Rikke Drachmann´s profile

Reviews (1)

Telenor

Snyd og bedrag - Telenor sku´ rulles i tjære og fjer!

Jeg blev i august måned 2012 ringet op af en sælger fra Telenor, da de havde registreret, at jeg havde opstartet et lille firma og mente, at de kunne tilbyde mig et bedre mobilabonnement, end det jeg havde ved Oister. Jeg oplyste, at jeg kun betalte 130 kr pr. md. hos Oister, for 1 GB data, hvor der blev skruet ned for hastigheden, hvis jeg brugte mere end 1 GB, altså ingen ekstra regning, 2 timers fri tale, fri sms og mms. Sælgeren tilbød de samme vilkår med 10 timers tale, men for 120 kr pr md. Det lød som et bedre tilbud, så jeg accepterede.

Det viste sig imidlertid, da jeg modtog den første faktura, at abonnementet var 40 kr dyrere pr md, end det jeg havde i forvejen, altså 160 kr pr md, da sælgeren, uden at pointere det, havde oplyst mig en månedlig pris uden moms. Jeg ringede naturligvis og klagede, men det stod ikke til at ændre. Begrundelsen var, at priser til erhvervskunder altid oplyses uden moms.

Grundet andre omstændigheder lukkede jeg efter kort tid firmaet. Jeg modtog herefter et brev fra Telenor, hvor i der stod, at jeg ikke længere kunne beholde abonnementet, hvis jeg ikke havde et cvr nr - og hvis jeg ikke henvendte mig, med et nyt cvr nr, ville de se det, som en opsigelse af abonnementet.

Jeg flyttede så selskab til CBB mobil, men modtog d. 10/11-12 en regning fra Telenor på 2544,84 kr for "ophør i uopsigelighedsperioden".
På min bekræftelse af abonnementet stod der Aftalebinding 0 mdr, så jeg troede først, at der var tale om en fejl, men Telenor begrundede regningen med, at Aftalebinding ikke har noget med Mobil-abonnements-binding, at gøre, og jeg i følge De generelle regler for Pro mobil 10, havde bundet mig for 18 mdr.

Jeg har 2 gange klaget over regningen. Første gang blev jeg totalt ignoreret, der blev overhovedet ikke responderet på min mail. Anden gang fik jeg det svar, at Telenor fastholdt, at jeg skulle betale regningen. De henviste igen til, at aftalebinding og abonnementsbinding er 2 forskellige ting og jeg havde bundet mig for 18 mdr på abonnementet.

Men hvis det er så simpelt, hvorfor er det så ikke tydeliggjort på min bekræftelse, at jeg har bundet mig for 18 mdr., ligesom der er skrevet, at aftalebindingen er 0 mdr. Telenor henviser til, at denne oplysning er, at finde i de generelle regler for Pro Mobil og vedhæftet en mail, som jeg ikke har. Den bekræftelse jeg har, har jeg modtaget med posten. Den omtalte mail, har Telenor så mailet mig en ny kopi af, pudsigt nok står der på denne mail: "Tak fordi du valgte, at handle i Telenor Webshop - Men jeg har jo ikke handlet i deres webshop, jeg blev ringet op af en sælger . . . , Men det kan de sikkert også bortforklare!

Jeg føler mig, i den grad, snydt og bedraget. Jeg mener, det er bondefangeri, når Telenor på min bekræftelse af abonnementet, skriver Aftalebinding 0 måneder og der efter hænger mig op på en mobil-abonnements-bindig, som der intet står om på min bekræftelse af abonnementet, og som jeg skal lede efter på deres hjemmeside for at finde frem til.

Jeg er enormt utilfreds med den behandling, jeg har fået hos Telenor. Jeg har ikke henvendt mig til dem, de har henvendt sig til mig, ført mig bag lyset og sat mig i en situation, hvor jeg nu, i følge Telenor, skylder 2544,84 kr + 200 kr i rykkergebyr, da regningen ikke bliver sat i bero, selvom man klager. Og dette for noget, som hele vejen igennem, kun har været til ulempe for mig og har kostet mig ekstra.
Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt. Telenor begrunder endvidere, at de ikke kan trække fakturaen tilbage, da mit CVR nr er ophørt . . . .
Jeg har aldrig oplevet noget lignende . . . .

Søren Blaabjerg found this review useful

17 January 2013

Reply from Telenor

Hej Rikke,

Tak for din henvendelse.

Jeg kan se du har talt med vores reklamationsafdeling, hvor vi ikke har givet medhold i sagen.

Jeg beklager naturligvis hvis du ikke er tilfreds med vores afgørelse, og må her henvise til regningsklagenævnet. De kan kontaktes pr. brevpost til følgende adresse:

Telenor Regningsklagenævn
Skelagervej 9
9000 Aalborg

Med ønsket om en god dag.

- Danni, Telenor

Rikke Drachmann´s profile

profile image of Rikke Drachmann
Rikke Drachmann
Reviewer
1973
Sædding, Denmark

About