Christina Vejsgaard´s profile

Reviews (4)

Magasin.dk

Alt gik som det skulle

Jeg bestilte nogle varer på tilbud, og fik en mail om at nu var mine varer på vej, dagen efter bestillingen. I denne mail var et track and trace nummer, som skulle virke på Post Danmarks hjemmeside. Der stod at der kunne gå op til 36 timer før pakken blev registreret, men selv 3 døgn efter afsendelse, virkede det stadig ikke. Ved ikke om fejlen er Magasins eller Post Danmark, men det er heller ikke noget der betyder det store for mig, når pakken ikke kommer længere væk fra. Ud over dette (ikke ret betydelige) problem, gik det hele som det skulle, og endda også ret hurtigt.

Ellos

Latterlige regler

Jeg sad og kiggede på bikinier med min mor i anledning af at vi snart skal på ferie.
Hun fandt en rigtig fin bikini på et rigtig godt tilbud; top til 60 kr. og bund til 35 kr. Der er nogle underlige regler med at varerne kun er på tilbud i et bestemt mønster, men det kender man jo også fra andre sider, så det er vel okay...
Min mor bestemmer sig efter nogle overvejelser for at købe bikinien. Hun lægger den i indkøbskurven og da hun bevæger sig imod betaling bliver der lagt 47,90 kr. på i ekspeditionsgebyr. Hun overvejer at lade være med at købe bikinien, eftersom gebyret alligevel er halvdelen af prisen på varen, og det er måske lidt meget - især når man sammenligner med ASOS og Zalando hvor der er fri fragt, også selvom man ikke bestiller for store beløb..
Vi bliver dog enige om, at det er så godt et tilbud, at hun godt kan overkomme de 47,90 kr. i gebyr - vi finder nok ikke et bedre tilbud! Totalen ryger således op på 142,90 kr. Vi går videre og får så at vide at man ikke kan betale hvis ens total er under 200 kr. - vi bliver altså nødt til også at købe andre varer hvis hun vil have bikinien. J
eg forstår OVERHOVEDET ikke hvorfor man har sådan en regel: vi betaler jo ekspeditionsgebyret! Hvorfor kan man ikke få lov til at udnytte de lækre tilbud, når man betaler gebyr? Jeg kunne forstå hvis man havde en lignende regel på sider med fri fragt - eller at man alternativt skulle betale for fragten hvis det samlede beløb var under en vis grænse. Det giver simpelthen ingen mening for mig, at man ikke kan få lov til at betale beløb under 200 kr.
Vi kigger lidt videre og finder en anden underdel til bikinien, men da denne ikke er på tilbud ryger totalen helt op på 271.90 - lige i overkanten for en bikini der koster 95 kr. Vi endte selvfølgelig med ikke at købe noget. Jeg kan ikke tale for min mor, men det er helt sikkert at jeg ALDRIG handler hos ellos - det er overhovedet ikke konkurrencedygtigt med Zalando, Nelly, ASOS osv..

17 June 2013

Reply from www.ellos.dk

Hej Christina

Vi har valgt, at det som udgangspunkt er kunderne selv der betaler forsendelsen. På denne måde kan vi netop tilbyde at sælge vores varer til en lav pris, i stedet for at tillægge forsendelsesomkostninger på varernes pris.

Det mindste beløb, du kan købe for hos os er 200 kr., og derfor bliver du stoppet på vores hjemmeside, hvis beløbet for varen kommer under dette. Jeg er ked af, at din mor ikke fik den bikini, hun gerne ville have, så jeg synes lige, du skal ringe til vores kundeservice på 70 100 200 så er jeg sikker på, at vi finder en løsning.

Vi tilbyder i øvrigt også et Premium-abonnement, hvor du blot ved 3 bestillinger vil kunne handle portofrit i et helt år. Læs evt. mere om dette på dette link: http://www.ellos.dk/c/_/N-?Ntk=All&Ntt=premium&CategoryId=53549.

Venlig hilsen
Anette
Kundeserviceafdelingen, Ellos

www.SmartGirl.dk

Godt udvalg, god pris og hurtig levering!

Bestilte en taske, som skal bruges til gallafest på gymnasiet. Havde ledt længe på nettet efter clutches i sølv med glimmer, og havde haft svært ved at finde noget. Fandt endelig en på SmartGirl fra Friis & Company som kostede lige i underkanten af 200 kr. Fin pris og med fri levering oven i var det jo perfekt. Jeg bestilte og fik tasken leveret ret hurtigt efter det - eneste negatve ting var at pakken aldrig blev registreret hos GLS, så jeg kunne se hvor langt den var nået, men det var heller ikke relevant når den kom så hurtigt. Desuden er det jo ikke noget SmartGirl er herre over, så hvad angår virksomheden er der ikke nogle problemer! :)

Heppo

Super god oplevelse!

Jeg ledte efter et par sko til en gallafest, og efter at have gennemsøgt internettet for sølvsko med stropper (som jeg ikke havde forventet ville være så svære at finde) fandt jeg heppo! Skoene var endda sat 50 % ned, og så var det fri fragt og retur, hvilket betød meget når jeg ikke kunne prøve skoene. Efter et par problemer med betaling, som snarere er min computers skyld end heppos, fik jeg bestilt skoene en onsdag aften. Allerede torsdag morgen fik jeg besked om at mine sko var sendt, og fredag var de klar til afhentning på posthuset. Skoene passede heldigvis, så jeg fik ikke brug for at sende dem retur.

Christina Vejsgaard´s profile

profile image of Christina Vejsgaard
Christina Vejsgaard
Reviewer
Female, 1994
Aarhus, Denmark

About