Henning Tangen Søgaard´s profile

Reviews (1)

Booking.com

Faktiske priser på hoteller er uigennemskuelige, og kundeservice løber fra deres løfter

Jeg gik ind på booking.com for at booke lejlighed i Berlin til fire personer (fire overnatninger). Jeg fandt en passende lejlighed, der angiveligt skulle være til fire personer. Men langt nede på siden stod der en passus om, at der skulle betales ekstra for personer ud over to. Men der stod ikke, hvor meget! Derfor ringede jeg til kundeservice for at høre, om den viste pris på siden var for fire personer eller kun for to. En Jeanette hos kundeservice forsikrede mig om, at prisen på 324 Euro var for fire personer. Derfor gik jeg videre og bookede lejligheden med mit kreditkort. I den bekræftelse, jeg fik, stod der, at det ville koste 15 Euro pr. person pr. nat ekstra for personer ud over to. Jeg ringede derfor igen til kundeservice (Jeanette) og udtrykte min bekymring. Jeg fik igen at vide, at de 324 Euro var for fire personer, men for en sikkerheds skyld ville hun ringe og få det tjekket, mens jeg blev hængende i røret. Da hun vendte tilbage, fik jeg at vide, at den var god nok, fire personer til 324 Euro. Hun lovede at sende en bekræftelse i løbet af højest to hverdage. Fem dage senere kom der imidlertid en e-mail, hvori jeg fik at vide, at de ville tilbyde os lejligheden til 400 Euro, eller jeg kunne afbestille den. Jeg ringede igen til kundeservice og forklarede, at jeg ikke havde fået den pris, jeg var blevet lovet. Det tog mig rigtig, rigtig, rigtig lang tid at forklare den engelsktalende kundeservicemedarbejder, at det ikke var tilfredsstillende at vente fem dage på at få at vide, at jeg skulle betale mere end lovet. Det endte med, at booking.com lovede at refundere 38 Euro ud af de 400 Euro, når vi havde haft vort ophold. Jeg tog imod, selv om opholdet ville komme til at koste 362 Euro i stedet for 324 Euro som først lovet. For at kvittere for den ringe behandling gav jeg booking.com én stjerne på trustpilot. Dette afstedkom, at booking.com revurderede sagen, og efter en hel del ringen og e-mailen frem og tilbage endte det med, at booking.com lovede at refundere 76 Euro efter opholdet, så vi får det til de oprindeligt lovede 324 Euro. Men det har godt nok været ekstremt bøvlet.
Vi skal først rejse i marts, så nu er jeg spændt på, om pris og refusion bliver som lovet. Hvis det er tilfældet, får booking.com nok en stjerne til.
Tilføjelse: Pris og refusion blev som lovet, så en ekstra stjerne er givet.

08 February 2013

Reply from Booking.com B.V.

Kære Henning Tangen Søgaards,

Jeg er ked af at høre om din negative oplevelse.
Være venlig at sende mig din Booking.com reservations nummer.
Jeg kan forsikre dig om at vores team vil kontakte dig snarest.

Beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen

Sergejs
Booking.com Team

Henning Tangen Søgaard´s profile

profile image of Henning Tangen Søgaard
Henning Tangen Søgaard
Reviewer
1962
Horsens, Denmark

About