Bestilte en ny, specialbyggt Macbook Pro som blev forsinket. Efter 14 dage skrev jeg og spurgte hvor den blev af. De undskyldte og tilbød at slå 500,- af prisen som undskyldning for ventetiden. Superfedt - så kan man godt holde ventetiden ud :)
Jeg bestilte via deres hjemmeside og efter et par dage var der endnu ikke sket noget. Jeg kunne ikke se min bestilling på deres hjemmeside - kun mine oplysninger. Det var en anelse sløset, syntes jeg. Det synes jeg stadig det er, og det trækker ned. Da pakken først blev afsendt kom den dagen efter i god indpakning og DVD-boksen var fuldstændig perfekt. Derfor en rigtig god karakter - handler gerne hos Stereo Studio igen, men kunne godt tænke mig en bedre hjemmeside.
Jeg ledte efter en række blu-ray film, men de fleste steder var simpelthen så dyre. Så fandt jeg Dvdoo, som jeg må indrømme overraskede mig. Rigtig stærke priser i forhold til så mange andre. Bestillingen gik let og første hverdag efter påsken blev varerne sendt. Dagen efter ringede posten på min dør med min pakke - som var godt indpakket.
Kanon service, jeg handler helt klart hos Dvdoo igen!
Jeg købte to PS3-spil gennem en kampagne hos CDON (til meget billige penge), og blot 2 dage efter deres afsendelse (3 dage efter bestilling) lå de i min postkasse.
Oven i købet fik man et rabathæfte med rabatkoder til alverdens sider. Kan ikke være bedre - fem stjerner!
Michael Kamp Jensen found this review useful
Mandag morgen bestilte jeg kabel-tv og bredbånd hos YouSee. Tirsdag, altså dagen efter, modtog jeg router/modem til bredbånd og i dag - onsdag - blev der tændt for signalet. TO dage efter min bestilling var jeg online og med tv. Helt ufattelig god service. Telefonsupporten var ligeledes meget hjælpsomme til at besvare mine spørgsmål (modtog ikke ordrebekræftelsen med aktiveringskode via posten, men den kunne de oplyse mig over telefon).
Nu må vi så se om der er så stor ustabilitet som jeg har hørt, men indtil videre får de 5 stjerner!
Min oplevelse med Wupti er helt suveræn - og kunne faktisk ikke være bedre. Jeg bestilte Wii Fit natten til tirsdag (til den billigste pris i Danmark - sådan!) og onsdag morgen fik jeg besked om, at min ordre var blevet ekspederet. Hvad jeg dog ikke havde regnet med var, at varen allerede dukkede op hos min fordør kl. 14 samme dag. Se, dét er godt nok en god service.
Alt foregik fuldstændig smertefrit, fint system, fin oplysning og fantastisk levering og pris! Sådan, wupti!
Jeg bestilte tirsdag aften en Apple USB Power Adapter til min iPod via Happii.dk, men efter to dage stod min ordre stadig til "Under behandling". Jeg prøvede at benytte mig af chatten, og fik af vide at de ville sende en mail med status senere. Den kom dog aldrig - til gengæld fandt jeg en seddel fra posthuset om, at en pakke var ankommet til mig fra "Proshop" senere på dagen.
Super hurtig leverance, men de får altså ikke den sidste stjerne grundet sløset statusopdatering - og afsendelse fra Proshop, som jeg går ud fra er deres søsterside, uden nogen besked herom. Senere på dagen ankom samtidig fakturaen og en besked om, at min ordre var sendt. Lidt for sent i mine øjne.
Men ellers kan Happii sagtens anbefales! Det er småtterier det jeg nævner her! :)
Michael found this review useful
Jeg har de seneste par måneder benyttet FONA flere gange; først var det køb af en Xbox 360 og senest en fladskærm fra SONY. Begge gange har der ikke som sådan været problemer, men ekspederingen tog alt for lang tid og den uendelige prædiken om forsikringer var - mildest talt - irriterende. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange de ikke får i den forsikringsfælde - for de kører virkelig meget på det.
Men indtil videre har oplevelsen været fin. Deres reservering på hjemmesiden har jeg heller ej haft problemer med.
Jeg skiftede for et halvt år tids siden til CBB (efter anbefaling fra en kammerat) og indtil videre har det været en succeshistorie! Det var superlet at skifte og CBB ordnede alt for mig. Deres hjemmeside er overskuelig og superlet at finde rundt i - samtidig er det nemt at personificere sit abonnement så det passer til ens forbrug.
Det eneste minus, i mine øjne, er, at man ikke kan tjekke hvor mange penge der er tilbage på telefonen via sin telefon, men hjemmesiden gør op for det - man kan tilmed bede den om automatisk påfyldning når man kommer langt ned.
Super!
Det var en skøn oplevelse at handle hos Netile. Der er god information om varen med bl.a. links til anmeldelser og siden er tilmed let at finde rundt i. Ydermere blev varen sendt en dag før udgivelse og landede på min adresse på selve udgivelsesdagen - så bliver det vist ikke mere fornemt!
God kontakt med folkene bag også - altid et kæmpe plus!
Kan klart anbefales!! (og så er den også superbillig!)
Har flere gange handlet hos Gamebits og ikke videre haft problemer. Der var dog en enkelt vare, som jeg havde forudbestilt, og som jeg måtte vente alt for længe på. Alle andre handler har foregået problemfrit, men som andre nævner er priserne en smule pebrede.
Det var en skøn fornøjelse at handle hos av-cables! Jeg var på udkig efter et HDMI-kabel til min Xbox 360 og var begejstret over at se, hvor mange kabler de havde at tilbyde - og med god information om dem alle!
Det hele forløb let og elegant, varen blev sendt lørdag selvom jeg bestilte fredag aften (ret imponerende, synes jeg) og jeg modtog den tirsdag. Super service - kan helt klart anbefales!
Mine oplevelser hos Shopto.net har kun været positive. Til trods for at hjemmesiden kunne være lidt bedre, så gør servicen, leveringen og priserne i høj grad op for det. Jeg har aldrig oplevet en billigere side til køb af spil inden for Europa - og at man får sine varer blot to dage efter bestilling er helt fænomenalt taget i betragtning af, at varerne sendes fra England. Fantastisk! Kan kun anbefales!!
Har flere gange handlet hos Coolshop og hver gang har været en fornøjelse. Bestiller man inden kl. 16 har man varen på adressen dagen efter - og så har de ofte de laveste priser på det danske marked. Så bliver det vist ikke bedre! Kan kun anbefales!
Vare afsendt samme dag som bestilling og leveret dagen efter. Bedre bliver det vist ikke! Masser af god information på vare-siderne. Helt i top! Kan uden tvivl anbefales!!
Det hele foregik smurt. Kanon billige varer, sendt under en time efter bestilling og modtaget dagen efter. Der var endda ekstra goodies med i pakken!
Kan uden tvivl anbefales til alle - og så er det møgbilligt!
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for din anmeldelse.
Lige kort, vil jeg fortælle at vi allerede er i gang med at se på det som du føler vores hjemmesiden mangler. En ny hjemmeside forventes lanceret August/September. :)
Mvh.
Lasse
Stereo Studio