Sine Jespersen´s profile

Reviews (1)

www.boligportal.dk

Boligportalen er en god hjemmeside - hvis man sidder ved computeren

Nu har jeg været på udlejersiden af boligportal.dk 3 gange, og jeg er meget tilfreds med hjemmesiden, når jeg logger ind via min computer.

Dog undrer det mig, at de har valgt at lave mobilsiden så mangelfuld. Det virker som om det er forsøgt at lave en overskuelig og let udgave af boligportalen, når man logger ind via telefonen - men det er en mangelfuld udgave, hvor jeg for eksempel har svært ved at finde ud af hvordan man ser lejernes 'profiler'.
Desuden har jeg hver gang jeg har logget ind tjekket "husk login" knappen, og den har aldrig husket mit login. Jeg plejer at logge ind på telefonen, og så blive viderestille væk fra mobilsiden, men det optimale var, hvis mobilsiden fungerede som den er.

Opsummerende synes jeg det er en god hjemmeside, og undrer mig over hvorfor mobilsiden sammenlignet er mangelfuld.

26 February 2013

Reply from BoligPortal.dk

Kære Sine

Tak for din anmeldelse.

Det er helt rigtigt, at vi med mobilsitet har forsøgt, at lave en effektiv og overskuelig tilgang til BoligPortal.dk. Ideen er, at man kan benytte de mest essentielle funktioner på farten. Skal man derimod i dybden med sin søgning, som fx at udvælge en lejer, vil du med fordel kunne anvende webudgaven, som vi har gjort det let at tilgå via mobilen - og derved opnå adgang til alle sitets funktioner.

Det næste skridt for BoligPortal.dk i mobilgenren bliver en applikation, som giver flere funktionsmuligheder, bl.a. at du forbliver logget ind, får direkte notifikationer, mm. Jeg ved den allerede er på tegnebrættet men har desværre endnu ikke en tidshorisont på, hvornår den bliver lanceret.

Mange hilsner
Maja/BoligPortal.dk

Sine Jespersen´s profile

profile image of Sine Jespersen
Sine Jespersen
Reviewer
1990
Aarhus, Denmark

About