at brokke sig over at deres varer ikke kommer, men så burde man måske levere varen inden for rimelig tid, så slap de for at skulle forholde sig til så mange mails så det tager dagevis at besvare dem!

Jeg kan kun fraråde at bruge DPD. De er ikke ærgrelserne værd, for der er ikke styr på ret meget, de er ekstremt langsomme og emballagen bar tydelig præg af temmelig hårdhændet behandling og var bogstavelig talt ved at falde fra hinanden. Jeg kan kun erklære mig enig i de mange negative anmeldelser her på stedet og må gøre mig mere umage med IKKE at vælge andet end GLS. De kommer inden for 2-3 dage, med ubeskadigede pakker, og altid med et smil på læben. Heldigt at DPD ikke skal have nyt motto; det ville komme til at lyde noget i stil med: Dysfunktionel, Problematisk, Dovenskab.
Den ene stjerne er ufortjent, men der kan ikke gives minus. Desværre.

CoolStuff.dk

Spot on

Nemt at handle, overskuelig hjemmeside og bredt udvalg. Fin service og hurtig levering. Har kun ros at give :)

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

5 ud af 5 mulige :-D

Som altid en fornøjelse at handle med komplett.dk. Bestilling og betaling er let og overskueligt. Varen var i orden og forsvarligt indpakket, da den kom. Heldigvis, for kassen var tabt ned i en gang maling på postcentralen!! Så kassen blev åbnet mens posten var her og vi kunne konstatere at indholdet ikke havde lidt skade, fordi det var ordentligt pakket ind. Bliv endelig ved på den måde. Fuld tilfredshed med varen er der i hvert fald :-)

Nordiskcampingudstyr.dk

Nemt, hurtigt og uden bøvl

Efter at have handlet der for første gang er oplevelsen: hjemmesiden er nem og overskuelig, køb ligeledes uden besværligheder, varen kom inden for forventet tid, forsvarligt pakket ind og uden skader. Hvis det er standard, er det er ikke sidste gang, der bliver handlet der.

STOF OG STIL

Ingen problemer

Skulle bruge polar fleece nu hvor efteråret banker seriøst på og lurede godt nok på leveringstiden på 7 dage, men valgte at satse. Heldigvis for det, et par dage efter kom pakken. Dejligt når det går som smurt :)

Texas A/S

Perfekt

Som altid nemt, hurtigt og i orden :)

E Deli

Nemt og perfekt

Så dejligt med en overskuelig side der er nem at finde ønskede varer og bestille på og ingen slinger nogen steder. Fandt de varer jeg ikke kan få i nærmeste fysiske butik uden problemer. Både kvaliteten af varen, informationsniveauet og leveringen er i top, så det er ikke sidste gang jeg svinger ind forbi

***Opdatering 8/7-13***
Bestilte i fredags og allerede i dag mandag til middag havde posten pakken med. Alt i sin skønneste orden. Det er simpelthen sublim service.. :)

www.computersalg.dk

Som altid en fornøjelse at handle her

Jeg skulle bruge en opgradering til pc og da computersalg.dk har det jeg skal bruge til gode priser, vælger jeg dem. Som altid er kommunikationen i top, varen ligeså og kommer frem til tiden. Ved returnering af forkert bestilt vare (RAM til bærbar) er der ingen slinger, men hurtig respons, vejledning og pengene retur på kontoen i løbet af et par dage. Stor ros for jeres professionalisme herfra

*opdatering på opfordring: julegaven blev købt her og som før er der ikke andet end ros. Nemt, overskueligt og ingen bøvl. Glædelig jul til jer :)

Auto-Butikken.dk

Under al kritik

Jeg bestilte 9 marts 2012 en kontorstol som skulle bruges til gave, bestilte 1½ uge før den skulle bruges, og leveringstiden ifølge hjemmesiden var 3-4 dage, ligesom der stod at stolen var på lager. Altså ikke noget der burde være problematisk.

Der dukkede intet op ud over ordrebekræftelsen (da ordren var afgivet), så jeg skrev 15 marts for at finde ud af hvornår den stol kom, for jeg kunne se at pengene var trukket på min konto d 12. Ingen information overhovedet i den mellemliggende tid.

19 marts kommer der svar og først der får jeg at vide at stolen var i restordre. Senere på dagen blev info på hjemmesiden rettet til dette. Beklagelsen var der – sent men ok.

23 marts skriver jeg igen, for ingen stol – ingen info – nada! Der kom så svar samme dag med endnu en beklagelse, og at stolen nu var tilbage på lager. Endvidere ville man ekspedere den som ekspreslevering hævedes det i mailen. Ok, så forventer jeg faktisk at få den stol i løbet af max. et par dage!

26 marts – stadig ingen stol. Til gengæld en mail med tilbud om afslag i prisen, så om jeg ville sende bankoplysninger. Dette måtte jeg overveje nøje men valgte at hvis det kunne sætte lidt fart i tingene, så ok. Samtidigt spørger jeg igen hvornår jeg kan forvente at modtage den stol!

29 marts – stadig ingen stol og ingen svar på om den i det hele taget kommer! Info om at nedslaget er overført og løfte om at der bliver sendt forsendelsesnummer på stolen samme dag.

30 marts – tjekker mail og ser forsendelsesnummeret (mail afsendt 22:10 aftenen før så løftet blev lige akkurat holdt). Betyder det så at jeg endelig får den stol jeg bestilte for snart en måned siden? Der er jo ikke nogen der har evnet at svare på det simple spørgsmål, så det vides ikke. Bøvlet har stået på fra d 9 og indtil nu, dvs knapt en måned uden at varen er dukket op!!

2 april – tjekker op på hvor pokker den stol er henne inden jeg farer op, og hvis ikke mit tyske svigter mig helt, fremgår det af søgningen at DHL først har modtaget ordren på pakken d 29 marts!..

Allerede dagen efter er stolen fragtet fra Tyskland til Danmark og venter på videreførsel. Ergo er der intet som helst at udsætte på den del, men det er sjofelt at man først d 29 har varen klar til udkørsel, når ordren blev givet d 9, beløbet trukket på kontoen d 12, og på forespørgsel meddeles d 19 at stolen er i restordre. Ydermere hævdedes det at stolen var tilbage på lageret d 23, ligesom løftet om ekspreslevering blev givet d 23. Jeg kan ikke opfatte de mails som andet end varm luft og jeg er ikke interesseret i flere undskyldninger og bortforklaringer.

Miraklet skete 2 april ved spisetid. Stolen ankom. Tak til DHL.

En vare kan være i restordre af en eller anden årsag – fair nok, men få det da for pokker kommunikeret ud til kunden! Det er arrogant at undlade at informere kunden om ordren uanset årsagen!
Man bør ikke love ekspreslevering, når der efter en uge stadig ikke er leveret nogen vare! Det er utroværdigt!
Et afslag på ca ¼ af prisen er da ok, men jeg ville nu hellere have haft den vare jeg bestilte, ligesom jeg hellere ville have haft at firmaet havde kommunikeret, og jeg ville allerhelst have undværet den skuffelse fødselsdagsbarnet oplevede og den ærgrelse over at skulle bruge så meget energi på at få et firma til at udlevere den vare man har købt og betalt for! Undskyldninger og løfter kan de give, men hvad er det værd når der intet sker?!

Den lovede refundering er jo heller ikke at øjne på kontoen, men det skal vel også tage en måned?! Jeg er faktisk ligeglad nu for det er intet værd og de kan for min skyld stoppe den et sted hen hvor solen aldrig skinner. Jeg kunne have valgt at annullere ordren, men da stolen så ud til at være af en bedre kvalitet end det plastikskidt man kan købe alle vegne, havde jeg ikke lyst til at skulle starte forfra.

I den mellemliggende tid har jeg bestilt andre varer, f.eks. en bestilt d 23 og modtog den d 26 uden bøvl og information hele vejen, ligesom den vare jeg bestilte d 27 blev modtaget d 29 ligeledes uden bøvl og informationer hele vejen. Var det ekspreslevering? Næ, blot deres sædvanlige standard og en af grundene til at de beholder deres kunder!

Jeg vil ikke anbefale dette firma – tværtimod. Det er ikke ærgrelserne værd. Det virker meget uprofessionelt og som om der ikke er styr på lager, kundehåndtering eller simpel kommunikation. Leveringen er den helt gal med. Men jeg blev da klogere; jeg har handlet der tre gange; første, eneste og sidste gang!!

avXperten.dk

Godt tilfreds

Bestillingsprocessen var let og overskuelig, varen kom til forventet tid og der er intet at kritisere.

Pixmania

Ingen problemer

Købte en brødrister og der var forsinkelser i leveringen pga vejret, men der blev informeret hele vejen, så man vidste hvad man skulle regne med. Den ankom til lovet tidspunkt og der er kun ét at sige: fuld tilfredshed!

Whiteaway

Perfekt!

Købte en vaskemaskine lørdag og fik bestillingsbekræftelse med det samme. Mandag kom ordrebekræftelsen og tirsdag kom vaskemaskinen. Information om hvor langt man er i processen er i top, varen leveret før forventet og ingen bøvl. Det er ikke sidste gang jeg handler hos whitaway - 5 velfortjente stjerner herfra

Komogvind

Tilfreds med det meste

Bruger mange timer på kov og betaler gerne for der sidder folk bagved og gør et stort stykke arbejde, som man godt kan sætte pris på sådan. Oplever sjældent nedbrud og hvis det sker er det som regel fordi nettet smutter et øjeblik. Ingen problemer med at se chatten, men bruger den ikke fordi der altid er selvudnævnt chat"politi" blandt visse brugere som mener sig berettiget til at bestemme hvad andre må snakke om, ligesom der tilsyneladende er en skæv håndhævning af reglerne alt efter hvilken admin der er på i et givent rum. Spillene kører dog fint uden problemer, så "thumbs up"

Tina Nielsen´s profile

profile image of Tina Nielsen
Tina Nielsen
Reviewer
Denmark

About