Anders´ profile

Reviews (11)

Stofa

Hvor er det dog flabet at lukke ned for supporten fordi der er for travlt.

Det er dog ualmindeligt flabet at lukke ned for supporten fordi der er for travlt. Jeg nåede heldigvis ikke at blive kunde hos jer, men når det er politikken at I lukker ned fordi I ikke kan finde ud af at bemande jeres support, så er det tvivlsomt jeg bliver kunde hos jer.

Birger Stenstrup, Jean-Claude Russek, Per Larsen, Johnny Thomsen, Kim Jensen, Nicholas, Morten Jensen, Carl Eegand Kenneth Hjorth Rossen found this review useful

12 March 2014

Reply from www.stofa.dk

Hej Anders, tak for din kommentar. Jeg vil gerne undskylde mange gange, hvis du som så mange andre har måttet vente alt for lang tid på at høre fra os i disse dage. Det er en usædvanlig situation pga. overflytningen af 75.000 kunder på én gang, men det er selvfølgelig en ringe trøst for vores kunder.

Men du skal vide, at vi bestemt ikke har haft lukket ned for supporten. Pga. det store tryk var telefonsystemet ganske enkelt overbelastet en overgang, men det er løst nu og alle mine kolleger knokler for at håndtere henvendelserne på bedste vis og minimere køen.

mvh Henrik

Davidsenshop

Detaljer omkring markedsføringsloven

Produktet fejler ikke noget. Bestillingen gik også fint. Leveringen gik til gengæld ikke så godt. Jeg havde klikket på alternativ leveringsadresse til den lokale Pakkeboks... men pakkeposten leverede den på min adresse, fordi Davidsen havde sat min adresse på som leveringssted.

4 dage senere modtager jeg Davidsenshops nyhedsbrev på mail. Det syntes jeg i bund grund var lidt underligt, da jeg ikke aktivt har markeret en interesse i det ved bestilling. Jeg har heller ikke haft mulighed for, at fravælge nyhedsbrevet i forbindelse med min bestilling. Davidsen må dermed forudsætte, at jeg automatisk er interesseret i deres nyhedsbrev når jeg bestiller noget hos dem. Det må Davidsen ikke i følge markedsføringsloven.

Jeg har efterfølgende haft en snak med Davidshop, omkring nyhedsbrevet. Det er helt klart positivt at Davidsen, søger dialog med sine kunder, hvilket bidrager til mere positiv anmeldelse end jeg ellers ville have givet.

NRGi

Rodebutik

Jeg er ved at overgå til NRGI som kunde. I første omgang skal vi have flyttet el, hvilket ikke giver de helt store problemer.

Men fiber, det er en helt anden historie. Første kontakt med NRGI var i november. Dette skete telefonisk. På trods af, at jeg var nummer 5 i køen tog det over 30 minutter at komme igennem til en medarbejder. På dette tidspunkt drejede det sig om en simpel forespørgsel, men i løbet af denne samtale nåede medarbejderen at bryde markedsføringsloven ved, at benytte lejligheden til, uopfordret og uden min viden at tilmelde mig NRGI's nyhedsbrev. Det problem blev heldigvis hurtigt og prompte løst ved senere henvendelse.

Da jeg 3. februar skulle have fat i NRGI (Waoo) gik jeg ind på Waoos hjemmside og indtaster mine adresseoplysninger, og får oplyst telefonnummeret 79 33 33 44 til kundesupport, som jeg ringer til. Her bliver jeg bedt om, at indtaste mit postnummer (der sker sikkert en fejl her, fordi mit postnummer er i et forsyningsområde der er delt mellem både TREFOR og NRGI.) Efter 16 minutters ventetid får jeg oplyst det er Trefor jeg har fået fat i, som jo kan oplyse mig om at det er NRGI jeg skal snakke med. Det vidste jeg jo egentlig godt, og undrer mig derfor over jeg bliver henvist til Trefor via Waoos hjemmeside.... Men nå Trefor kan fortælle mig jeg skal ringe 87 39 04 04 for at få fat i NRGI.

Det prøver jeg så. 4 i køen foran mig.... alligevel tager det 35 minutter før jeg kommer igennem til en medarbejder. Det er heldigvis en rigtig flink medarbejder jeg får snakket med. Men det står hurtigt klart, at NRGI nok ikke kommer til at kunne levere fiber til mig det første halve år.

