Jeanette Munk Østergaard´s profile

Reviews (2)

dk.bestseller.com

Hurtig levering og lækre produkter.

Lækkert udvalg, nemt at bestille, hurtig levering, tøjet matchede den forventede størrelse og er stadig flot efter vask.
Glæder mig til at handle der igen!

Jensens

HerningCentret´s afdeling kan slet ikke løfte opgaven efter lukket midtby-restaurant!

Herning har haft to restauranter. Om jeg begriber hvorfor valget faldt på restauranten i midtbyen, da man valgte at skulle lukke den ene! Afdelingen i HerningCentret har aldrig nogensinde budt på en positiv oplevelse for min mand og jeg.
Første besøg var kort efter den havde åbnet. Tjeneren viste intet overblik. Havde mere travlt med at være smart i replikken end at yde en god service. Flere folk gik pga for lang ventetid, selvom restauranten ikke var helt fyldt. (og hvad er det lige med Jensens i den her forbindelse? Hvorfor skal man absolut placeres klods op og ned af et andet bord, selvom restauranten er halvtom??) Vi måtte vente en halv time på at afgive vores bestilling og yderligere knap en time inden vi fik vores hovedretter, hvilke blev sendt retur - med yderligere ventetid... Ingen undskyldning fra tjeneren, blot endnu en dumsmart bemærkning... Vi har siden hen udelukkende benyttet afdelingen i midtbyen, hvor der var god service og en hyggelig atmosfære. Først efter at denne blev lukket, blev vi enige om at vi måtte give den i centret en chance mere.... Det skulle vi aldrig have gjort! Der var som sådan ingen ventetid i sig selv, men maden måtte sendes retur 3 gange. Bøffen var ikke stegt og bliver heller ikke synderlig bedre af at blive kørt igennem bånden for 3. gang.. blot mere branket udenpå. Da dette påtales, får vi at vide at man næsten ikke kan give dem mere, for så vil de blot blive sorte... Man fristes til at spørge om ikke de kan få en tekniker ud for at tjekke indstillingerne i deres køkken??... Grøntsagerne var frosne! Bevidner blot at Jensens åbenbart ikke engang kan overkomme at snitte en enkelt frisk gulerød??!!
Der var skind på sovsen og fritterne var hårde af for lang tid i frituren.. 2. gang var de slatne pga for lidt tid. Undrer mig over at maden ikke tjekkes inden man serverer det? Det kræver da ikke en kokkeuddannelse at spørge sig selv - "ville jeg spise det her?"... Da jeg har kæmpet mig halvvejs igennem bøffen bider jeg i noget hårdt, hvilket jeg finder ud af er et glasskår! Jeg henvender mig til tjeneren som dog behandler denne oplevelse utroligt professionelt. Hun beder om data, så disse kan sendes ind til forsikringsselsskabet og vi får en stor undskyldning og ydermere skal vi kun betale for drikkevarerne samt forretten... Men vi går derfra med en rigtig tam fornemmelse.... Vi har imidlertid fået et gavekort dertil, og dum som man er, så giver vi det et sidste forsøg.. om ikke andet så bliver omkostningerne ihvertfald begrænset... Det går da også galt igen!
Igen bliver vi mødt af et meget ungt team af tjenere.. de er meget søde, men ingen af dem måtte tage beslutning om noget som helst, og som tingene bare begyndte at vælte, måtte de igen og igen ringe til chefen for at spørge om lov til at give div. ting gratis til kunderne. Igen var det ventetiden den var gal med. Vi blev ganske enkelt glemt! Og det til trods for at bordet ved siden af os blev betjent af samme tjener som tog imod vores bestilling og de var så mange tjenere den aften, så der flere gange tøffede en eller to forbi vores bord. Det undrede dog ingen at vores bestik lå urørt efter både en halv og en hel time, og der var åbenbart heller ikke en klokke der ringede da vores naboer bad om regningen og vi endnu ikke havde set vores mad... Da vi spurgte måtte de genbestille i køkkenet og efter 20 min yderligere fik vi da også vores mad.. Vi måtte selv bede om en eller anden form for kompensation, og vi fik så en refill på vores drikkevarer.
DET var dråben. ALDRIG mere Jensens!!!!

Jesper Abildskov Holstand Morten Johansen found this review useful

Jeanette Munk Østergaard´s profile

profile image of Jeanette Munk Østergaard
Jeanette Munk Østergaard
Reviewer
1981
Brande, Denmark

About