Først og fremmest- jeg kom aldrig selv til Prag (af personlige årsager i sidste øjeblik). Men alene forløbet op til- jeg er rystet! Forløbet: Jeg (og 7 andre) havde betalt en opgradering af hotel (fra Hotel Juno i udkanten af Prag til Hotel Panorama, noget mere centralt beliggende- og ja, det såkaldte "knivstikkerhotel", men det kunne vi jo ikke vide). At de så havnede på Hotel Pyramida, som angiveligt skulle være et dårligere hotel end Hotel Panorama, og stadig til samme pris (mig bekendt uden en lovet kompensation herfor), det er en helt anden sag, som jeg ved, de andre agter at klage over. Tilbage til min sag: Jeg betalte depositum på 500kr. d.2/10-2012 og restbeløbet på 1490kr. d.3/1-2013 =1990kr., som opgraderingen kostede. Alligevel måtte jeg, d.7/2 om aftenen, konstatere, at Rejsemæglerens opfattelse af mig var den, at jeg ikke havde betalt for opgraderingen. Men det er ikke det værste- Rejsemægleren vidste tilsyneladende at noget var galt med min betaling, lige siden d.3/1 hvor det blev indbetalt, og alligevel magtede de ikke, at gøre sig den ulejlighed, at kontakte mig herom. Min baggrund for det? Fordi jeg kun fik nys om det, pga førnævnte sag, hvor vi som gruppe havde booket os ind på Panorama, men fik Pyramida- jeg havde i den forbindelse givet mit ordrenummer til ham, som var i kontakt med Rejsemægleren om den specifikke sag, og han fik den (bonus)meddelese, at mit ordrenummer ikke havde betalt for opgraderingen (jeg var bare blevet overført til Hotel Juno, uden jeg selv var blevet involveret i sagen, selvom jeg udtrykkeligt havde skrevet mig på værelsesliste med 2 andre, som også havde opgraderet). Derfor havde jeg først en chance for at handle, via hans tip, 2 en halv dag før afrejse. Jeg skrev en mail og sendte den til Rejsemægleren flere gange (med et automatsvar om "Travlhed") Undervejs kom jeg igennem til tlf.nr., opgivet på hjemmesiden, og sjovt nok handlede samtalen mere om ansvarsområder (eller mangel på samme) end hvad jeg skulle gøre. Jeg skrev endnu en mail- denne gang med vedhæftet bevismateriale for min betaling- stadigvæk med autosvaret om "Travlhed". Først da jeg, fra samme kammerat fik at vide, at jeg skulle skrive til en anden mail (som ellers ikke var til at finde, da jeg ledte efter kontakt), gik tingene i orden. Havde jeg ikke fået det tip, var jeg (såfremt jeg ikke var blevet forhindret) ankommet til Prag, med udsigt til at bo på et standardhotel til opgraderingspris, med folk jeg slet ikke kender, uden bevis (bank-postering) på, at jeg havde betalt for en opgradering. HVORFOR fortier Rejsemægleren fejl, som er til egen fordel, og som snyder den betalende kunde? Det hele skyldtes kludder i deres system- ikke i mit! Hvorfor får intet at vide om fejlen?? Det er lav moral. Det er usselt for et selskab, som involverer betalende kunder. Sådanne oplevelser gør, at jeg vil gå en bue udenom platuglerne fra Rejsemægleren, næste gang jeg køber en rejse i (for mig) dyre domme.
Silas found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook