Jon Aslak Plitt Hansen´s profile

Reviews (4)

Vivus.dk

Den bedste mikrolånservice jeg er stødt på! Ikke en "lånehaj".

Bemærk at dette ikke bygger på et langt og omfattende kendskab til lån hos Vivus, men det indtryk jeg fik efter at have lånt én gang. DESUDEN: Dette er vigtigt. Det er bedst hvis du helt kan undgå denne form for lån, da det jo ikke er billigt, og lån aldrig hvis du er det mindste i tvivl om du kan betale tilbage!
MEN hvis du i kortere tid er presset økonomisk, er Vivus en god mulighed hvis du har brug for et mikrolån (nogle få tusind kr. i 15, 30 eller 45 dage) - uden at ville / kunne / have lyst til at låne i banken. Der er endda med mulighed for at udskyde din tilbagebetaling et par gange (oftest et par mdr.), dog mod et gebyr som afhænger af lånets størrelse; ca. 15% af det lånte beløb.

Jeg synes Vivus er så rimelig som sådan et firma næsten kan være, og at der er nogle fordele:

- Første lån - men KUN første - er gratis. Dvs. uden renter og gebyrer, men skal selvfølgelig betales tilbage.

- Tilbagebetalingen kan udskydes (1 måned) op til 3 gange - mod et gebyr. Gebyrets størrelse afhænger af lånets størrelse. Fx 375 kr. for et lån på 2500 kr.
Dette kan være en fordel, og jeg kender kun til Vivus som tilbyder dette (jeg kender selvfølgelig ikke alle . Dette er den største forskel på Vivus og andre, men naturligvis kan man ikke udsætte sin tilbagebetaling på ubestemt tid.

- Renterne er RIMELIGE, om end ikke ligefrem generøs. Men ikke så urimelig som nogle långivere af denne art, som nærmest er kriminelle i deres metoder og vilkår. Vivus er rimelig, så vidt jeg har erfaret.

- Der er (i begrænsede perioder) mulighed for at chatte med kundeservice.

Råd til alle lånsøgere, uanset firma.
- LÆS vilkår og betingelser for lån - grundigt!
. Lån IKKE hvis du er det mindste i tvivl om du har mulighed for betale tilbage!
- Lån IKKE til at få penge til byture, et større tv eller lignende. Kun til betaling af nødvendige regninger som husleje, forsikring, a-kasse osv., som du ikke har råd til IKKE at betale til tiden! Med andre ord, lån KUN til fornuftige formål.
- LÅN ALDRIG hos firmaer hvor du skal betale en helt urimelig rente, og/eller skal betale mere og mere tilbage for hver enkelt dag! Fx "Pengetræ" skal man holde sig fra under ALLE omstændigheder!
- Forlæng kun et lån hvis det virkelig er nødvendigt!
- Betal tilbage så snart du kan! Endda hvis det er før fristen for betaling.
- Lån IKKE penge på denne måde mere end ET sted ad gangen!

18 April 2013

Reply from Vivus.dk

Kære Jon.

Tak for den fine og gennemarbejdede anmeldelse. Du har nogle rigtig gode pointer, og især dine råd til andre lånsøgere rammer plet. Vi er meget enige i disse :-)

Jeg skal dog lige gøre opmærksom på, at man som udgangspunkt kun kan låne i 1-30 dage, og altså ikke op til 45. Dette er kun hvis man vælger at forlænge lånet.
Du skriver at man kan forlænge lånet op til 3 gange, men på nuværende tidspunkt, har vi faktisk ingen restriktioner for hvor mange gange man må forlænge sit lån. Vi er dog p.t. midt i en proces, hvor vi er ved at fastsætte et maksimalt antal gange, som en kunde har mulighed for at forlænge.
Man kan i øvrigt chatte med os alle hverdage fra 08-18, eller kontakte os pr telefon og e-mail i samme tidsrum.

Endnu engang tak for anmeldelsen - det er dejligt at se, at du forholder dig fornuftigt og kritisk til vores produkt.

Mange hilsner
Ea fra Vivus.dk

SmartGuy.dk

Rimelige priser, hurtig og billig forsendelse med GLS - men har oplevet produkter af dårlig kvalitet én gang.

Gode priser, hurtig og billig forsendelse med GLS (eller Posten hvis man vil betale mere for at få det til døren). Venlig kundeservice.
MEN når jeg ikke kan give mere 3 stjerner (ville gerne give 3½) er det fordi jeg har oplevet at modtage et headset OG en pung (mærkevarer), sendt i samme forsendelse, som bogstaveligt talt faldt fra hinanden efter et par dages alm. brug. Efter en uge så pungen ud som om den var 10 år gammel, og headsettet virkede ikke længere!
Skal man returnere noget, er det meget vigtigt at beholde og opbevare den retur-mærkat man får sammen med sin vare. Ellers skal man selv betale for at sende ting retur.
Ville som sagt gerne give 3½ stjerne da jeg har handlet hos Smartmen og Smartguy (samme firma) 4-5 gange, og kun én gang blev skuffet over produkterne.

Interflora

God service, men dyr

Jeg har brugt Interflora flere gange, og er aldrig blevet skuffet over den service eller de produkter jeg har fået. Dog mener jeg at Interfloras priser er i overkanten af det rimelige.

Gucca

Karakterer.

Levering + pakkens indhold helt okay. Tak!

Jon Aslak Plitt Hansen´s profile

profile image of Jon Aslak Plitt Hansen
Jon Aslak Plitt Hansen
Reviewer
Male, 1979
Denmark

About