Mikael Mogensen´s profile

Reviews (5)

Sydbank

Banditter i habitter

Jeg havde været kunde i Sydbank i Horsens i 25 år, men rendte i 2008 ind i en meget dygtig investeringsrådgiver, som i forbindelse med at jeg ville investere nogle kontante midler, uden mit tilsagn solgte mine øvrige værdipapirer med 45.000 kr i tab og investerede 117.000 kr af mine penge i nogle tvivlsomme papirer, der allerede på det tidspunkt var i frit fald, så mit samlede tab løber op i over 100.000 kr.
Jeg indbragte sagen for pengeinstitutankenævnet og har netop fået svaret, at ja - banken behøver ingen skriftelig bekræftelse eller accept inden den render med dine penge!
Når banken står i en situation, hvor den risikerer at tabe penge, så kan den risikofrit overføre tabet til sine kunder - kundernes penge er bankens penge.
Der er ingen forskel, om det er den russiske mafia eller Sydbank, man står over for, udover at i Sydbank stjæler de dine penge iført slips og gode manerer.

Annika found this review useful

Nordicweb

lige til brokkassen

Jeg kan slet ikke genkende de rose ord om Nordicweb. Jeg tegnede kontrakt med dem i foråret og betalte 5500 kr. Den webside der kom ud af det kunne jeg lige så godt selv have lavet, og man kan kun se den, hvis man går ind på www.2kkloak.dk, så det er der ikke meget grin ved.

3 (HI3G Danmark ApS)

3 gange prisen

Jeg havde telmore før, men da vi flyttede til en ny adresse, synes jeg at TDC's netværksforbindelse blev for dårlig, og da vi havde en 3' mast på grunden skiftede jeg til dem med både mobil og trådløst internet, fordi jeg troede at det så ville blive godt.
Det blev det ikke.
Det kostede 600 kr om måneden, hvilket jeg synes var meget når forbindelsen ikke var god. Jeg er nu skiftet tilbage til TDC/Telmore, hvor jeg skal give 200 kr for det samme.
Så nu har jeg fundet ud af hvorfor 3' hedder 3'. Det er fordi man betaler tre gange så meget, som hos alle andre selskaber.

Karsten found this review useful

02 January 2012

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Mikael

Tak for din anmeldelse.

Det er korrekt, at der er forskel på priserne og abonnementerne hos de enkelte teleselskaber; både i forhold til deres egne forskellige abonnementer, men også i forhold til konkurrenternes abonnementer. Det kan godt være tilfældet, at du kan få et billigere abonnement hos et andet teleselskab, men hos 3 har du til gengæld andre fordele, og mulighed for at benytte dig af tilbud som 3DataDeling og 3Bonus.

Alle kunder er forskellige, og derfor er det kun en fordel, at der er forskel på hvad de forskellige teleselskaber tilbyder, så der forhåbentlig er et abonnement for enhver kundes smag.

Har du nogle yderligere spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til trustpilot@3.dk, og skrive: "Mikael Mogensen" i emnefeltet.


De bedste hilsner
Sophie

Nordicweb GmbH

pas på!

Jeg lod mig besnakke af deres sælger og kom til at skrive under på en kontrakt med NordicWeb om en gratis webside, - Gør det aldrig!
Kontrakten forpligter mig til at være deres kunde i 2 år og at betale ialt 11.557,50 kr for en hjemmeside, der ligner den jeg havde i forvejen.
Jeg føler mig snydt og bedraget og er træt af at jeg lod mig udnytte som en anden idiot.
Jeg havde en mailkorrespondance med en anden inden for branchen, som indrømmede at 9/10 af alle webudbydere er nogle svindlere, men hvor finder man de sidste 1/10?
Men i alt fald hold dig langt væk fra NordicWeb, så er du advaret.!!!
Nu 3½ måned efter (8/8-2011) at jeg betalte 5778,75 er der stadig ikke oprettet nogen webside, så jeg har ikke fået et unyttigt produkt - jeg har slet ikke fået noget produkt!
Mikael Mogensen
2K kloak & konstruktion ApS

Scan Plast

Dårlig markedsføringsskik

Jeg blev ringet op af firmaet, som meddelte at de kørte rundt i mit område med en palle kloakfittings som de skulle af med og som jeg derfor kunne få billigt. Der blev nævnt nogle billige stk-priser og en samlet pris, som gjorde at jeg slog til.
Da jeg kom hjem og besigtigede pallen og senere modtog fakturaen, viste det sig at stk-priserne ikke holdt, og at pallen var dyrere end havde jeg købt delene stkvis ved min sædvanlige leverandør.
Så jeg er færdig med at handle med Scanplast

Mikael Mogensen´s profile

profile image of Mikael Mogensen
Mikael Mogensen
Reviewer
Male, 1954
Horsens, Denmark

About