Lene´s profile

Reviews (3)

cocopanda.dk

Bestemt ikke sidste gang jeg handler her

Gode tilbud på mærkeprodukter og virkelig hurtig og billig levering. Jeg synes det er en super god hjemmeside. Mit eneste lille foreslag er, at der måske var en underkategori, der hed noget i stil med "uden parfume og/eller parabener", da der ikke er en indholdsdeklaration til de forskellige produkter, så det kræver lidt viden og tid på Google, hvis man vil sikre sig, at det ikke er i.

12 November 2013

Reply from Cocopanda a/s

Hej Lene.
tusind tak for din tilbage melding, jeg har givet din idè videre til den ansvarlige.
Vi er altid glad for tips og gode ideèr, så vi kan gøre vores web shop endnu bedre :-)

ComX

intet signal i en måned - virkede forbløffende nok lige præcis den dag en tekniker skulle komme ud.

Først vil jeg sige; stakkels telefonpassere! Man kan godt høre, at de retningslinjer de har fået er; kunden får intet. Det er deres egen skyld.
Da TV-pakkerne blev omlagt for en måned siden, udførte jeg en søgning. Dette medførte, at jeg fik kanaler for den billigste pakke frem, men nu var problemet bare, at jeg betalte for den mellemste pakke. Jeg tænkte først, at jeg havde gjort noget galt, og jeg fulgte til punkt og prikke ComX's vejledning til min fjernsynsmodel. Det virkede heller ikke. Jeg dobbelttjekkede, at mit fjernsyn kunne de fornødne ting. Det kunne det, da det er fra 2012. Så prøvede jeg igen med både automatisk og manuel søgning - stadig intet resultat.
Så kontaktede jeg ComX via mail, da der var meget lang kø på telefonen. Jeg forklarede præcis, hvad jeg havde gjort. Der gik 11 dage før jeg hørte noget, og det var bare; virker det nu? Jeg svarede nej, og forklarede igen problemet, og hvad jeg havde forsøgt mig med i mellemtiden. Jeg hørte aldrig fra ComX over mail igen. Selvom jeg ringede til kundeservice flere gange og forklarede dem problemet. Deres svar var, at fejlen måtte være min, selvom; 1. jeg havde fulgt deres vejledning, 2. jeg havde forsikret mig, at mit fjernsyn havde de rigtige funktioner. 3. kanalerne virkede fint. før omlægningen 4. jeg kunne tage alle kanalerne i Basispakken, inkl. HD, og ikke en eneste i den dyrere Homeflex pakke, som jeg betalte for. 5. jeg kunne finde de ekstra kanaler, gå hen på dem og få beskeden "svagt eller intet signal". 6. jeg har fået andre mennesker til at undersøge og dobbelttjekke, at jeg havde gjort alt som jeg skulle. De sagde, at min eneste mulighed var at få en tekniker ud, da fejlen måtte være min, og på spørgsmålet om, om jeg kunne få refunderet noget af beløbet, når nu jeg fik mindre end jeg betalte for, var svaret; "det må vi se på, når teknikeren har været hos dig".
Jeg skrev endda en mail til dem og bad dem om at prøve at tjekke eller genstarte signalet, så vi kunne undgå, at der kom en tekniker ud. Intet svar. Ingen ændring.
Jeg tjekkede kanalerne i går, og der virkede de ikke.
Teknikeren skulle komme i dag, og da jeg tjekkede kanalerne her til formiddag, virkede de på magisk vis.
Jeg ringer så for at afbestille teknikeren, jeg tænker, at den stakkels mand har rigeligt at lave, når nu ComX stiller ham som den eneste mulighed for, at der sker en udvikling. Og jeg bliver afkrævet 600 kroner, fordi jeg afbestiller ham på dagen. Jeg er normalt et yderst roligt og høfligt menneske, men dét dér var ikke i orden, hvilket jeg også, så roligt jeg nu kunne, forklarede manden i telefonen. Efter at have snakket frem og tilbage, og jeg forklarede, at jeg ikke rigtig var blevet efterladt med andet valg end at bestille teknikeren - hvilket manden i kundeservice fik til at lyde som om jo havde været min egen beslutning, og ikke noget ComX havde tvunget mig til (Ingen refusion, ingen hjælp, intet svar, betaling for flere kanaler end modtaget, det føles lidt som tvang. Især fordi jeg på skrift bad om en anden løsning end en tekniker).
Efter han snakkede med en anden, fik jeg dog lov til ikke at betale de 600 kroner for at afbestille teknikeren. Meget storsindet...
Men jeg har nu i en måned betalt for noget jeg ikke har fået, og jeg blev rimeligt hurtigt verfet af, så det kunne jeg heller ikke få løst. Endda med den afsluttende kommentar "så kan du jo bare være glad for, at dit fjernsyn virker igen."
Jeg nærer heller ikke megen tiltro til, at jeg nogensinde ser de penge igen.
Så det kan godt være, at ComX er forholdsvist billigt, men jeg er nu i gang med at undersøge andre alternativer, for jeg vil hellere betale mere, og så blive behandlet ordentligt, som den betalende, og hvis jeg selv skal sige det, ret høflige og pænttalende kunde jeg nu en gang er.
Så ja, jeg er skuffet, føler mig dårligt behandlet og jeg føler, at ComX uretmæssigt har tørret skylden af på mig, også da jeg bare bad om lidt hjælp.
Og ja, det her er en lang smøre, men når man henvender sig til kundeservice er der ikke megen hjælp at hente, så forhåbentligt vil det blive taget til efterretning, når det kommer ud i et mere offentligt forum.

Dorte Djurhuus found this review useful

20 March 2013

Reply from ComX Networks

Kære Lene

Tak for din anmeldelse.
Jeg beklager det lange forløb, det er ikke meningen med servicen hos ComX.
Vi har i denne sag tilbudt dig gratis at sende en tekniker ud for at hjælpe med kanalsøgning, da mange har svært ved at finde de nye digitale signaler, så det syntes vi er god kundeservice.
Du fik så ikke brug for teknikeren, og så er det korrekt at det koster teknikergebyr på kr. 600.- hvis man aflyser tiden samme dag, da vi jo ikke, kan nå, at få den tid fyldt op, med så kort varsel, så det har den medarbejder du har talt med fra vores kundeservice, ret i. Jeg er glad for i fandt en løsning på, at du så ikke skulle betale for det alligevel.
Jeg har sendt dig en mail direkte, for en uddybning af sagen

Med venlig hilsen
Kristina
ComX

maXpuls.dk

Service ud over det sædvanlige

Deres forhandler havde ikke leveret det produkt jeg havde købt, hvilket jeg fik en personlig mail om dagen efter min bestilling og jeg fik straks tilbudt et andet og lignende produkt, som ham, der havde kontaktet mig, selv havde testet, om fungerede på samme måde. Dette gjorde, at jeg ikke skulle vente i lang tid, og jeg fik lovning på, at hvis jeg ikke var tilfreds, så skulle jeg bare kontakte ham, og fik hans telefonnummer. Produktet fungerer perfekt, og jeg vil med glæde handle der igen!

Lene´s profile

profile image of Lene
Lene
Reviewer
Denmark

About