Jeg har bestilt en 50 siders prestige fotobog via et tilbud på dagensbedste. Det blev til 178kr for bogen inkl. forsendelse. Normaltpris ca. 500kr
Bogen kom i god tid inden jul som lovet og rent layoutmæssigt ser den korrekt ud.
Men - kvaliteten på de printede billeder er mildt sagt elendig. De er som printet fra en halvdårlig farvelaserprinter.
Derudover er brugergrænsefladen bøvlet og langsom - nok fordi den er webbaseret.
Så ... kort sagt. For 178kr har jeg fået præcis det jeg har betalt for - hverken mere eller mindre.
Men jeg er glad for at jeg ikke købte til "fuld pris" - hvad det så end er, når der hele tiden er forskellige rabatter. Hvis jeg havde givet 500kr for bogen, ville jeg have følt mig snydt.
Bøger købt via Apple iPhoto har modsat Photobox en fremragende kvalitet. Men de koster også meget meget mere.
Det er nemt at få fem stjerner når et ordreforløb går godt.
Imidlertid gik mit ordreforløb ikke så godt.
Jeg havde bestilt en vare som var oplyst til at være på lager på fjernlager. Det var meget vigtigt for mig at få varen leveret inden weekenden, hvilket ikke skulle være et problem når nu varen var på fjernlager.
Da det blev fredag, blev min ordre opdateret, og der stod nu at den først ville blive leveret mandag. Det var særdeles utilfredsstillende - og jeg begyndte at mistænke Computersalg for at "snyde" med lagerbeholdningen for at få folk til at placere ordrer. Jeg tog kontakt til dem og skrev i øvrigt en sur anmeldelse her på Trustpilot.
Computersalg svarede hurtigt og forsikrede mig om at varen var på lager - men at der var gået noget galt med den palle, som varen stod på - derfor var den ikke kommet med fra fjernlageret.
Hurtig håndtering af problemstillingen fik Computersalg til at opdatere min ordre fra forsendelse til GLS pakkeshop til i stedet at blive sendt med Post Danmark lørdagsekspres.
Og ganske rigtigt - min ordre blev leveret med Lørdagsekspres, hvilket jo kun var 1 dag forsinket i forhold til det oprindelige.
Fremragende problemhåndtering af Computersalg.
Der er ingen tvivl om at de sætter deres renommé meget højt - og vil gå langt for at bevare det.
Jeg købte en vare med deres Collect@Store princip. Da jeg efterfølgende kørte ned til butikken i Silkeborg for at afhente varen, kunne de fortælle mig, at de ikke havde varen på lager alligevel.
Jeg fik en undskyldning og måtte tage tomhændet hjem igen.
Elgiganten burde håndhæve et princip om evt. at give kunder, som kører forgæves, et gavekort eller lignende for ulejligheden. Så kan de være de kan få mere styr på varebeholdningen.
10-4's hjemmeside er let at gå til og deres varer et velbeskrevet.
Jeg så dog gerne, at man også som almindelig bruger kan få et login, så man kan følge sin ordre - som det jo efterhånden er normalt på nettet.
Derudover er det vigtigt, at det er tydeligt anført hvordan man kommer i kontakt med 10-4's webafdeling. De eneste kontaktoplystninger der står på siden er tlf. og email til den enkelte afdeling. (I mellemtiden har 10-4 været super hurtige, og har allerede ændret deres kontakt side med bedre info)
Jeg bestiller noget spærtræ, noget weber beton og nogle søjlesko. Jeg opdager dog kort efter bestillingen at jeg har valgt de forkerte søjlesko. Herefter ringer jeg til Viborg afdelingen, da jeg forventer, at det må være den afdeling, der modtager min ordre (Jeg bor i Silkeborg). En venlig medarbejder i Viborg fortæller mig at min ordre er gået til Videbæk afdelingen, men han vil sørge for at viderebringe budskabet om at søjleskoene er forkerte og skal slettes fra ordren.