Men jeg må indrømme, at det er lidt frustrerende at jeg skulle bruge 57 minutter i telefonen, fordi der ikke er styr på telefonnumrene på Waoo's hjemmeside. Det gør det selvfølgelig ikke bedre, at tiden var spildt da der ikke kunne indgås en aftale.

Alt i alt er jeg da lidt betænkelig ved at blive kunde. Når tingene er så besværlige i forbindelse med, at blive kunde i butikken, så tør jeg da slet ikke tænke på hvordan NRGI håndterer eksisterende kunder.

05 February 2014

Reply from NRGi Net A/S

Hej Anders

Vi beklager, at du har måtte vente lang tid på at komme igennem til vores kundeservice.

NRGi`s fibernet er fortsat under undrulning i hele vores forsyningsområde og derfor har vi desværre ikke mulighed for at kunne tilbyde fibernet til alle vores el-kunder endnu.
Når vi har mulighed for at levere fibernet til dit område, vil du blive kontaktet direkte.

Med venlig hilsen

Kundeservice
NRGi

Web10

Vælg Web10 hvis du er glad for nedetid

Jeg har haft Web10 i snart 6 år. I den tid har jeg oplevet nedetid en del gange, men sådan vil det jo være, det er svært at have oppetid på 100 %.

Når Web10 har nedetid, så er det ofte i klumper. Hen over en måneds tid, oplever man nedetid på nogle timer ofte med et par dages mellemrum. Men nedetiden har ikke været så markant, at jeg har gidet bøvle med at skifte webhotel.

Men i år, har jeg oplevet så meget nedetid at det er ud over hvad der er rimeligt. Af samme årsag overvejer jeg, at opsige mit abonnement hos Web10. Men her brilliere WEB10 virkelig. Man kan ikke skrive en mail med sin opsigelse og man kan ikke opsige via kontrolpanelet.

Nej, man skal sende en fax eller skrive et brev, for web10 vil være sikker på, at man nu også er den man udgiver sig for at være. Det er simpelten noget vrøvl, hvis jeg logger ind via kontrolpanelet, så burde I ikke være i tvivl hvem jeg er.

(I forhold til WEB10's svar nedenfor, undrer det mig stadigvæk, at Web10 ikke tillader opsigelse via kontrolpanelet. Når man logger på kontrolpanelet, sker det med en kode (som der forhåbentlig ikke er andre der har adgang til), og dermed er der vel ikke så meget at være i tvivl om?

Jeg sidder tilbage med opfattelsen af, at øvelsen er at gøre det endnu mere besværligt at opsige sit abonnement hos Web10. Når den strategi vælges, plejer det at fortælle meget om virksomheden.)

Michelleand Simon Meyer found this review useful

23 November 2013

Reply from Talk Active ApS

Hej

- Jeg beklager meget, hvis du har oplevet nedetid som kunde.

Vi har dog mulighed for at optimere på et par ting, som giver bedre performance, når vi kender dit website. Supporten vil tage denne dialog med dig, hvis du er intresseret.

Vi beklager at vores opsigelse kan virke en anelse bøvlet. Vi vil dog meget gerne være sikre på at det er de rigtige websites som bliver lukket og ikke de forkerte, derfor denne ekstra omstændighed.

mvh

web10 Support

Coop

Fungerer som det skal

Der er ikke noget at udsætte på min handel hos Coop.

Centrum Computer

Altid god service og kompetent vejledning

Jeg har nu 2 gange købt computer hos Centrum Computer, og begge gange har jeg været tilfreds. De computere jeg har købt har været gamingcomputere i prislejet 7000 kr. Første gang fik CC lov til at lave konfigurationen. Efter et hurtigt pristjek på nettet var prisen ca. 500 kr. højere end hos de billigste internetkonkurrenter, men fordelen er jo, at CC er en fysisk butik hvor man kan gå hen og få rettet noget hvis det ikke virker optimalt.

Anden gang jeg købte computer hos CC, var det en konfiguration jeg selv havde sat op. CC havde et par forslag til ændringer og forbedringer som jeg ikke selv havde tænkt på, så endnu engang god service.
Den samlede pris lå ca. 500 kr. over de billigste internetkonkurrenter, men en pris jeg helt sikkert er klar på at betale for den service der følger med.

