Charlotte Poulsen´s profile

Reviews (2)

YouSee

Ingen hjælp i weekenden

Man skal kende sit selskab på den service de leverer når man har problemer. Indtil nu har jeg oplevet god service men ikke i dag.

Efter en måneds ferie i Afrika er min telefon af uforklarlige grunde blevet spærret. Jeg har ikke ringet på den og Jeg har automatisk optankning, men den har jeg ikke haft meget succes med, idet den selv hopper af og jeg har flere gange måttet bruge tid på at oprette mig igen.

Da jeg ringer til kundeservice for at få svar på, hvorfor min telefon er spærret og få oprettet den igen, oplyser en telefonsvarer, at der er lukket fra fredag eftermiddag til mandag morgen!!! Min telefon virker ikke og jeg kan ikke tilslutte automatisk opladening, der er hele tiden fejl, hvilket jeg også har oplevet flere gange tidligere.

Det er ikke særlig smart at man ikke kan få fat på nogen når det er weekend og at man på hjemmesiden kan læse, at hvis man skriver, vil der gå op til 48 timer før man får et svar. Når ens telefon ikke virker og er blevet spærret er det simpelhen ikke ok. Kundeservice bør være tilgængelig når kunderne har tid og det er vel især i weekenden og efter arbejdstid.

24 January 2013

Reply from YouSee A/S

Hej Charlotte

Det er naturligvis beklageligt, at du ikke kan få kontakt med kundeservice på det tidspunkt, hvor det har været allermest nødvendigt for dig. Det er korrekt, at vi på lige fod med de fleste andre teleselskaber i Danmark ikke længere holder åbent i weekenden.

I forhold til den begrænsede mængde af opkald der kom til vores kundeservice i løbet af en weekend, blev det vurderet, at det ville være spild a ressourcer, hvis vi skulle lade vores kundeservice stå til rådighed i weekenden også. Ressourcer vi i så fald måtte være nødsaget til at hente andre steder fra - f.eks ved at hæve prisen på abonnementerne. Hvilket vi helst vil undgå.

Hvis kunders telefoner er blevet spærret vil man til en hver tid kunne logge ind på "Mit Onfone" og se hvad årsagen til spærringen kan være. I langt de fleste kunders tilfælde vil det skyldes manglende betaling, og efter indbetaling vil nummeret atter blive genåbnet. I tilfælde af, at en kunde er tilmeldt Betalingsservice kan spærring skyldes, at kunden har overskredet den tilladte kreditmaksimum for Betalingsservice, og derfor kan man nøjes med at indbetale beløbet tilsvarende det man har overskredet kreditmaksimum med. Hvis en kunde til gengæld er tilmeldt automatisk optankning, og alligevel går i minus, kan det skyldes, at servicen er blevet afmeldt, fordi vi ikke længere kan trække penge fra kortet. Det ses typisk i forhold til, hvis kunden har modtaget et nyt betalingskort, men ikke har opdateret disse kort oplysninger på kundens personlige side.

Mvh Martin

Charlotte Poulsen´s profile

profile image of Charlotte Poulsen
Charlotte Poulsen
Reviewer
Female, 1964
Hellerup, Denmark

About