We are hiring!

Tommy Wenneberg Nielsen´s profile

Send private message to Tommy Wenneberg Nielsen
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (3)

redcoon Danmark ApS

Super langsom levering

Redcoon er meget konkurrencedygtige når det kommer til priser. Har en god og venlig kundeservice, men...

...hvis du køber noget der skal leveres med fragtmand, så væbn dig med tålmodighed, for det er super langsomt.

De bruger et eksternt firma Logistica til at fragte større varer.

Jeg bestilte en stor plasmaskærm fredag formiddag den 15. marts. Den var fremme hos mig onsdag den 27. marts. 8 hverdage og så har jeg ikke talt den halve dag med, jeg bestilte på.

Pengene var de hurtige nok til at trække ellers men så stopper det også der.

Så hvis du ikke har travlt med at få din vare og det ikke generer dig, at du tilsyneladende skal betale den FØR den er afsendt, så kan du trygt bestille hos dem. Er det noget der haster så vil jeg råde dig til at handle et andet sted for det kan de slet ikke håndtere!

Waoo!

Aldrig oplevet noget så ringe i mit liv!

I forbindelse med husbyggeri kontaktede jeg Waoo's kundeservice gennem flere omgang for at sikre mig at vi kunne få leveret Waoo på adressen. Hjemmesiden sagde "ja", og de 3 gange jeg ringede ind, hvor man i øvrigt skal vente 20-30 minutter for at komme igennem hver gang, fik jeg det samme at vide. Jeg ringede netop ind 3 gange fordi jeg med andre firmaer har oplevet at man får én ting at vide af den ene medarbejder og en anden ting at vide af den næste man taler med. Det skulle vise sig at det samme desværre er tilfældet hos Waoo.

Da jeg så ringer ind for at bestille, igen 20-30 minutters ventetid, får jeg at vide at det alligevel ikke kan lade sig gøre - jeg bliver forarget og forklarer medarbejderen at jeg har talt med deres kundeservice ad flere gange og fået samme svar - han vil så undersøge sagen nærmere og ringer så tilbage og fortæller at han godt vil garantere at de kan levere. Jeg bliver glad igen og da fiberen skal ind fra hovedvejen, skal de først ud og grave det ned.

Fint nok, det vil de sørge for.

Ca. en uge før bliver jeg ringet op af en 3. part entreprenør som vil have adgang til huset så de kan puste rør ind. Det lykkes så ikke i første omgang, men anden.

Vi får at vide at vi kan flytte ind et stykke tid før planen af vores byggeselskab og jeg kontakter derfor igen kundeservice, igen igen med 20-30 minutter ventetid, for at høre om vi kan kobles på lidt før den 01.04.13 som er den oprindelige opstartsdato - hende jeg taler med fortæller mig at det behøver vi ikke for det virker da fra den dag teknikeren har sat det op..... det synes jeg lyder mærkeligt, men glad og positivt overrasket lægger jeg på og tænker ikke mere over det.

Der skal så komme en tekniker ud fredag den 22.03.13, hvilket han også gør. Han ringer så til mig da vi ikke selv er i huset og siger at nu er det klar, der er dog driftsforstyrrelser i Horsens som gør at internettet først kommer til at virke om nogle timer, og at hvis stadigvæk ikke virker om mandagen, så skal jeg kontakte kundeservice.

25.03.13 - Det virker så ikke, så jeg tager igen fat i kundeservice så snart de åbner mandag morgen, får at vide at jeg skal tale med Elcon som står for installationen og kommer til at tale med en mand der som vil undersøge sagen og ringe tilbage inden for en halv time... halvanden time senere har jeg intet hørt og ringer derfor igen selv.
Får her at vide at en fra NRGI er sat på sagen og vil kontakte mig senere på dagen.
Jeg forsøger igen at ringe lidt senere og får her at vide at jeg har ringet udenfor åbningstiden på telefonsvareren... tirsdag stadigvæk ingen lyd fra dem.

Jeg ringer igen... her kommer jeg til at tale med en pige og jeg er nu helt oppe i det røde felt. Forklarer hende at det ikke er hende jeg er vred på, men at jeg er vred over at man bare lader stå til, ikke ringer tilbage, tager ansvar eller noget som helst.

Hun kan så fortælle mig at mit internet/TV/telefon IKKE virker fra før den 01.04.13 som jeg ellers tidligere fik at vide og hun vil prøve at fremskynde oprettelsen - jeg synes virkelig situationen er træls men så har jeg da noget at forholde mig til.

Her i dag 01.04.13 i skrivende stund virker mit udstyr stadigvæk ikke, supporten kan ikke hjælpe mig fordi jeg er NRGI kunde og deres afdeling åbner først i morgen! Fedt!

