Jakob Funch´s profile

Reviews (6)

Byggecenter.dk

Ok brænde, men irriterende levering

Bestilte i starten af december en palle birkebrænde, som kom efter en uge. Dog fik jeg først adviseringen samme dag som leveringen, så det var lidt bøvlet. Brændet virker OK, ikke synderligt vådt, vi har da kunnet bruge af det indtil nu. Største irritation er dog at brændet blev leveret i indkørslen og at chaufføren ikke kunne bruge 1/2 minut på at køre det ind på den plads jeg havde ryddet. I stedet skal jeg nu bruge et par timer på at håndbære det de 10 meter, og det er ikke til at stable det lige så godt som på pallen. Så en god oplevelse forvandles nemt til en dårlig.

Av-Cables.dk

Det kan ikke blive bedre

Har bestilt hos av-cables flere gange, og bliver konstant overrasket over hvor velfungerende det er. Bestil om eftermiddagen og få leveret næste dag. Det kan kun gå hurtigere hvis man sender en kurér.

Nemid

Håbløst

Et er at konceptet med et stykke papir med koder er latterligt, men værre er det at supporten er fuldstændig umulig. Man kan forsøge at ringe til dem, og har man tålmodighed, så kan man være heldig at komme igennem. Man kan også sende emails, men DET er trods alt for moderne for nemid.

Efter at have forsøgt at hjælpe min datter med at aktivere hendes nemid blev pinkoden desværre spærret. Derfor forsøgte vi at få en ny pinkode tilsendt, så vi kunne forsøge igen. Det tog nok en 4-5 telefonopkald og et par emails inden vi til sidst opgav. Et af de sjoveste opkald oplevede jeg, da jeg kontaktede deres support og fik at vide at de da sagtens kunne sende en ny pinkode til min datters adresse, men hun skulle selv bede om det. Jeg hævdede så at de jo kun kunne afgøre at det ikke var hende, da jeg tilfældigvis ikke lød som en kvinde og at de ingen sikkerhed havde for at det var hende der ringede hvis jeg f.eks. fik en af mine kvindelige kolleger til at ringe i stedet. Men de kunne altså ikke hjælpe med at sende en ny pinkode. I stedet skrev min datter så nogle emails og bad dem så inderligt om at tilsende en ny pinkode, men efter 1½ måned fik hun så et standardsvar om at pga. fejl havde de først modtaget mailen på det tidspunkt. Hvis der stadig var problemer var hun velkommen til at henvende sig igen. Ny email røg afsted - endnu ikke besvaret...

Nå, enden på det hele blev at hun via sin bank fik en ny pinkode (de kan noget med service) og har så fået nemid.

Som så brillerer med at gå ned ustandseligt ...

Easyjet

Flot service ved aflysning af ferie

Min datter og en veninde skulle på ferie til Paris og havde bestilt billetter inkl. afbestillingsforsikring hos easyjet. Desværre skete der dødsfald i venindens nære familie kort før ferien og de måtte så aflyse. Jeg hjalp dem med at afbestille og kom forholdsvis hurtigt igennem til deres call-center hvor jeg talte med en meget serviceminded medarbejder. Efter kort tid modtog jeg en email hvor de bekræftede afbestillingen og bad om kopi af dødsattesten. Kun få dage efter at have sendt en kopi via email blev hele billetprisen tilbageført til det kort som rejsen var betalt med. Alt i alt en rigtig god oplevelse på trods af omstændighederne.

Eneste anke - man skal kunne tale engelsk for at kommunikere med easyjet, men det ved man jo inden man bestiller rejsen.

Telenor

Annoncerer forkerte priser

Telenor fastholder stædigt at man skal betale gebyr for at købe deres varer - du kan vælge mellem faktura til 39kr eller PBS til omkring 5kr - men du vil aldrig kunne købe deres varer til den annoncerede pris - lidt snyd. Og har du både mobil og internet hos Telenor - ja, så får du da lov at betale dobbelt gebyr :-(

iMusic

Altid hurtig levering

iMusic har et rimeligt stort udvalg og leverer hurtigt. Produktinfo er dog altid meget ringe, men kan man leve med det, kan imusic kun anbefales.

Jakob Funch´s profile

profile image of Jakob Funch
Jakob Funch
Reviewer
Male, 1961
Brøndby, Denmark

About