Nicklas Christiansen´s profile

Reviews (10)

Elgiganten.dk

Elgiganten, Nørrebrogade København

Jeg synes at det er ufatteligt så ligeglad man tilsyneladende er med kunderne her. På hjemmesiden kan man søge et produkt samt se hvilket varehus der har eksempelvis et PS3 spil hjemme. Virkeligheden er dog en helt anden - Så længe man ikke er oppe i et prisleje der hedder et par tusinde eller derover så er de ansatte faktisk mere eller mindre ligeglad med én når det viser sig at de ikke har haft spillet hjemme længe.

For et år siden skulle jeg købe et tv til min mor i fødselsdagsgave, og jeg skulle ha' lige præcis det tv jeg havde udset mig men ak.. Det var ikke på lager, og sælgeren mente, at jeg i stedet for at vente på at det kom hjem, lige lige så godt kunne købe et andet til dobbelt pris men samme kvalitet. Prøver at forklare fjolset at jeg er studerende og derfor ikke har råd til et tv i den prisklasse - Og da slet ikke når kvaliteten er den samme. Det måtte jeg så bruge et kvarter på før det gik op for ham at jeg krævede at få det andet bestilt hjem.

Det er mig uforståeligt at man bevidst undlader at lytte til kunderne, selvom man er provisionslønnet.
Det eneste sælgeren fik ud af det hele var at jeg fik bestilt fjernsynet hjem og lod en anden sælger sælge det til mig.

11 March 2013

Reply from Elgiganten A/S

Hej Nicklas,

jeg er helt uforstående over for den oplevelse du fortæller, dette er abolut ikke måden vi skal arbejde på i Elgiganten, vi skal altid give den bedste service uanset hvad man køber og om man overhovedet køber noget. Alle skal behandles lige og alle skal have den bedste oplevelse man nu kan give dem.

Derfor takker jeg for dit indlæg som jeg vil sende til varehuschefen i den pågældende butik så vi kan undgå sådanne oplevelser i fremtiden og at du vil opleve en helt anden service næste gang du kommer i Elgiganten for at få et godt tilbud.

God dag

Med venlig hilsen

Kenneth Christensen
Elgigantens Kundecenter

LOADED | Fitness & Streetwear

Prisen er..?

Jeg så for et stykke tid siden at de havde et super tilbud på en brun/orange adidas firebird tracktop til kun 300,- i webshoppen. (normalpris 700,- andre steder)

Jeg tænkte derfor at jeg da lige så godt kunne tage ud til butikken og købe den med det samme men ak.. Efter en lang tur igennem hovedstadens myldretid fik jeg ikke en kun en lang næse men også en overhaling af ekspedienten, da det viste sig at de i butikken altså solgte den til fuld pris. (?!)

Den kvindelige ekspedient havde en mildest talt arrogant og nedladende måde at belære mig om at det altså KUN var på webshoppen at de havde trøjen til 300,-! ''Hvad i alverden?'' tænker jeg så.. Hvorfor har man ikke valgt at skilte med dét? Hvorfor opfører man sig negativt overfor dem der er med til at betale ens løn? Og hvorfor er man ikke hurtig og så tilbyder nedslaget i prisen nu hvor kunden står med pengene i hånden og gerne vil købe en varer?

Dårlig service synes jeg..

Det er muligt at man er blevet bedre til at skrive "kun på webshoppen", men det der var altså ikke en god oplevelse og jeg må da erkende at jeg var noget spændt på om min trøje ville dukke op da jeg bestilte den.

Trøjen kom, størrelsen og modellen var rigtig og alt var fint.

Dog vil jeg sige, at når man bestiller en torsdag,så vil det være smart hvis man kan få valget om almindelig afsendelse eller betale lidt ekstra for at pakken kommer med lørdags omdelingen. Jeg stod nemlig og håbede på at få den om lørdagen, da jeg via track & trace kunne se at den lå på posthuset klar til omdeling. Post Danmark oplyste nemlig at det sagtens kan lade sig gøre - det koster bare lidt ekstra.

Christian found this review useful

Vistaprint

Usammenhængende

Bestilte de 250 ''gratis'' visitkort og så at leveringen kostede 80,-.. Slettede min ordre, men oprettede den igen da jeg kom i tanke om at jeg gerne ville ha' kortholderen, og på den måde følte at jeg alligevel ville få noget ud af leveringsprisen. (total pris for 250 visitkort + indgraveret kortholder: 117,-)

Mine varer kom efter en uge til trods for at de forventede en leveringstid på 14 dage.

