Søren Brissing´s profile

Reviews (1)

Waoo!

Pas på!! WAOO! prøver at snyde dig...

Har d.d. modtaget rykker fra WAOO!
Har ikke været kunde hos Waoo! siden 30.09.2010 og jeg ved med 100% sikkerhed at jeg ikke er i restance nogen steder. Jeg fandt derfor min korrespondance med Waoo! frem fra gemmerne og hold da op hvor der tegner sig et billede af et firma med ROD i alt hvad de foretager sig. Det vil blive for omfattende her, at nævne alle de problemer jeg i sin tid havde med Waoo!, jeg kan blot sige at jeg kan nikke genkendende til rigtig mange af de negative tilkendegivelser her på Trustpilot.
Nå, tilbage til min anklage om snyd.
Jeg har som sagt gemt al min korrespondance med Waoo!´s såkaldte kundeservice, fandt derfor en mail frem hvor Waoo! erkender at have sendt en faktura til mig som dækker en periode efter min opsigelse. De undskylder mange gange og skriver: "Du skal IKKE betale nogle af dem. De dækker perioden efter din opsigelse. Jeg beklager dybt, at du har haft så dårlig erfaring med os." citat slut.
På trods af denne undskyldende mail prøver Waoo! nu, to år efter, MOD BEDRE VIDENDE, at rykke for denne "falske" Faktura.
Jeg er af den klare opfattelse at Waoo! meget bevidst venter 2 år med at rykke for den falske faktura, i håb om at jeg har slettet al tidligere korrespondance med Dem.
Da jeg er selvstændig erhvervsdrivende gemmer jeg, som alle normalt fungerende firmaer, al min korrespondance i min. 5 år.
Waoo! gør åbenbart det samme men bruger kun den del af korrespondancen der er til gavn for dem selv. Hvis jeg kan finde mail fra Deres kundeservice hvor de undskylder for uretmæssig fakturering, burde de så ikke ligeledes kunne finde denne mail i Deres eget system?
Selvfølgelig kan de det, men går den så går den !!!!!
Når man sammenholder mine egne erfaringer med Waoo!, som for de fleste af dem er mere end 2 år gamle, med de erfaringer der bliver ytret her på Trustpilot, tegner der sig et billede af et firma der ikke ønsker at forbedre sig. Kundens penge er vigtige men kunden som sådan vil de helst være foruden, de er kun til besvær!
Jeg føler mig i den grad "trådt over tæerne" som forbruger og vil derfor sende mine erfaringer videre i systemet.
Jeg vil opfordre alle til at gøre det samme, da det for mig at se er en meget bevidst strategi Waoo! bruger over for Deres kunder. En strategi der ikke hører hjemme i 2013.
Med venlig hilsen
Søren Brissing

Svar til Waoo!
Hej Søren B.
At dømme ud fra dine svar her på Trustpilot må du være kronisk ked af det!
Jeg tror ikke at du har prøvet at være kunde hos Waoo! og jeg vil heller ikke anbefale dig at prøve.
Jeres kundeservice er nærmest umulig at komme i kontakt med og når man endelig kommer igennem er det totalt ubeslutsomme og uhjælpelige personer man møder. De lover guld og grønne skove men der sker zip, nada, nix!!
Jeg er flere gange blevet lovet kvitteringer for tilbageleveret udstyr og kreditnota for fejlagtige / falske fakturaer, men jeg har modtaget nul ( på trods af utallige rykkere).
For at få bekræftet min opsigelse i sin tid ( 30.09.2010 ), måtte jeg skrue bissen på før jeg fik den. Komisk nok blev jeg flere gange efter min opsigelse, 3 mnd. tidligere, ringet op af sælgere der gerne ville vide hvorfor jeg havde sagt op!
Ovennævnte sag er selvfølgelig sendt til Jeres kundeservice, men går det som det plejer ( for 2år siden) svarer de højst sansynligt ikke tilbage !
Jeg afventer undskyldning, kreditnota og garanti for at jeg aldrig fremover vil modtage falske fakturaer fra Jer.
Sagen er på vej til forbrugerstyrelsen da jeg ikke har tillid til at i magter at afsluttet denne sag.
Mvh og "cheer up"
Søren Brissing

Anders Søgaard Nielsenand Elsebeth found this review useful

24 January 2013

Reply from Waoo! A/S

Hej Søren

Jeg er oprigtig ked af at høre din udlægning af vores måde at drive forretning på. Jeg kan forsikre dig om, at vi ikke arbejder med et begreb som "går den så går den" det er på ingen måde foreneligt med den moral og etik vi strategisk har i koncernen. Jeg kan af gode grunde ikke sige dig hvad der er sket, det kan bero på en menneskelig som en maskinel fejl. Det letteste for alle parter er, at du henvender dig til vores kundecenter på 70292444 vi har åbent fra 08 - 21 og fra 10 - 16 i weekender og på helligdage. Ring til os og lad os få set på sagen.

Med venlig hilsen
Søren B.
SEAS-NVE Kundecenter

Søren Brissing´s profile

profile image of Søren Brissing
Søren Brissing
Reviewer
1962
Denmark

About