Henrik Andersen´s profile

Reviews (8)

TELMORE

Telmore stjæler fra dit kreditkort og opfører sig som de glade amatører

Har tidligere på måneden bedømt Telmore. De har nu svaret på min henvendelse og skriver:Hej Henrik
Tak for din henvendelse.
Jeg har fuld forståelse for din frustration, men til at starte med, vil jeg gerne slå fast, at der ikke er tale om en fejl. Jeg vil forsøge at give din en forklaring nedenfor.
I forbindelse med vores systemskift, blive Automatisk Optankning ændret, således at der fremover hedder Automatisk Betaling. Det betyder, at du nu har en TELMORE saldo, vil benyttes, hvis du har et forbrug udover pakken.
Når pakken skal trækkes den første i hver måned, bliver beløbet trukket direkte fra dit betalingskort. Det betyder, at vi ikke længere trækker beløbet fra din TELMORE saldo. Jeg har naturligvis mulighed for at udbetale din restsaldo, hvorved der først vil blive lavet en optankning, hvis du på et af numrene har et forbrug udover pakken.
Jeg håber at have kastet lidt lys over sagen med ovenstående forklaring, men lad mig endelig vide, hvis du har brug for yderligere uddybning.
Derudover er du velkommen til at vende tilbage med dit konto- og registreringsnummer, hvis du ønsker den overskydende saldo udbetalt.
Hav under alle omstændigheder en god dag.
Med venlig hilsen

Nickolaj P.
Salg- og servicekonsulent"

Jeg svarede samme dag, den 16. oktober 2013, at de skulle overføre pengene med det samme og oplyste mit kontonummer, selvom de burde vide bedre .... De ved trods alt hvordan de hæver penge på mit kreditkort ... Jeg spurgte endvidere hvem, der skal betale for den periode, hvor musiktjenesten ikke har virket. Jeg har ikke fået svar på noget som helst og løftet om at tilbageføre mine egne penge til min konto er ej heller sket. Det er simpelt hen for ringe! Magen til skodselskab skal man lede længe efter.

15 October 2013

Reply from Telmore A/S

Hej Henrik

Jeg har fuld forståelse for din frustration over, ikke at kunne tilgå TELMORE Musik. Vi oplevede i starten af denne måned lidt knas i systemerne, hvorfor der kunne opleves sporadiske problemer i forbindelse med login på TELMORE Musik.

Fejlen er heldigvis rettet for længst, hvorfor du meget gerne skulle kunne logge på nu. Hvis du oplever andet, er du velkommen til at sende mig en e-mail på trustpilot@telmore.dk med dit telefonnummer og en kort beskrivelse, så jeg kan undersøge sagen nærmere.

Når vi ikke svarer med det samme her på Trustpilot skyldes det, at vi i øjeblikket modtaget helt ekstraordinært mange henvendelse. Vi gør naturligvis alt hvad vi kan, for at svare så mange så muligt på kortest tid, så alle kunder kan gå herfra med en god oplevelse.

Jeg håber, trods din oplevelse, at du vil blive tilfreds med TELMORE fremover.

Med venlig hilsen
Nickolaj, TELMORE

varerum

Alt fungerer som det skal

Brugte deres prisgaranti før købet af en Waeco køleboks, hvilket fungerede som de reklamerede med på hjemmesiden. De sendte varen samme dag og jeg modtog den dagen efter i den lokale GLS pakkeshop.

Janus Nørgaard Tøndering found this review useful

kaffekompagniet.com

De leverer gammel kaffe

De sender gammel kaffe med udløb i næste måned og vil ikke ombytte med henvisning til, at det kan ses andre steder på deres hjemmeside. Det er bare dårlig stil. Ellers fungerer alt andet tilfredsstillende. Jeg har dog valgt ikke at handle med dem mere, idet jeg ikke gider modtage gamle varer til normal pris.

Opdatering:
Efter de har forsøgt at få fjernet min anmeldelse kan det kun blive til en stjerne.

05 June 2013

Reply from Kaffekompagniet

Hej Henrik, tak for din anmeldelse, som vi dog står helt uforstående overfor - vi sælger (selvfølgelig) ikke gammel kaffe og du har ikke (!) betalt normal pris!!?? Den kaffe, du har købt, er holdbar mindst to måneder fra den dato, du modtog den.

Du har købt vores Twist bundle tilbud, bestående af en Senseo maskine, mælkskummer, afkalker, rengøringtabs og 2 poser kaffe - med en besparelse på 1200 kr.! Det står tydeligt angivet på vores hjemmeside under tilbuddet (klik for info) - markeret med rødt - at kaffepuderne er holdbar til og med 31-7-2013 - derfor indgår de i tilbuddet...
Vi beklager dog, at du ikke mener, at vi har angivet udløbsdatoen tydeligt nok og for at undgå lignende misforståelser, har vi nu også noteret holdbarhedsdatoen i selve tilbudsteksten.

