Kell Jarner Rasmussen´s profile

Reviews (1)

Travellink Privatrejser

Travellink tilbageholder 18.000 kr. for pakkerejse, hvor de ikke kan levere det, de lover

Den 28. januar 2013 købte min kone og jeg en pakkerejse til Mallorca for lidt over 30.000 DKK gennem Travellinks hjemmeside. Super dejligt hotel, 4 stjerner, stor rabat. Vores 3 børn skal med - vi glædede os alle 5 til juli 2013, hvor rejsen skulle finde sted.

Et par timer efter bestillingen finder min kone en video på Youtube, hvor en tysker nævner, at der ikke må være børn på hotellet. Hov, det stod der da ikke noget om på Travellinks hjemmeside!? Vi kontakter straks Travellink, som dagen efter bekræfter, at der ikke må være børn på hotellet og erkender at der ikke har stået noget om det på hjemmesiden - derfor kan vi vælge et andet hotel. Vi leder efter et andet hotel, men kan ikke finde noget der kommer i nærheden mht. pris og kvalitet. Vi kontakter Travellink pr. telefon, men de har ikke tid til at hjælpe os og siger at vi vil få pengene tilbage, så kan vi jo bestille en helt ny rejse. Pengene kommer - men kun for hotellet! De tilbageholder de ca. 18.000 kr. vi har betalt for rejsen. Vi undersøger loven for pakkerejser, som siger, at man kan kræve penge tilbage for en pakkerejse, hvor arrangøren ikke kan leve op til beskrivelsen. Vi oplyser dem dette og kræver vores penge tilbage. Det sidste der er sket i sagen er, at de afviser at tilbagebetale pengene - bl.a. med henvisning til, at de i ordrebekræftelsen skrev, at der ikke må være børn. Men hallo, den fik vi altså først efter, vi havde betalt!? Vi vil nu føre sagen i pakkerejse-ankenævnet, men er netop faldet over en uhyggelig detalje: Ankenævnets sagsbehandlingstid er 12 måneder! Det er jo helt kafkask!!! At sende sagen i Ankenævnet indebærer nemlig 1) Ikke får råd til at tage på ferie i år, 2) risikerer at miste de ca. 18.000 kr. vi har betalt for flyrejse; det vil jo ske, hvis vi taber sagen.

Har vi andet valg end at bøje os for dette bondefangeri? Skal vi give op og - ydmygede og i dårligt humør - tage afsted på et ringere eller dyrere hotel end det vi oprindeligt bestilte? Hvad har I gang i, Travellink? I min bog hedder det bondefangeri.

Elsebeth found this review useful

Kell Jarner Rasmussen´s profile

profile image of Kell Jarner Rasmussen
Kell Jarner Rasmussen
Reviewer
1966
Frederiksberg, Denmark

About