9 måneder i træk med forkerte regninger. De sidste tre måneder ikke engang som kunde hos dem. Det hele startede med en misforståelse omkring et pbs gebyr så vi skulle betale et ekstra beløb for at betale en regning. Da det var en misforståelse aftale vi med Telenor at vi ville få beløbet krediteret. I stedet for at kreditere beløbet sendte de så en rykker. Herefter fulgte seks måneder hvor jeg flere gange på månedlig basis var i telefonisk kontakt med Telenor for at få dem til at kreditere os det beløb vi hade tilgode inkl diverse ekstra beløb Telenor fejlagtigt havde lagt oveni. Hver måned aftalte jeg med Telenor over telefonen hvad der skulle ske - hvorefter noget andet skete. Efter seks måneder med dette kaos opsagde vi så abonnementet og fik en skriftlig bekræftelse på dette fra Telenor. Til trods for dette fik vi efterfølgende en faktura på næste måneds abonnement på trods af at vi ikke længere var kunder. Da Telenor så skulle kreditere os dette beløb valgte de at sende os en ny regning på 75 kr for "manuel oprettelse", der efter deres mening var noget der var nødvendigt for at kunne kreditere os for den faktura de fejlagtigt havde sendt på en måneds abonnement. Vi fik så at vide at de 75 kr ville blive krediteret - hvilket de så ikke gjorde. Derimod fik vi en rykker på beløbet måneden efter fordi de af "system tekniske årsager" havde haft fejl i deres faktureringssystem. Da vi så endelig får krediteret beløbet taster de forkert ind i systemet således at vi ender med at stå til at skylde dem én øre som de så sender os en faktura på. Denne øre har vi så nu fået krediteret men taget ved lære af historien er dette desværre nok ikke det sidste vi hører fra Telenor. Det virker som om deres faktureringssystem er ét stort kaos. Jeg har aldrig før oplevet at skulle betale for at få krediteret et beløb. Ligeledes har jeg heller aldrig oplevet af få tilsendt en faktura på én øre. Overordnet set den værste oplevelse jeg nogensinde har haft med et selskab og jeg kan kun anbefale folk at holde sig langt væk så de ikke skal spilde lige så meget energi på dem som jeg har gjort de sidste 9 måneder.
Metteand Søren Blaabjerg found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Det er træls at du har haft så dårlig en oplevelse ved os. Din oplevelse er taget til efterretning.
- Sanne, Telenor