Peter Strandberg´s profile

Reviews (1)

Autocom.dk

Bare de får deres salær, så er de glade...

Jeg skulle sælge min bil på autocom, og fandt den pris jeg syntes var rigtig. Dagen efter ringede en sælger og sagde at mit var alt for højt. Jeg skulle mindst 20.000,- ned i pris. Vi endte med 15.000,-, selvom han stadig mente det var urealistisk. Bilen blev selvfølgelig solgt og jeg fik en lang næst. Så længe de får deres salær, så prøver de at få prisen yderligere ned. Jeg kommer aldrig til at sælge på autocom igen! Skod sted!

Thomas found this review useful

18 January 2013

Reply from Autocom A/S

Hej Peter

Tak for din anmeldelse. Vi er naturligvis kede af at høre at du ikke føler dig tilfreds, men glade for at vi har kunne hjælpe dig med salget af din bil.

Vores anbefalede mindstepris i denne konkrete sag er, som altid, baseret på det faktiske detailmarked (udsalgspriser) og vore erfaringer med markedet. Mindsteprisen kan ikke holdes op mod de priser, som samme type bil bliver solgt til på det private marked, da vore bydere er bilforhandlere, der udover den pris de køber bilen for, skal have en avance når de sælger bilen.

Vi anbefaler derfor ofte at vore sælgere undersøger, hvad de kan få for bilen ved at få et tilbud fra en lokal forhandler. Denne pris bør de så bruge som mindstepris på auktionen, for at lade os finde en, der vil byde mere. Det er her vigtigt, at man fra starten har gjort sig klart, hvilken pris man egentligt er villig til at sælge til. Er man i tvivl om hvilken mindstepris man skal sætte sin bil til salg til, så rådgiver vore konsulenter gerne gratis derom. I forhold til udsalgsprisen for din type bil må den i dag forventes at ligge omkring 175.000 kr. Derfor vurderede vi, at auktionsprisen til en af vore forhandlere ville lande på 155.000, men blev samtidig enige med dig om at sætte mindsteprisen til 165.000 kr., hvilket endte med at være den pris din bil blev solgt til.

Vi ønsker ikke at presse nogen af vore kunder, til en pris de ikke ønsker at sælge til. Vores fornemste opgave er at varetage sælgers interesse og sørge for et salg til den bedst mulige pris. For glade og tilfredse kunder er det vi ønsker at leve af.

Vi beklager naturligvis, hvis du ikke føler du har modtaget den ønskede service. Vi arbejder løbende på at forbedre vores service og forholdet til vore kunder, og derfor så hører vi gerne fra dig på tlf. 7020 1661 såfremt du har input til, hvordan vi kan forbedre vores service.

Med venlig hilsen
Kundeservice - Autocom.dk

Peter Strandberg´s profile

profile image of Peter Strandberg
Peter Strandberg
Reviewer
Denmark

About