Benjamin Jørgensen´s profile

Reviews (1)

Det Faglige Hus

Skuffende.

Jeg valgte for nyligt at skifte fagforening fra Hk til Det Faglige Hus idét jeg har været ansat i selvsamme firma i 8 år og på nuværende tidspunkt er chef på en Shell og af denne årsag ikke er bekymret for at rende arbejdsløs det næste lange stykke tid. Der var en utrolig god repræsentant fra Det Faglige Hus som i den grad fik mig overtalt til at vælge det faglige hus. Hun gav mig derved lovning på at hele overflytningen ville ske snarest og at jeg ikke skulle bekymre mig. Jeg modtog efterf., en skriftudmeldelse fra Hk d.01-11-12, men blev opkrævet kontigent hele 2 gange efterfølgende. Hele denne overflyttelse som jeg blev givet lovning på, blev der ikke sørget for. Jeg har lægget i telefonisk kontakt med Hk for at få tilbageført mine betalinger, samtidig med jeg intet har hørt fra Det Faglige Hus. Jeg bliver så opkrævet 1911 i kontigent som skal betales d. 01-02 for 3 måneder tilbage, samt for februar måned. Jeg kontakter derved Det Faglige Hus som i første omgang ikke kan svare på det og lader mig vente i yderligere minutter. Jeg får besked på at det som ovennævnt er opkrævninger for hhv., de 3 foregående måneder samt den kommende men at de beklager, da de har haft rigtig travlt de seneste par måneder og derfor ikke har haft tid til at sørge for det.

Jeg er som daglig ansat i en forretningen i servicebranchen på ingen måder begejstret for den service der er blevet givet. De lovninger som jeg fik i første omgang er ikke overholdt, en telefonisk dialog i mellemtiden for at få penge tilbage fra en fagforening jeg for længst har forladt og som Det Faglige Hus selvfølgelig ville sørge for, en ventetid på 3 måneder før man har overblik over situationen for så at få bekræftet af fagforeningen at de ikke har haft tid til behandlingen. Det giver stof til eftertanke hvis man i tilfælde af at miste arbejdet har behov for en hjælp, som de i reklamerne tilbyder men som de ikke kan leve op til.

Alle kan ikke være tilfredse, men med 3 måneders indmeldelse og hele 3 floppere, så er jeg stensikkert overbevist om at jeg har valgt forkert fagforening, og som Chef i servicebranchen ved jeg hvor vigtigt det er at leve op til sit image. Desværre er min begejstring ikke særlig stor.

Nadin Elkhatib found this review useful

27 January 2013

Reply from Det Faglige Hus

Kære Benjamin Jørgensen

Jeg kan kun beklage den oplevelse, du har haft med os indtil videre. Vi er overgået til nyt IT-system, og hvad angår kontingentopkrævning, har vi har haft en del problemer, hvilket har betydet, at en del af de indmeldelser vi har modtaget i efteråret, ikke er blevet behandlet korrekt og for langsomt. Heldigvis er problemet løst nu, og vi har fået samlet op på fejlene. Denne forklaring hjælper jo desværre ikke på det indtryk, vi har efterladt hos dig. Jeg kan kun beklage det, og du kan få mit ord for, at hvis du bliver ledig, så er a-kassen klar til at håndtere din sag. Vi udbetaler altid dagpenge til tiden, og får du et problem på dit job, som vores faglige afdeling eller Social Team skal hjælpe dig med, så kan jeg også love dig, at vi er parat til at yde en god service.

Alle medarbejdere i Det Faglige Hus arbejder ud fra princippet, at medlemmet skal være i centrum. Vi har derfor meget fokus på vores service, og selvom det måske kan lyde lidt hult i dine ører, fordi du har oplevet, at vores system ikke fungerer, så håber jeg, at du vil give os en chance. Vi får mange nye medlemmer, der er anbefalet af andre medlemmer, og det sker selvfølgelig kun fordi, at der er en generel tilfredshed med vores produkter og vores service.

Hvis du er usikker på, om de problemer, du oplevede i forbindelse med din indmeldelse hos os, er løst. Er du meget velkommen til at kontakte mig, så vil jeg sørge for, at evt. spørgsmål måtte blive afklaret.

Med venlig hilsen
Det Faglige Hus

Carsten Weiss
E-mail: cawe@detfagligehus.dk
Tlf. 7912 8122

Benjamin Jørgensen´s profile

profile image of Benjamin Jørgensen
Benjamin Jørgensen
Reviewer
1991
Greve Strand, Denmark

About