Det jeg bare ikke forstår det er.. HVORFOR forsøger man at fremstå som en dansk virksomhed når hele butikken ligger i Holland?? Det er jo næsten ikke til at finde nogle steder på deres side!? Og.. Det er bestemt ikke tillidsvækkende hos mig.

Mette Hedegaard Christoffersen found this review useful

Jensens

Ufatteligt ringe! (Jensen's ved Palads biografen i Kbh)

Beskidt opvaskevand løber ud på gulvet i restauranten og bliver liggende (''tjenerne'' hopper bare henover det trods masser af tid til at passe arbejdet grundet at vi var de eneste gæster - wonder why), ubehøvlede ''tjenere'', soft-ice maskine virker ikke, al for lang ventetid på mad, bestillinger bliver glemt, kold kaffe, uhumsk salatbar, for mange gæster på et for lille areal.. Kunne blive ved!

Kommer aldrig dér igen - Kan lige så godt brænde mine pengesedler af i stedet!

Lea Blak Jørgensen found this review useful

GLS Denmark

Bedre end Postdanmark!

Bestilte en varer fra Sverige, og hentede til formålet GLS appen til min tlf, og det fungerede bare helt fantastisk!

Hver enkelt lille detalje om hvor min pakke befandt sig kunne jeg se + jeg kunne gemme min track & trace historik.

Bestemt ikke sidste gang at jeg anvender GLS!

Brandos.dk

Godt tilfreds.

Købte et par adidas Originals Zx Tr Mid sneakers til halv pris på brandos, og de holder altså hvad de lover. Dog kunne jeg godt tænke mig at varerne blev sendt liiiidt hurtigere fra lageret.

Men altså.. Alt i alt en fin oplevelse.

Bonnierpublications

Tele"sælgere" melder dig til trods et NEJ tak.

Er blevet tilmeldt et abonnement to gange på trods af at jeg tydeliggjorde at jeg IKKE var interesseret.

Da de ringede tredje gang måtte jeg på en ganske ubehagelig måde (for "sælgeren") forklare om de ganske betragtelige konsekvenser endnu et opkald eller lignende sager ville medføre for vedkommende.

Jeg har ikke hørt mere udover at deres advokat forsøger at overtale mig til at betale deres "tilgodehavende". Men.. Det kommer ikke til at ske.

Kirstenand Mark Grøntved found this review useful

Accord

Behagelig atmosfære.

Rart at man kan tage sig den tid man ønsker til at snuse snuse sig igennem det hele.

Dejligt stort udvalg af både film og musik.

Fire stjerner for ovennævnte. Havde givet fem hvis udvalget af PS3 spil havde været større - jeg har nemlig ikke kunnet finde flere end en håndfuld, hvor et af dem jeg ledte efter var på japansk uden mulighed for engelsk.

Movia

Ubehøvlede "chauffører"

Generelt ubehøvlede, inkompetente, og provokerende "chauffører" der til tider lugter langt væk af alkohol.

Ofte kan man med 150S opleve en ældre damechauffør, der tydeligt morer sig over at køre før tid hun kan se at folk løber fra toget og over mod bussen. Hun griner endda højlydt, samt kommenterer de løbende kunder som værende ynkelige eller med sætninger såsom "haha, du når det ikke."
Lykkes det alligevel en kunde at nå op til døren, ja så smækker hun den i, griner og kører.

Påtaler man denne opførsel for hende får man bare beskeden om at der jo ikke er nogen der har tvunget én til at køre med. - Ubehagelig type!

Desværre har jeg set at flere af "chaufførerne" lægger en lignende opførsel for dagen, og ofte kører de som havde de bind for øjnene samt spastiske lammelser i benene. (gas hårdt op og brems endnu hårdere på ti meter)

Og.. Så er der alle dem der ikke taler dansk eller kan følge ruten..

Med tanke på Movia's ansattes opførsel, ja så er dét måske ikke så sært at langt de fleste efterhånden ser dem som én stor flok dovne tabere med plads nederst på rangstigen. - Thank God for DSB! Jeg vil sgu hellere vente i en time på et forsinket tog i bidende kulde, end jeg vil udsætte mig selv for ovenstående!

Bjarke Chr., Uffe Hellbrandtand Smilla Petronella Lautrup-Larsen found this review useful

CBB Mobil

Ikke helt overbevisende.

Vi tager det negative først:

- Det er for DÅRLIGT at det skal koste i minutterne at ringe til sit eget selskab når man har CBB til CBB.
Jeg er træt af at høre den evige sang om at det "ikke er teknisk muligt at køre det ind under CBB til CBB! - Løgn efter min mening..