Jeg svarer dog også på ordrebekræftelsen for at sikre mig, at de kan se at jeg har kommunikeret med dem. Jeg skriver endvidere, at jeg gerne vil have nogle andre søjlesko - selvom de ikke har den variant som jeg skal bruge i deres webshop.
Jeg er tilfældigvis hjemme den dag leverancen kommer med 10-4 lastbilen. Og til min forundring er det stadig de forkerte søjlesko, der er leveret.
Jeg får chaufføren til at tage søjleskoene med tilbage og kontakter herefter Videbæk afdelingen for at brokke mig.
De fortæller, at der må have været kludder i korrespondencen, da de ikke har fået min email og kommunikationen fra Viborg er ikke lykkedes helt. Men vedkommende jeg taler med lover at der kommer styr på sagerne.
Og det skal jeg love for at der gjorde. Jeg blev ringet op senere på dagen og fik at vide, at de ville sende de alternative søjlesko til mig - selvom de slet ikke fører dem i webshoppen. (Har netop modtaget dem i dag )
Og som nævnt ovenfor har min feedback omkring kontaktmuligheder allerede resulteret i at hjemmesiden er blevet opdateret.
Alle 10-4 medarbejdere jeg talte var super venlige og løsningsorienterede.
Den eneste måde man _rigtigt_ kan vurdere en butik, er hvordan de løser problemer, når der går kludder i tingene. Og her gik det rigtig godt.
Eurpsport Player er plaget af udfald og andre problemer, så man skal være mere end heldig for rent faktisk at få noget ud af de 39 kr man bruger på servicen.
Derudover er det også lykkedes eurosport at trække penge på konto - efter man har opsagt servicen.
Jeg har købt en bekostelig Avenue Airbase.
Jeg var overordnet tilfreds med ordreforløbet. Fik dog en "gratis" lås med som passer dårligt til cyklen, og har derfor måtte købe den rigtige lås i en lokal cykelhandler.
Cykelen er god men kablerne til håndbremser er monteret på en sådan måde, at det ene kabel slider voldsomt på stellet selvom det er monteret med beskyttelsesgummi. Det har bevirket at lakken og underlak er slidt helt ned til det rå aluminium på fronten af stellet. Og det kun efter et halvt års brug.
Billigcykel afviser at tage klagen alvorlig og henviser til at det er normal slid - selvom forsiden af stellet ikke er en sliddel.
Man skal passe på med at stole på agenternes løfte om samme dags afsendelse, hvis man afgiver ordre inden kl.14.
Jeg bestilte kaffe og te torsdag morgen, men fik først min pakke den efterfølgende tirsdag!
Alt andet er der i øvrigt ikke noget i vejen med.
Alt fungerer som det skal og varen modtages, men jeg mangler information i ordrebehandlingen. Jeg vil gerne vide hvornår ordren bliver afsendt - og dermed hvornår jeg kan forvente at modtage varen.
I forbindelse med mit valg af alarm ringede jeg flere gange til virksomheden. Opkaldet blev besvaret hver gang.
Efter købet konstaterede jeg at jeg selv kunne afhente varen. Jeg ringede og lavede aftale om afhentning den kommende dag. Afhentning foregik smidigt og uden problemer.
Det er ikke 100% selvforklarende hvordan man installerer og konfigurerer en Infinite Prime alarm. Jeg kontaktede web-shoppen og fik med det samme hjælp. Da problemet ikke kunne løses over telefonen tilbød de at komme forbi - uden beregning!
Jeg fik besøg af en tekniker, som hjalp med at løse problemet. Og nu fungerer min alarm perfekt!
Alt i alt en rigtig god oplevelse med www.web-shoppen.dk
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Varen er på lager hos vores leverandør, desværre har der været lidt forsinkelse på den palle hvor din NAS er pakket på. Men vi burde have den hos os idag fredag eller senest mandag.
Vi beklager forsinkelsen, men data omkring lagerstatus er korrekt. Vi har desværre så i dette tilfælde ikke kunne overholder den ud meldte leveringstid, og det er naturligvis ikke optimalt, og det beklager vi meget.
Med venlig hilsen
ComputerSalg.dk
Jens Thøgersen