Frontier Jetzy´s profile

Reviews (1)

YouSee

You-suck

For engangs skyld melder yousee en "planlagt (kortvarig) afbrydelse af bredbånd" med en mail. Normalt så lukker de bare det hele ned, og så kan man man bare håbe der ikke går for lang tid for forbindelserne er tilbage. Vi har i gennemsnit en afbrydelse af kabel tv og bredbånd hver anden måned, ofte bare en dags tid. Men denne gang havde de altså varslet og informeret, afbrydelsen var planlagt at foregå natten til tirsdag mellem kl. 1 - 6, helt fint. I mailen fra Yousee finder man også information om hvad man skal gøre for at få det hele til at køre igen, hvis man ikke er automatisk tilsluttet igen. Og vi bliver heldigvis tilsluttet igen, men bare for at opdage at bredbåndshastigheden er blevet så forringet at den ligger under 1Mbit. Vi lader tirsdagen gå, for det kommer nok op at køre igen (efter at vi selvfølgelig har prøvet alle muligheder; som at genstarte modem osv). Men nej, så onsdag morgen kontakter vi Yousee, og kommer igennem efter en halvtimes kø til en sød og rar servicemedarbejder. Han kan ikke gennemskue problemet, og efter 1 times "prøve det og prøve det" opgiver medarbejderne og siger "det må være modemmet som er forældet, og ikke kan kapere 25 Mbit, vi sender jer et nyt med det samme, det vil i modtage sidst på ugen". Hm, ikke sjovt, men ok. Vi er afhængige af bredbånd i forhold til arbejde, men vi bruger også bredbånd til tv, netflix osv. Nu er det fredag, posten kom tomhændet, så vi kontakter Yousee igen, for at høre om modemmet evt. sendes på anden måde. Men Yousee kan oplyse at de ikke har sendt et modem, for de har ingen på lager, og der er mange kunder der står i kø foran os. De kan ikke sige hvornår de sender et, og vi skal nok ikke regne med at vi kommer med i denne omgang, og hvis vi gør, så vil vi tidligst modtage et nyt onsdag i næste uge. Jeg er harm og frustreret, forstår ikke at Yousee i første omgang lyver, og i næste omgang ikke giver besked om den aktuelle status.
Kun fordi vi selv kontaktede Yousee, fik vi besked om at dette bliver en længere afbrydelse. Og så er det ikke engang sikkert at det er modemmet der forårsager problemerne. Vi er frustreret, irriterede, harme og vrede, også fordi vi så mange gange lever med periodiske afbrydelser og langsomme hastigheder, dette uden brok. Jeg tror vi skal se os om efter en anden udbyder nu.

11 March 2013

Reply from YouSee A/S

Hej Frontier Jetzy

Jeg må beklage at vores modems på nuværende tidspunkt er i restordre, men det kan vi desværre ikke gøre så meget ved.

Men jeg kan sagtens følge dig i din frustration, specielt fordi at det kan være problemet ikke bliver løst ved en ombytning af dit modem, som jeg kan forstå det.

Vi vil meget gerne kigge nærmere på din sag hvis du ønsker det, men for at kunne gøre det skal vi bruge lidt information.

Du må meget gerne sende en mail til isupport@yousee.dk med kundenummer, adresse og kontaktnummer, så kigger vi nærmere på din sag.

Venlig hilsen
Dan

Frontier Jetzy´s profile

profile image of Frontier Jetzy
Frontier Jetzy
Reviewer
1970
Gentofte, Denmark

About