Petworld

Hjemmeside lover mere end firmaet kan holde.

Af selskabets webshop fremgår det hvilke af varerne der også kan forefindes i butikkerne. Den oversigt passer bare ikke!
Hovedkontoret inddeler butikkerne i kategorierne A, B og C alt efter hvad de skal have af sortiment i butikkerne. Men desværre så er det op til den enkelte butikschef, at bestemme om han/hun vil leve op til det. Med andre ord, så skriver hovedkontoret ét på hjemmesiden (sikkert i god tro), men virkeligheden i butikkerne er en anden. Efter at være kørt forgæves et par gange, spurgte jeg i dag personalet i butikken, og fik så ovennævnte svar. Hvilket jeg var noget skuffet og forundret over.

Da jeg kontakter hovedkontoret har de meget svært ved, at tro hvad jeg fortæller dem, men lover at undersøge sagen. Efter et par timer bliver jeg ringet op, at jeg kan hente de pågældende varer i butikken sidst på ugen. Jeg gør opmærksom på, at det ikke virkede til, at det var de eneste varer den pågældende butikschef ikke havde. Men dette havde hovedkontoret vist lidt svært ved at forstå.

Men nå, hvor om alting er, så fik jeg ikke en undskyldning for de gange jeg har kørt forgæves. Men jeg fik at vide, at varerne var at forefinde i butikken sidst på ugen, og jeg ville kunne købe dem der. Men det bliver et kæmpe nej tak herfra, da jeg er blevet så træt af dem, at jeg ikke vil handle der igen.

11 June 2013

Reply from Petworld

Kære Anders

Vi beklager mange gange at du har haft en dårlig oplevelse. Desværre var nogle af de varer du efterspurgte oprettet forkert i vores system, så det så ud til at den butik du besøgte skulle have dem på lager. Vi har nu rettet fejlen og beklager at du måtte køre forgæves.

Vi vil gerne tilbyde dig en fragtfri levering fra vores webshop, du kontakter os bare på 76 90 80 00 hverdage mellem 8:00 – 16:00.

Alternativt kan din lokale Petworld bestille alle de varer hjem, som du vil kigge på.

Med venlig hilsen
Petworld.dk

Dansk Kabel TV A/S

Fedt, endelig farvel til Dansk Kabel TV og goddag til Waoo

Endelig har vores boligforening fået lavet en aftale med Waoo, og smidt Dansk kabel TV på porten. For nu at kalde en spade for en spade og Dansk Kabel TV for en skovl, så lader deres internetprodukt meget tilbage at ønske.

Det sker desværre en del gange i løbet af en måned, at internetforbindelsen tabes eller internetforbindelsen bliver så ustabil, at det ikke er muligt at gå på nettet eller tjekke mails.

Nu har jeg nogle gange forsøgt at gå ind på Dansk Kabel TV's hjemmeside, via min 3G forbindelse på min telefon, for at se driftsstatus, og få et indtryk af hvor lang tid jeg kan forvente der går før jeg igen har internet.... det er dog endnu ikke lykkedes mig at finde en sådan driftsstatus. Det kan muligvis hænge sammen med at Dansk Kabel TV's hjemmeside er nogenlunde lige så intuitiv og gennemskuelig som Einsteins specielle relativitetsteori. Og lige som med den specielle relativitetsteori, er der også kun én person der kan se logikken i hjemmesiden, nemlig personen der har udtænkt den.

Men nå, Dansk Kabel TV skal får trods alt 3 stjerner fordi deres internet løsning er forholdsvis billig og trods alt virker 90 % af tiden.

Opdatering 20. marts 2013: Efter min første anmeldelse er hastigheden og afbrydelserne blevet oftere og af længere varighed. Dansk Kabel TV ramte dog bunden i dag, og det er med sådan et drøn, at jorden runger endnu. Kl. 11:00 får jeg en sms om driftsforstyrrelser. Senere på eftermiddagen kommer der en ny sms hvor af det fremgår at der er net igen ca. kl. 23:00... med andre ord har Dansk Kabel TV uden varsel kappet internetforbindelsen i 12 timer. På den baggrund må jeg på det kraftigste advarer imod Dansk Kabel TV. Som alternativ kan jeg anbefale Radio Systems fra Ukraine, hvor det er mit indtryk at driftsikkerheden er bedre end hos Dansk Kabel TV.