- Det er for DÅRLIGT at man SKAL have så og så meget stående på sin taletidskonto ved en pakkeaftale. Søde venner, når jeg betaler 199,- om måneden så SKAL jeg ikke ha' noget som helst stående for at kunne tale, skrive eller gå på nettet. - Det betaler jeg jo 199,- om måneden for at kunne, eftersom det er dét der er aftalen!
Jeg er træt af at høre den evige sang om at det "ikke er teknisk muligt at gøre andet", samt det fact at man ikke KAN nøjes med at overføre de 25,- der kræves, men at minimums beløbet er 100,-!
Det er på godt gammeldags dansk svindel og humbug!

- Det er for DÅRLIGT, at når I kører kampagnetilbud, som i 2012, med halv pris på pakkeaftaler at det så i første omgang KUN gælder for nye kunder, og senere hen KRÆVES det at eksisterende kunder ringer ind (CBB til CBB?) og gør krav på det samme tilbud. Hvorfor sker det ikke automatisk?
Penge der, et par dage forinden er overført for pakken "refunderes" ved at blive indsat på taletidskontoen, og ikke bankkontoen, når der er gjort krav på halv pris? Det er jo mine penge I uretmæssigt har taget - derfor skulle de jo tilbage på bankkontoen, og ikke blive hos jer.
Svindel efter min overbevisning. - Men det er ligegyldigt nu, hvor en del af dem er brugt på smsbilletter, og det resterende beløb bare skal blive stående.

- Stadig ekstremt dårlig forbindelse når man kører med Kystbanen.

Det positive:

- Altid søde medarbejdere der giver en følelse af at de har al den tid i verden der skal til for at hjælpe kunden, hvilket er betydeligt medvirkende til at jeg har været kunde siden starten - dog med forskellige numre.

- Billige priser på pakkerne, samt overblik over forbrug.

- Belønninger i form af f. eks en ekstra times tale eller lidt ekstra data.

- Fine udmeldinger på facebook vedrørende driften.

Op jer med de negative sager, og jeg vil droppe overvejelserne om at kigge nærmere hos jeres konkurrenter sammen med resten af familien. - I kan trods alt miste fire kunder på den måde.

Sigurd Walleen found this review useful

11 March 2013

Reply from CBB Mobil A/S

Hej Nikclas.

Tak for, at du har taget dig tid til at skrive en anmeldelse med noget konstruktiv kritik. Det sætter vi stor pris på.

For at tage problemstilingerne en ad gangen, vil jeg starte med din kritik omkring CBB-kontoen.
For lidt over 3 måneder siden, fik vi løst problemet så godt vi nu engang kunne, ved at sætte minimumsbeløbet for hvad der skal stå på CBB-kontoen, ned til 1 kr.
Det er desværre helt korrekt, at det teknisk set ikke er muligt for os at lade SMS, MMS og data være aktivt, når saldoen på CBB-kontoen rammer 0 kr.
Dette regner vi dog med at få løst, når vi overgår til en anden taletidsplatform inden for de næste 12 måneder. Derudover er minimumsbeløbet for optankninger for over 1 år siden blevet sat ned til 50 kr.

Mht. valget vi har taget med, at det skal koste normal minuttakst at rine til kundeservice, har vi blot valgt at prioritere. I stedet for at tilbyde et gratis-numer hvor man skal sidde i kø i 30 minutter, har vi valgt at bruge pengene på at ansætte en masse ekstra medarbejdere. Gennemsnitsventetiden ver de seneste 4 måneder har derfor været melem 0 og 2 minutter, for at komme igennem til kundeservice pr. telefon. Vi mener, at de fleste gerne vil bruge et par af deres pakke-minutter på at komme hurtigt igennem, frem for at skulle vente i lang tid.

Mht. vores kampagne, gjaldt den oprindeligt kun nye kunder, da det er meget dyrt at føre kampagner med halv pris. Vi valgte dog også at give kampagnen til eksisterende kunder der ringede ind omkring og ønskede det. Hvis vi automatisk skulle give kampgnen til alle eksisterende kunder, ville vi slet ikke have råd til at give kampagnen i første omgang. Vi har i forvejen mange tilbud til eksisterende kunder, hvor vi giver ekstra taletid og data.

Mht. dækning langs kystbanene ved jeg, at det er noget der bliver arbejdet på. Når netværksammenlægningen med Telias netværk er færdigt i 2014 regner vi med, at dækningen på både 2G og 3G er som den skal være, langs kystbanen.

Derudover er jeg glad for at læse, at du generelt er tilfreds med dit produkt hos os. Jeg håber da også på, at du fortsætter med at være kunde i fremtiden.

Mvh. Michael
Kundeservice

Nicklas Christiansen´s profile

profile image of Nicklas Christiansen
Nicklas Christiansen
Reviewer
Male
København, Denmark

About