Du kan selvfølgelig altid benytte dig af dine 14 dages fuld returret, hvis du er utilfreds med dit køb.

Unisport.dk

Fantastisk

Har indenfor kort tid handlet 4 gange hos dem - og alt kører som det skal ...

Telenor

Telenor er de rene amatører

Jeg købte et "dobbeltdeal" hos telenor.dk med 2 nye abonnementer. Telefonerne, 2 iPhone 5, kom få dage senere. Telefonerne skulle jeg bruge som julegave til mine børn. Ligeså stor, som glæden var i går, ligeså stor var skuffelsen over, at telenor.dk åbenbart ikke er klar over, at der skal nanosim kort i en iPhone 5. Så status er, at telefonerne ikke kan bruges, før vi modtager svar fra telenor.dk - eller finder en butik på torsdag, hvor der sikkert er kø langt ind i H. Selvom jeg ikke har prøvet at være kunde hos Telenor endnu, glæder jeg mig allerede til om 6 måneder, når bindingsperioden ophører. Som prikken over det berømte i, så er det ikke lykkedes at få mine kreditkortoplysninger registreret endnu. Dette til trods for 2 telefonhenvendelser og 6 e-post og 3 SMS fra Telenor ...

Ny opdatering:
Som anført i besvarelsen nedenfor fra Telenor ville de gerne i dialog med mig. De foreslog i dag efter kl. 11.00, hvilket jeg svarede ok til. Nu vil det jo fra nu af og i al evighed være efter kl. 11.00, men jeg havde faktisk en forventning om, at de henvendte sig i dag. Selv simple aftaler har de åbenbart også svært ved at håndtere.

Ny opdatering:
Er nu blevet ringet op af Danni fra Telenor, der ikke helt vidste hvorfor han ringede ..! - eller hvad han skulle sige ... Det var ellers Telenor, der selv havde foreslået her, at vi skulle tale sammen, men det er åbenbart kun for at få det hele til at se lidt pænere ud. Jeg kunne dog til min store forbløffelse konstatere, at Telenor også vil have abonnement for de 14 dage, hvor jeg har haft SIM kort, der ikke passer til telefonen !!! Min vurdering er absolut, at Telenor ikke burde beskæftige sig med kunder. Det har de helt klart ikke styr på. Har nu haft deres abonnement i drift i en uge - og, ja - deres dækning er katastrofal dårlig. Især er der stort set ikke dataadgang.

Ny opdatering:
Den ene hånd hos Telenor ved åbenbart ikke hvad den anden laver ... Fredag den 4. januar 2013 kom de 2 rigtige nanokort med posten ... Godt jeg selv hentede nogle hos Telenors butik i Skovlunde den 27. december 2012 - eller havde mine børn godt nok skulle vente længe ... Nu håber jeg bare, at de 2 sim kort ikke bliver deaktiveret - fordi vi har fået nye. I givet fald kommer jeg nok til at lave en ny anmeldelse.

Jeg opsagde i øvrigt de 2 abonnementer inden de var taget i brug ... - og det virker! Telenor har skriftligt bekræftet opsigelsen - så om ca. 5½ måned er jeg ude af dette Telenor helvede.

Seneste opdatering:
Jeg har sat forbrugsloft på mine børns telefoner, men har åbenbart ikke læst det med "småt", så lige så snart de rammer loftet, så bliver telefonen spærret for alt - undtagen 1-1-2. Dette selvom der er uforbrugt data og taletid på abonnementet. Dem, der hos Telenor, der kalder sig kundeservice oplyste i dag, at dette er den eneste tekniske mulighed! Sjovt nok kan jeg selv på "Mit Telenor" vælge at lukke for de tjenester, som Telenor åbenbart ikke kan lukke - af tekniske årsager. Talte også med en leder, der gentog at sådan er det - og det i øvrigt står under "Det med småt" på hjemmesiden. Kom til at sige, at jeg fortsat glæder mig til om 3 uger, hvor de 2 abonnementer er opsagt til. Svaret fra Telenor var blot, at det var en gensidig glæde! Det er da i det mindste ærlig snak ...

03 January 2013

Reply from Telenor

Opdateret svar, 3/1-2013:

Hej Henrik,

Jeg er naturligvis ked af at høre, hvis det er dit indtryk af vores samtale. Som også forklaret i telefonen, ringede jeg blot for at hjælpe dig med de uafsluttede problemstillinger, og besvare eventuelle spørgsmål der måtte være.

For en god ordens skyld vil jeg i øvrigt bekræfte, at de 12 dage er krediteret på begge numre som aftalt.