Så derfor har jeg besluttet mig for, at skrive en anmeldelse på Trustpilot om kære Waoo og deres virkelig dårlige håndtering af deres kunder.

Jeg kan jo læse her på siden at jeg ikke er den eneste og jeg sidder undrende tilbage over deres fantastiske anmeldelser som så vidt jeg husker også gjaldt god kundeservice - nu kan jeg jo heller ikke udtale mig om selve produktet for det har jeg da tilgode at kunne prøve - men hvis jeg var leder i Waoos kundeservice og ellers læste de anmeldelser der er her på siden så ville jeg godt nok få røde ører og håbe at der ikke er nogen over mig som læser selv samme anmeldelser, for det er simpelthen pinligt at man har så lidt styr på tingene.

Vi har i 11 dage nu, hverken haft internet, telefoni eller tv - pga. snøvl, fejlinformation og en kundeservice der ikke gider passe deres arbejde, ringe tilbage til folk, som i forvejen har brugt næsten en halv time på at komme igennem.
Det har været en emotionel rutsjetur og en oplevelse af værste skuffe ind til nu - så vidt jeg kan se har dem som giver Waoo høje karakterer ikke været ret meget i kontakt med kundeservice og har bare oprettet sig og så har det virket. Det lyder til at når først det kører er det et super produkt, men skal man først have fat i kundeservice så falder hammeren.

Pinligt pinligt pinligt Waoo! Det kan KUN blive bedre, for mere ringe kan det snart ikke blive!

Når/hvis en gang min forbindelse kommer til at fungere, kan det være jeg giver en stjerne mere, hvis ellers det fungerer som det skal.

Ved ikke om andre kan bruge min anmeldelse til noget men jeg ville i hvert fald lige advare om den her kunde"service", for ret meget ringere kan det vist ikke blive.

20.04.13 - svar til Claus fra Waoo:

Du har ret i, at det er NRGI's kundeservice - men det er Waoo's produkter og de siger "velkommen til NRGI Waoo's kundeservice" når man ringer - og uanset hvilket firma der ellers tager sig af den daglige drift, er det jeres navn, mærke og jeres ansigt udadtil.
Hvis du selv læser alle de anmeldelser her på siden vil du se en rød tråd i, at der er seriøse mangler ved "jeres" kundeservice - og jeg tror det er noget i skal kigge på i hele koncernen generelt - så jeg synes den ansvarsfralæggelse du kommer med her, er en dårlig undskyldning og kun understreger det jeg har oplevet - nemlig at ingen tager ejerskab over en opgave når en kunde ringer ind og bare lader stå til. Simpelthen for dårligt!

Jeg har fået løst mine problemer fordi jeg selv tog kontakt til Marin Kopp hos NRGI, fordi der ingenting skete i min sag. Jeg fandt hans oplysninger fra andre sager her på siden. Han har været god til at hjælpe og har givet mig ret i at kommunikationen har været for ringe og at han vil hanke op i det.

Det vigtigste er at det blev løst, men i skal godt nok have kigget jeres procedurer omkring kundekontakt og kommunikation generelt igennem og sørge for, at jeres medarbejdere ved hvad de taler om og er sat ordenligt ind i de produkter i har og det kan efter min mening kun gå for langsomt.

Tak til Martin Kopp for at tage affære og sørge for at tingene kom til at fungere - produktet fejler som jeg regnede med ikke noget og derfor opgraderer jeg min anmeldelse med én enkelt stjerne.

Steenand Elsebeth found this review useful

16 April 2013

Reply from Waoo! A/S

Hej Tommy,
Jeg har talt med NRGI som fortæller at de er i dialog med dig. Kundeservice og kundeforhold er ejet af det enkelte Energiselskab som står bag Waoo!. Waoo! er ejet af Energiselskaberne til at udvikle og markedsføre Waoo! produkterne, kundeforholdet har energiselskaberne selv valgt at håndtere. Derfor har vi i Waoo! ikke mulighed for at hjælpe dig. Det kan kun dit energiselskab. mvh Claus fra Waoo!

Playgames.dk

Godt og billigt koncept!

Jeg synes Playgames.dk er et rigtigt godt påfund - at man kan købe spilkoder til brug både hos Origin, Steam m.m. er fantastisk smart og så til priser langt under hvad man finder de fleste andre steder! Man modtager koderne med det samme man har betalt så man kan komme i gang med at spille med det samme og det uanset om det er søndag aften eller mandag eftermiddag! Kan kun anbefales! :)

Tommy Wenneberg Nielsen´s profile

profile image of Tommy Wenneberg Nielsen
Tommy Wenneberg Nielsen
Reviewer
Male, 1977
Brabrand, Denmark

About