Andreas Haarup Lassen´s profile

Reviews (1)

Telia

Færdig med Telia. For altid.

Det starter med gentagne opkald fra Telia. De vil sælge et produkt, og jeg takker pænt nej flere gange. Alligevel fortsætter chikanen og til sidst giver jeg op og takker ja til et produkt. Det skulle jeg aldrig have gjort. Kundeservice, måden sælgerne "haler" fiskene i land" på er usmagelig, utilstrækkelig og ganske enkelt ikke noget jeg kan anbefale andre nogensinde at tage imod. Oplevelsen af et indstuderet telefonsalg, der udelukkende handler om salg, provision og interne sælgerkonkurrencer vækker min harme og jeg kan ikke komme nok til ord, der kan forklare, hvor utilfreds, jeg er med deres service. Jeg driver til daglig en mindre håndværksvirksomhed og jeg er træt af elendige telefonsælgere, men Telia´s, det er dog de værste! Nu står jeg så, 2 år efter opsigelsen og modtager stadig regninger for et nummer, jeg ikke længere bruger.

29 January 2013

Reply from Telia

Hej Andreas,

Tak for din bedømmelse af Telia her på TrustPilot.

Det er meget vigtigt for os, at vores sælgere altid afstemmer med vores kunder, før et abonnement bliver oprettet, så vores kunder er fuld informeret om abonnementets indhold, samt betingelser og vilkår. Det er derfor beklageligt, hvis du føler at dette ikke er tilfældet.

Jeg vil gerne se på dit sagsforløb, men jeg har brug for yderligere information, da jeg ikke kan finde noget ud fra det reference nr. du har oplyst.

Jeg skal bede dig sende en mail, hvor du oplyser dit kundenummer/kontraktnummer samt et telefonnummer jeg kan kontakte dig på. Send mailen til mobilerhverv@telia.dk og skriv ”TrustPilot” i emnefeltet, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

God dag.

Med venlig hilsen

Philip Sinding
Telia Kundeservice

Andreas Haarup Lassen´s profile

profile image of Andreas Haarup Lassen
Andreas Haarup Lassen
Reviewer
1983
Silkeborg, Denmark

About