Mads Hagbarth Lund´s profile

Reviews (1)

Dansk Kabel TV A/S

Uacceptabel og grov behandling efter opsigelse.

Jeg vil starte med at bemærke, at ifølge Trustpilot.dk er "1 stjerne: Meget lavt – uacceptabel oplevelse, urimelig og grov behandling." hvilket i mit tilfælde passer bedst til min oplevelse med Dansk Kabel TV A/S.

Efter 3 gode år som kunde hos Dansk Kabel TV med lidt under 10 længervarende afbrydelser af TV og internet valgte jeg at opsige mit abonnement, da jeg skulle flytte. Kundeservice informerede mig om, at opsigelsen ville træde i kræft med udgangen af måneden.

4 måneder senere får jeg et inkasso brev, hvor jeg er blevet påkrævet at betale 2 internet og telefoni regninger, 3 rykkergebyrer og et inkassogebyr, for måneden efter min opsigelse.

Dette kom som et chok for mig, da jeg ejer både den gamle og nuværende adresse og kan derfor, med sikkerhed se, at jeg ingen regninger eller rykkerbreve har modtaget. Ifølge inkassofirmaet har Dansk Kabel TV A/S brugt min nye adresse og derfor haft begge adresser.
Desværre for mig, er den Danske lovgivning i de erhvervsdrivendes favør og jeg skal derfor kunne bevise, at jeg ikke har modtaget hverken regning eller rykkerbreve, hvilket via postdanmark, ikke er muligt.
At skulle betale en regning for en måned ekstra havde ikke været det store problem, hvis de vel og mærke, havde sendt regningen på et girokort til at starte med og ikke igennem et inkasso firma 4 måneder senere.

I følge min bank har de glemt at sende regningen som girokort, da den ellers har været tilmeldt PBS, men efter opsigelsen af mit abonnement, har de ikke længere tilladelse til at opkræve via PBS og derfor SKAL de sende regningen fysisk.

Det overrasker mig at et firma, som Dansk Kabel TV A/S ikke har styr på deres opkrævninger og det oven i købet bliver på bekostning af deres kunder.

Jeg har hørt om lignende sager i DR's forbrugerprogram Kontant og ville aldrig anbefale et firma, som udøver denne uacceptable praksis til nogle.
Derfor vælger jeg "Meget lavt – uacceptabel oplevelse, urimelig og grov behandling" som min anmeldelse af Dansk Kabel TV A/S.


//Kommentar til besvarelse fra Dansk Kabel TV A/S:
Jeg citere fra min overstående indberetning:
"I følge min bank har de glemt at sende regningen som girokort, da den ellers har været tilmeldt PBS, men efter opsigelsen af mit abonnement, har de ikke længere tilladelse til at opkræve via PBS og derfor SKAL de sende regningen fysisk."

Kan se i ikke helt forstod denne del, men hvis jeg lige skal koge det ned til essensen: "Når en kunde opsiger sit abonnement har i ikke tilladelse til at bruge PBS til opkrævninger, derfor vil eventuelle opkrævninger efter opsigelse via PBS blive afslået. Derfor bør i per automatik afsende eventuelle rest opkrævninger via posten".
Derfor kan du jo med god samvittighed gå ned i jeres økonomiafdeling og fortælle dette videre, så andre kunder ikke ender i samme situation.

Og så kommer hele spørgsmålet med rykkerne, da de ikke er forsøgt opkrævet via PBS og ikke sendt til den gamle eller nye adresse.. hvad er der så sket? (hvis der vel og mærket er sket noget).

Min holdning er uændret.

Kenan Dudic found this review useful

17 January 2013

Reply from Dansk Kabel TV A/S

Hej Mads

Tak for din henvendelse.

Det er beklageligt at du har haft en dårlig oplevelse med Dansk Kabel TV.

Vi har nu kigget på din sag, og kan se, at der er en betaling, som er udstedt den 16.08.12 med betalingsfrist den 03.09.12, denne betaling har vi ikke modtaget.

Du har været i kontakt med os den 14.01.13, hvor vi finder ud af at beløbet var trukket på PBS, men så tilbageført igen. Vi har kontaktet PBS/NETS, som informerer os om, at betalingen er afvist. Det betyder, at hvis du ikke selv har afvist den, er det banken du skal rette henvendelse til, da afvisningen kommer fra dit pengeinstitut. Grunden til, at der ikke er fremsendt et girokort, er fordi du er tilmeldt PBS/NETS.

Vi har dog efterfølgende fremsendt rykkerpåmindelser på manglende betaling. Om du har modtaget disse påmindelser eller ej, kan vi desværre ikke se, men vi kan se alle afsendelser og der er også telefonisk aftalt, at vi fremsender et kontoudtog, så du har en samlet oversigt.

Som forbruger er man selv forpligtet til, at følge op på ens betalinger.

Endnu en gang skal vi beklage, at du føler, at vi ikke har styr på vores fakturering, men som sagen er, så har vi ikke på nogen måde handlet forkert.

Med ønsket om en god dag.

Med venlig hilsen
Elsebeth, Dansk Kabel TV

Mads Hagbarth Lund´s profile

profile image of Mads Hagbarth Lund
Mads Hagbarth Lund
Reviewer
1986
Odense, Denmark

About