Jeg fik en telefon udleveret fra mit arbejde, og selskabet de havde valgt var 3. Der gik noget tid for det gik op for mig, at grunden til at jeg ikke kunne bruge telefonen derhjemme ikke havde noget at gøre med den, men at jeg boede i et sort hul hvad angik dækning at selskabets net. Det til trods for at jeg bor i København ca 1 km fra deres hovedkvarter.
Nu forventer jeg ikke at de sætter en mast op bare fordi det passer mig, så jeg valgte bare at skifte selskab. Det var første her jeg blev sur:
Det var helt vildt svært at skifte. Først sendte de mig et nyt sim-kort med et nyt telefonnummer. Det kostede oprettelse, en måneds abonnement samt betalingsgebyr på 49 kr. Læg mærke til at det eneste jeg ønskede var at skifte væk fra dem. Så fik jeg mit eget nummer tilbage - og kunne først nu gå i gang med at skifte selskab. Det kunne næsten ikke lade sig gøre, for hver gang jeg tastede (det korrekte) sim-nummer, så fik jeg en tilbagemelding fra det nye selskab at det var forkert. Til sidst ringede jeg op til 3', og fik en fra kundeservice til at læse sim-nummeret op - og det var nøjagtigt det jeg havde tastet ind.
Alt i alt har jeg betalt 4 måneders abonnement fra det tidspunkt hvor jeg har arbejdet målrettet på at skifte selskab. Hver gang koster det selvfølgelig 49 kroner i gebyr at betale regningen. Da jeg endelig accepterede at det trak ud, meldte jeg mig til betalingsservice for i det mindste at undgå de 49 kr, men det gik sjovt nok ikke i orden inden den sidste regning blev udskrevet.
Personligt betragter jeg det som legaliseret tyveri/dummebøder. Jeg har betalt næste 1000 kr for en service jeg ikke ville have, det eneste jeg ønskede var at slippe ud af klørerne på selskabet, og det eneste de ønskede var at vride så mange penge ud af mig før jeg slap væk.
Rune Laursen, Christina Bækgaardand Morten Nielsen found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Først og fremmest vil jeg gerne beklage ulejligheden, såfremt du ikke var tilfreds med dækningen på din hjemmeadresse. Som du selv skriver, er vores generelle dækning i København rigtig god, men den faktiske netværksdækning kan afvige på grund af omgivelserne. Faktorer som kvaliteten på telefonens antenne, antal brugere på masten, terræn og bygningens konstruktion, kan også have en afdæmpende effekt på signalet, og derfor er det umuligt for os, at garantere en given hastighed i et specifikt område.
I forhold til dit abonnement, kan jeg oplyse, at vi altid sender et simkort med et midlertidigt nummer, når man opretter et abonnement. Selve abonnementet og faktureringen træder dog først i kraft når man aktiverer simkortet, eller senest 30 dage efter modtagelsen. Skal man have flyttet sit nummer over til os, kan man derfor blot vente med at aktivere simkortet, indtil ens eget nummer er flyttet over. Derfor var det i forbindelse med din bestilling af abonnementet at vi sendte et simkort, og opkrævede dig et oprettelsesgebyr.
Når man tilmelder sig til Betalings Service, kan man ikke regne med at ens betaling vil køre over Betalingsservice de første par gange, da Nets (tidligere PBS) ikke altid kan nå at tilmelde til næstkommende regning. Det kommer nemlig an på hvilken dag i måneden at man tilmelder sig, og hvornår Nets gennemfører din tilmelding. Når vi modtager en tilmelding til Betalingsservice, sender vi denne videre til Nets med det samme. Nets er et selvstændigt firma, og vi har derfor ingen indflydelse på hvor lang tid der går, inden betalingen kører over Betalingsservice. Det samme gør sig gældende hvis du havde tilmeldt dig gennem din bank.
Hvis du ønsker, at vi sammen gennemgår forløbet og dine regninger, er du velkommen til at sende en mail til trustpilot@3.dk, og skrive "Jesper Thrane" i emnefeltet. I mailen må du også gerne angive dit telefonnummer hos os.
De bedste hilsner
Sophie