Holst´s profile

Reviews (2)

Sweetdeal

Spaophold uden spa

Den helt nyåbnede SPA afdeling byder på sauna, tyrkisk bad, fitness klub og som de eneste i Milano også en eksklusiv halotherapy behandling. Jamen det lyder jo helt fantastisk, så konen og jeg hopper på en flyver og smutter til Milano.
Værdi 2438 kr og vi har fået den til 1219 kroner, så vi har bestilt 2 pakker, det her det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Nu er vi så ankommet og ser at det værelse vi har bestilt koster 168 euro for 2 nætter, ikke helt halv pris som lovet, men pyt, det skal ikke ødelægge vores tur, det er jo stadig et lækkert hotel. Indtil kl 0700. Så bliver vi vækket af boremaskiner og lufthammer fra værelset ved siden af. Naboværelset er først ved at blive bygget. Super morgenmad og nu vil vi forkæle os selv i spaområdet. Men nej, det åbner så først i slut november, træls for os at vi er her i slut oktober.
Ved et opkald til sweetdeal får vi at vide fra en ivrigt rigtigt sød dame, at det kan sweetdeal desværre ikke tage sig af, men at de vil kompensere os med 25 % Jamen så er vi stadig ikke på halv pris som lovet i dealen.
Meget ked af at blive behandlet på denne måde af noget som ellers kunne være et super godt koncept.

Det skal til jeres fordel siges at de 25% er blevet sendt til vores konto! så lidt er i da hurtige til.
Nu glæder jeg mig til jeres næste salgsttrick. Sportsrejser uden sport, oplevelsesferier uden oplevelser, badeferie uden vand, restaurantbesøg uden mad. Bare knald 50 % på prisen og så giv 25% i kompensation senere, lyder som en sweetdeal, for jer

13 November 2013

Reply from sweetdeal.dk

Kære Holst,

Vi er rigtig kede af at forventningerne omkring opholdet i Milano ikke blev indfriet.
Vedr. prisen er det altid en kalgulering ud fra hotellets såkaldte "rack rates", hvilket er normalprisen for værelset. Vi har ikke mulighed for at garantere hotellet ikke kører andre kampagner eller lign. tilbud på deres værelser i specielle perioder, eks. pga. manglende belægning.

Vedr. den manglende spa-oplevelse er det rigtig uheldigt og i den forbindelse forhører vi os altid hos rejseankenævnet, som fastsætter den kompensation, som der evt. kan gives, hvis ikke oplevelsen har været som ønsket og annonceret.
I den forbindelse ligger de 25 % i kompensation i den høje ende ifl. rejseankenævnet, hvorfor det er det vi er gået ud med.

Vi håber i igen vil have tillid til Sweetdeal, hvor vi gør det bedste vi kan, for at spare alle vores brugere, for en masse penge på lokale oplevelser, rejser, ophold og produkter.

Mvh.
Sweetdeal-teamet

Philipson Wine

Lynhurtig levering

Kan helt sikkert anbefales

Holst´s profile

profile image of Holst
Holst
Reviewer
Denmark

About