Birgitte Stage´s profile

Reviews (1)

DSB

Thumbs up til DSB!!

Jeg var søndag den 10. februar 2013 med toget 13.12 fra Høje Tåstrup - skulle skifte i Fredericia og videre sydpå.

Da jeg stiger på toget bliver vi informeret om, at personalet er ramt af sygdom, så de kun er tre mand på arbejde, men at de vil gøre alt for at hjælpe os alle så godt som muligt, hvis vi til gengæld vil have kort og billetter klar, når kontrolløren kommer gennem toget.

Kort før Middelfart bliver vi informeret om, der er faldet en ledning ned på skinnerne på Lillebæltsbroen, så vi ikke kan komme over. Der vil derfor være busser, der vil fragte os fra Middelfart til Fredericia. Vi bliver informeret om, de vil forsøge at få toget i Fredericia til at vente.

Kort efter informeres vi igen - denne gang om, at vi er nødt til at vente på 3 tog, der holder i kø foran os ved Middelfart Station.

Lidt efter: information om, at vi nu er nr. 1 i køen, men at det desværre ikke har været muligt at få toget i Fredericia til at vente, så de, der skal sydpå er nødt til at tage et tog fra Fredericia til Kolding og afvente nyt tog i Kolding.

Her meddeler den informative speaker også, at vi kan søge kompensation for rejsen via dsb.dk
Sikken service-information - specielt til sådan nogen som mig, der måske kun rejser med tog 3-4 gange årligt.

Netop da vi triller ind på Middelfart Station meddeles vi nu, at det muligvis alligevel er muligt for os at køre over broen alligevel, da vi kører på diesel og ikke el.

Hvad resultatet blev, det fandt jeg aldrig ud af, da min søde kæreste var drønet af for at hente mig i Middelfart og nu holdt udenfor - men at jeg syntes, det var en MEGET FLOT information hele vejen igennem, det holdt jeg mig bestemt ikke tilbage for at fortælle - heller ikke til mine øvrige med-passagerer.

Da jeg steg af toget mødte jeg en DSB-ansat kvinde, som jeg bad viderebringe STOR ros til sine kolleger i toget for flot information hele vejen gennem min rejse. Jeg har altid elsket at rejse med tog - og denne tur gjorde mig bestemt ikke afskrækket.

Thumbs up til et super godt dsb-crew på "mit" tog :-)

Birgitte Stage´s profile

profile image of Birgitte Stage
Birgitte Stage
Reviewer
1971
Kolding, Denmark

About