Update tirsdag d. 26. marts. Endnu engang er internetforbindelsen hamrende ustabil.

01 March 2013

Reply from Dansk Kabel TV A/S

Kære Anders

Tak for din mail.
Selvom du har skiftet udbyder vil vi gerne kommentere dine frustrationer.

Vi arbejder konstant for at forbedre os og det gælder også i forhold til vores hjemmeside – så vi takker for dit input.

I forbindelse med Drift information, så kan alle kunder tilmelde sig vores SMS tjeneste, så de får besked i tilfælde af fejl eller planlagt drift i foreningen.
Denne service vil også blive integreret på vores hjemmeside i nærmeste fremtid.

Vi ønsker dig held og lykke hos din nye udbyder, men du er altid velkommen tilbage til Dansk Kabel TV.

Ha en god dag
Betina, Dansk Kabel TV

Coolshop

Problemer med "spam"

Forløbet gik egentlig fint, modtog varen til tiden. Der var dog lidt problemer med afsendelsen af odrebekræftelse og bekræftelse af afsendelse af vareren. Således modtog jeg vareren før jeg modtog bekræftelse af afsendelse, og jeg modtog den 2 gange.

Småting, men dog nok til ikke at få 5 stjerner

www.computersalg.dk

Leveringstid længere end lovet på hjemmesiden

Det fremgår som en meget tydelig del af markedsføringen på hjemmesiden at ordre afgivet inden kl. 15, bliver afsendt samme dag. Dette blev min ordre ikke.

Jeg afgav min ordre fredag kl. 12:55, der skete dog ikke noget med min ordre før efter weekenden, hvor jeg modtager en mail, hvoraf det fremgår at jeg kan forvente levering om torsdagen. Jeg tager herefter telefonisk kontakt til Computersalg, hvor jeg giver udtryk for min forundring, herefter får jeg at vide at levereing sker om tirsdagen.

Alt i alt en træls købsoplevelse.

17 August 2012

Reply from ComputerSalg.dk A/S

Hej Anders

Ingen firmaer som har levet i 15år som vi har, får noget som helst ud at lave vildledende markedsføring, det giver kun een ting: sure og utilfredse kunder, der ikke vender tilbage.

En menneskelig fejl omkring frigivelse af ordren var skyld i de 24 timers ekstra leveringstid, det beklager vi naturligvis dybt.

Med venlig hilsen
ComputerSalg.dk

Jens Thøgersen


Århus PC-Lager ApS

Lang leveringstid og tvetydige udmeldinger = annullering af ordre

Jeg fandt Århus PC-lager via nettet. Hjemmesiden virkede professionel og priserne var rimelige, jeg valgte derfor at bestille. I ordrebekræftelsen fremgik der 2 forskellige leveringstidspunkter 1-2 dage og 5-7 dage. Jeg valgte derfor at kontakte dem telefonisk for at få en afklaring. Her fik jeg oplyst at der var meget travlt, men han var ret sikker på at jeg kunne regne med de 5 dages levering. Senere på dagen valgte jeg at kontakte selskabet igen for at få det endeligt bekræftet, så var leveringstiden pludselig blevet 9-10 dage. Jeg gjorde herefter den pågældende sælger opmærksom på det problematiske i at melde 5-7 dage ud i ordrebekræftelsen når den reelle leveringstid er 9-10 dage. Jeg får oplyst at han ikke så noget problem i dette da det jo er forventet levering der bliver oplyst i ordrebekræftelsen, og hvis jeg var utilfreds var jeg velkommen til at annullere ordren. Jeg vaglte at benytte mig af det tilbud og købte computeren hos http://www.centrumcomputer.dk/ der kunne levere dagen efter og til samme pris.

04 November 2010

Reply from Århus PC-Lager ApS

Hej Anders

Jeg beklager at du har haft en dårlig oplevelse angående vores leveringstider. Vi er som de fleste andre afhængige af at vores leverandører overholder deres leveringstider. Når dette ikke sker, kan der desværre forekomme ændringer i det leveringstidspunk som du bliver oplyst. Vi gør altid vores ypperste for at vores leveringstider er så korrekte som muligt.

Anders´ profile

profile image of Anders
Anders
Reviewer
Denmark

About