Martin Schmidt´s profile

Reviews (7)

Rallyday.dk

Er sjældent blevet skuffet SÅ meget...

...Jeg modtager en Smartbox med diverse oplevelser, hvor jeg udvælger en dag med rally.

Her er det meningen, at man kommer ud at køre i en "racerbil".

Desværre indeholder denne dag en tur, i en Toyota Yaris (en såkaldt racerbil), der har fået indkøbsvogns-hjul bagpå, så man kan imitere is-kørsel.

Turen i rallybilen får man fra passagersiden.
Man er på INTET tidspunkt selv i kontrol over bilen. Og så får man en SÅ ringe tur, på en SÅ ringe bane, at der slet ikke kan sættes ord på.
Den er max beregnet til go-karts.

Flere af deltagerne stod også til sidst og snakkede om, at de synes det var mærkeligt. For det var ikke den opfattelse de havde, af teksten i Smartboxen.

Og jeg må sige, at den tekst der er i Smartboxen, er sat op således, at det får kunderne til at tro, at de selv kommer ud at prøve en rallybil - ikke kun sidde ved siden af.
Man forstår først hele indholdet i teksten, når man allerede HAR været møllen igennem.

Og havde jeg vidst dette på forhånd, havde jeg aldrig valgt denne "oplevelse".

Ved ankomst, får man udleveret en "kontrakt" hvorpå man underskriver, og fraskriver Rallyday.dk ethvert ansvar for deltagerne.
Dette ville også være iorden, hvis deltagerne SELV kørte, og det evt. gik galt.

Er SUPER SKUFFET... Synes det er under AL kritik, at Rallyday.dk ikke informere om begivenheden, ned i detaljer, for så var jeg kørt igen...

04 November 2012

Reply from www.rallyday.dk

Hej Martin,
Faktisk er vi helt enige med dig.

De løb fungerede ikke for nogen parter. Vi var selv meget skuffede over de løb, derfor har vi nu stoppet samarbejdet med dem, der solgte vores billige løb. Vi har også selv stoppet salg alle løb under kr. 1300. Dvs. at man kun kan køre Rally 2500 og Rally 1300 hos os idag. Det er de to løb der fungerer 100%.

De løb der tidligere kunne købes til ca. kr. 600 blev solgt af hhv. Smartbox og Bellevu. Vi blev desværre presset til at sætte prisen for lavt, fordi der findes så mange oplevelser på det prisniveau. Idag må vi bare sige, at det ikke var godt nok. Derfor har vi stoppet de løb.

Vi beklager.

PS:
Det skal dog siges, at vi trods alt også har haft mange kunder med gode oplevelser på disse løb, men det er jo ikke dem vi høre fra efterfølgende.

mvh
Rallyday

DHL

Aldrig har jeg oplevet dårligere service fra DHL

Nu skal det siges, at jeg selv er uddannet speditør, og har brugt DHL til mange ting, hvor jeg har været fin tilfreds.
Men min seneste oplevelse skuffer mig SÅ meget, at jeg aldrig kunne drømme om, at bruge DHL igen.

Jeg har haft en forsendelse fra Asien, som blev sendt med DHL.
Afhentet fra afsender den 25. juni, og sendt afsted mod DHL's tyske terminal, hvor den ankommer dagen efter den 26. juni.
Samme dag sendes pakken videre til Danmark.

Den 27. juni ankommer pakken til Danmark, hvor den gennem systemet registreres og føres ind i toldsystemet, inden den sættes på en bil til levering, samme dag.

Jeg bliver ringet op af chaufføren som står ved min dør, da jeg ikke er hjemme.
Han siger, at han har en pakke, hvor han skal have betaling for told, moms og håndtering.
Jeg fortæller ham, at jeg ikke kan forstå dette, da pakken er sendt til min virksomhed, og om han ikke kan stille pakken.
Så kunne jeg jo tage sagen videre med folkene inde på kontoret omkring denne opkrævning.
Det kan han ikke, hvorefter jeg beder ham om, at ringe til hovedkontoret, og høre ad i toldafdelingen, hvordan vi håndtere denne sag.
Da han ringer tilbage, kan jeg høre, at han allerede har forladt min bopæl, og taget pakken med, og han beder mig om, at ringe ind og selv finde en løsning på dette problem.

Utilfreds med dette ringer jeg ind til kundeservice og får fat i en kvinde.
Jeg snakker med hende om sagen, og finder ud af, at forsendelsen er sendt til mig som privatperson.
Men hun synes bare, at jeg skal sende en mail til toldafdelingen, og vente på, at det hele bliver ordnet, og pakken bliver genleveret.
Da jeg har en kunde, som venter på noget i denne pakke siger jeg, at jeg ikke kan vente i flere dage på dette.
Hun kunne bestille en genlevering til dagen efter, men så skulle jeg betale de føromtalte gebyrer.
Det siger jeg, at det selvfølgelig ikke er en løsning, og foreslår, at hun bestiller en genlevering til dagen efter, laver en mærkning på sagen og sender en mail til toldafdelingen omkring dette, med firmanavn og CVR. nr. så sagen kan registreres til firmaet.
Det indvilliger hun i, og jeg takker.

Dagen efter - den 28. - kommer der ingen pakke. Og da jeg ringer ind igen, er det udenfor åbningstiden.
Jeg bliver derfor nødt til at vente til dagen efter hvor jeg ringer ind. Her får jeg fat i en herre, som straks frasiger sig alt ansvar, og kan slet ikke hjælpe mig. Han vil kun give mig telefonnummeret til toldafdelingen.
Jeg fortæller ham, at jeg synes det er uacceptabelt, at man ikke kan lave nogen aftaler med folk.
Hertil svarer han blot uforskammet: "Vil du ha' telefonnummeret eller hvad!?"