Skulle der være yderligere spørgsmål, vil jeg selvfølgelig gerne kontakte dig igen.

Du ønskes en god dag.

- Danni, Telenor

************************************

Hej Henrik,

Jeg er naturligvis ked af at høre om de problemer du har oplevet i forbindelse med dit køb.

Det er meget beklageligt, at du har modtaget en forkert type simkort, og det er selvfølgelig ikke i orden. Vi er i øjeblikket ved at undersøge hvad der ligger til grund for fejlen så det kan undgås fremadrettet – men det hjælper jo desværre ikke på din situation.

Jeg kan dog se, at dit simkort blev ændret tidligere i dag, og håber således problemet er løst.

Jeg har forsøgt at kontakte dig telefonisk vedr. den manglende registrering af dit kort til kortbetaling – men desværre uden held. Jeg kan samtidig forstå på mailkorrespondancerne med kundeservice, at der er yderligere problemstillinger, som skal tages hånd om. Jeg vil derfor meget gerne i dialog med dig, og har således sendt dig en privatbesked, som jeg håber du vil besvare.

- Danni, Telenor

Activfoto

Supergod oplevelse

Efter at have søgt internettet igennem efter et spejlreflekskamera kunne jeg se, at Activfoto.dk lå i den billige ende. Jeg sendte en e-post og så var prisen den billigste jeg kunne finde. Da de samtidig lå tæt på min bopæl valgte jeg at bestilte et kamerasæt med lidt tilbehør. Jeg fik en opringning og kunne hente det 2 timer senere! Fortalte at jeg var nybegynder med et spejlreflekskamera, så jeg fik en foto bog med ved afhentningen. Alt i alt en rigtig supergod oplevelse. Burde have haft 6 stjerner!

Voga

Deres kundeservice er ikke eksisterende

Jeg bestilte et æg, en svane og en ph gulvlampe den 24. august 2010. Alle varer er standardvarer og leveringstiden blev oplyst til 4 uger. Denne leveringstid bliver rykket gang på gang uden at dette meddeles til kunden. Jeg gør det til en fast vane at logge på deres hjemmeside og skriver en e-post hver gang leveringen bliver rykket. Dette bliver den 5 gange. Der kommer dog altid svar fra Voga, men først i løbet af 3 – 4 dage. Den 15. oktober 2010 modtager jeg de 2 stole, men lampen mangler. Jeg skriver til Voga samme dag og må herefter rykke for svar den 15., 18., 21. og den 25. oktober 2010. Den 26. oktober svarer Voga, at lampen ganske rigtig mangler og vil blive leveret i næste uge. Jeg fik en passende kompensation i forbindelse med køb af yderligere én svane mod at denne kunne leveres sammen med lampen. Den ekstra svane kom næsten rettidigt den 30. november 2010, men uden lampen! Jeg har nu igen rykket for svar i 2 dage for at høre hvor lampen er henne. Dette helt uden svar!

Efter min oplevelse forstår jeg ikke alle de anmeldelser om god kundeservice – den er nærmest ikke eksisterende.
Med hensyn til de 2 typer stole jeg har fået leveret, så er kvaliteten i orden i forhold til prisen (eller det vil tiden vise). Jeg har ikke et originalt æg at sammenligne med, men til gengæld en svane. I forhold til svanen skal I være opmærksomme på, at Voga’s replika dels ikke holde de samme mål, ej heller de mål, som oplyses på deres hjemmeside, ligesom syningen ikke er udført på samme elegante måde, som originalen. Siddecomforten er heller ikke tilsvarende.

Philips Danmark

Sort skærm efter henholdsvis 3 dage og 14 dage!

Købte 3 fjernsyn i 8605 serien i 32" (32PFL8605H/12), 37" (37PFL8605H/12) og 46" (46PFL8605H/12). Det lille har fungeret uden problemer. Det mellemste gik i stykker efter 3 dage, mens det store holdt i 14 dage inden der var sort skærm. Det lykkedes forhandleren at få ombyttet det mellemste, men det store nægter Philips at ombytte, idet de henholder sig til købeloven og vil udbedre ... Det kan jeg ikke gøre så meget ved, men finder det urimeligt at et 14 dage gammelt fjernsyn skal repareres.

Der tegner sig også et mønster af, at Philips åbenbart laver dårlige produkter, når 2 ud af 3 fjernsyn fejler! Deres såkaldte kundeservice er helt uden for pædagogisk rækkevidde og det er umuligt at komme til at tale med en ansvarlig chef.

Hermed burde kommende købere være advaret. Min bedste anbefaling: Køb hvad som helst andet.

Martin, OWand Lone Palm found this review useful

Henrik Andersen´s profile

profile image of Henrik Andersen
Henrik Andersen
Reviewer
Male
Denmark

About