Jeg siger selvfølgelig ja, og ringer derpå til toldafdelingen.
Her får jeg fat i en herre, som åbner sagen i systemet, og kan se, at den første kvinde jeg snakkede med, ikke har gjort noget som helst. Hun har bare ladet sagen ligge.
Jeg udtrykker min tydelige frustration, da jeg stadig har en kunde, som venter på noget i den forsendelse.
Han er enig med mig, og da jeg spørger, om chaufføren ikke kan ringe ind til dem, når han står på leveringsadressen, siger han med det samme, at det kan de godt, og det skal de, i sådan et tilfælde, da det kan ordnes på ganske få minutter i systemet.

Han ordner det, og bestiller en levering hurtigst muligt.

Dagen efter - den 29. juni - kommer der igen ingen chauffør med min pakke. Jeg ringer derfor igen ind til kundeservice og får at vide, at der ikke blev bestilt en genlevering før alt var på plads.
Denne dag modtager jeg et brev fra toldafdelingen med en momserklæring, som jeg skal skrive under, og erklærer derved, at forsendelsen tilhører mit firma.
Den kan jeg desværre først sende tilbage i underskrevet stand dagen efter - den 30. juni.

Først her bliver der åbenbart bestilt en genlevering til dagen efter - den 1. juli - hvor jeg modtager pakken.

Jeg synes det er under al kritik, at man som et stort firma, ikke tager ansvar for sådanne situationer, men blot lader kunden selv finde løsninger på tingene. Løsninger som man i samarbejde med DHLs medarbejdere har lavet, men som stadig ikke bliver udført.
Man skal selv ringe utallige gange, og høre det samme fra alle sammen - at det kan de ikke tage stilling til, og "du må selv ringe til dem og dem og finde en løsning".
Jeg vil med glæde snakke med ledelsen, så de kan få ændret på disse procedurer.

Tintshop

Satme iorden produkt

Jeg fik monteret solfilm efter eget ønske i min Golf 3 (3-dørs).
Og slutresultatet er bare iorden.
Filmen er ikke ridset eller ødelagt, følger pænt ruderne rundt, og heller ingen luftlommer.
Det har virkelig forbedret udseenet på bilen.
Jeg vil kraftigt anbefale Tintshop til andre.

YouSee

Alt i alt ok

Jeg har været glad for, at skifte til Onfone.
jeg valgte et 10-timers abonnement til 199/md.

Da jeg loggede ind på min side midt i måneden, havde jeg kun brugt 31 minutter af i alt de 10 timer.

Dette synes jeg ikke var meget, og jeg valgte derfor at skifte til den halve tid.
Det tog straks effekt på min side, og min konto kom i + (plus) 11,60 kr., og jeg havde herefter kun 3 timer og 29 minutter.
Men da der kun var 50 kr. til forskel fra 5-10 timers taletid, valgte jeg at gå tilbage til de 10 timer.

Igen med virkning fra jeg trykkede ok.
Herefter stod min konto nu i - (minus) 11,60 kr., men jeg havde ikke fået de resterende timer jeg havde før, tilbage.

Efter flere mails frem og tilbage med Onfones kundeservice - med forskellige mennesker der svare på mine mails - måtte jeg til sidst sige, at jeg ikke synes det er acceptabelt, at kontoen både skal stå i minus, og at jeg samtidig mister mine taletidstimer.

Onfone gik med til at sætte min konto i 0, og opfordrede mig til, at jeg kun skiftede abonnement den sidste dag i måneden.

Men alt i alt er jeg tilfreds med Onfone.
Du ved hvad du betaler for, og der kommer ingen regninger med mærkelige tekster og beløb ind ad brevsprækken.
Der kommer blot en venlig mail, og en venlig SMS hvori der står, at de trækker det månedlige beløb for mit abonnement.

LavprisVVS.dk

Super priser, service og leveringstid

Jeg var på udkig efter nogle antennekabler, med RJ45 stik i den ene ende, og alm. antenne i den anden.
Efter kort tids søgning, fandt jeg frem til lavprisvvs.dk, hvor de netop havde disse kabler, hvorefter jeg bestilte dem.
Efter blot 2 dage, modtog jeg kablerne.
Lavprisvvs var både de billigste, og de hurtigste.
Jeg har kun gode ting at sige om dem.

Telenor

Skodfirma med skodregninger

Jeg har længe været kunde hos Telenor. Og aldrig har jeg været mere utilfreds end nu.
Deres serviceniveau er på højde med kørekomforten i en Yugo, og deres regninger så letlæselige som hvis man ser fjernsyn gennem mørklægningsgardiner.
På nogle regninger kommer der flere beløb med den samme tekstreference men forskellige beløb, og på andre er beløbene bare HELT hen i vejret.
Skifter til Onfone, Nanomobil, 3 eller et helt 4. selskab... Alt andet kan da kun være bedre en Telenor.

Carsten Dyrberg Johansen found this review useful

Billigbilpleje.dk

Nemt og smertefrit...

Jeg manglede nye viskerblade til min Golf 3 fra 96.
Hurtigt og nemt kunne jeg slå min bil op i registret, og finde dem jeg havde brug for.
Så trykkede jeg bestil, og 2 dage senere havde jeg mine nye viskerblade - monteret.
SUPER tilfreds :D

Martin Schmidt´s profile

profile image of Martin Schmidt
Martin Schmidt
Reviewer
Male
Denmark

About