Rasmus 'Boris' Mortensen´s profile

Reviews (2)

Fitness World

Super service og kompetente medarbejdere, dog kunne rengøringen være bedre.

Jeg træner ofte i FW Jens Baggesens Vej og har kun oplevet venlige og kompetente medarbejdere, og som er gode til at besvare ens spørgsmål. De fysiske rammer er gode, og der er et stort udvalg af maskiner og vægte. Visse af maskinerne er ofte itu, dog er FW hurtige til at få dem fikset. Rengøringen kunne også være bedre, men overordnet set er jeg meget tilfreds med FW.

Britt Fredsgaard found this review useful

Bolignet-Aarhus

Billigt, men ustabilt og ringe udvalg af tv-kanaler!

Der er en god sammenhæng mellem pris og hastighed på internettet, men der er alt for ofte udfald på internettet. I dag er internettet endnu en gang nede, hvilket også er sket adskillige gange før.

Vedrørende TV-pakkerne kan der kun siges en ting - de SUCKS!! Det er bare for ringe, at os som har IP-TV ikke har mulighed for en samlet pakke indeholdende både TV3 og Kanal 5. Såfremt at jeg vil have begge kanaler, skal jeg både have Pluspakken og Viasat Danmark Stor-pakken, og dette vil sammenlagt løbe op i langt over 600 kr. pr. måned. Tillige er det ikke muligt at købe Viasat Danmark Stor-pakken, uden at skulle købe en 21/21 mbit forbindelse ved samme lejlighed. Efter seks måneder står det dog i det uvisse, hvad alene Viasat Danmark Stor-pakken koster, da den i de første seks måneder koster 399 kr. pr. måned, da det er et introduktionstilbud, og det desuden ikke er muligt at finde oplysninger på nettet eller at blive informeret af BNAAs medarbejdere om, hvad den reelle pris bliver, og om man stadig er forpligtet til at købe den fastsatte internethastighed efter introduktionstilbudets udløb. Dette MÅ kunne gøres bedre, og eftersom at mange lejere er stavnsbundet til BNAAs produkter, vil det klæde en virksomhed med sådanne monopollignende vilkår, at tilbyde stabilt internet og fornuftige TV-pakker.

21 March 2013

Reply from bolignet-aarhus.dk

Hej Rasmus

Og tak for din anmeldelse.

Det er helt korrekt at vi i går havde et stort nedbrud i netværket, hvilket betød at en stor del af vores kunder stod uden internet- og tv-forbindelse.

Årsagen til nedbruddet var at vores internet-leverandørs hovedforbindelse gik ned, hvilket betød at vi stod uden en aktiv internetforbindelse i vores netværk.

Vi fik en melding fra vores leverandør ca. kl. 11 at deres hovedforbindelse var nede, hvorefter vi opdaterede vores driftsstatustelefon på 82505050. På den måde kunne de kunder som forsøgte at ringe ind til os, få at vide med det samme at der var driftsforstyrrelser i netværket.

Omkring kl. 17 fik vores leverandør deres hovedforbindelse op at køre, men kapaciteten på forbindelsen var ikke på 100%. Dette betød at vores kunder kunne etablere forbindelse til internettet, men at hastigheden var betydelig nedsat.

Afslutningsvis fik vi en endelig klarmelding fra vores leverandør kl. 22 at kapaciteten på hovedforbindelsen var oppe på 100%, hvilket betød at vores kunder igen kunne gå på internettet med fuld hastighed.

Vi er naturligvis meget kede af gårsdagens nedbrud, samt de gener som du har oplevet i forbindelse med den manglende internetforbindelse.

Vi er allerede i dag begyndt at redefinere vores netværksstruktur, således vi fremover kan håndtere denne slags nedbrud langt hurtigere og derigennem reducere en eventuel nedetid overfor vores kunder.

Omkring vores IP-TV kanalpakker, så er det også korrekt at vi idag ikke kan tilbyde én samlet pakke med tv-kanalerne TV3 og Kanal 5. Årsagen til dette skyldes at Viasat (udbyder af TV3) og SBS (udbyder af Kanal 5) ikke ønsker at sælge deres tv-kanaler i én samlet pakke.

Dette bliver dog lavet om inden længe. Faktisk allerede efter Påsken, hvor vi der kan tilbyde Viasat Store Danmarkspakke med nye kanaler som f.eks. Kanal 4, Kanal 5, 6'eren og 7'eren (alle kanaler der udbydes af SBS).

Derudover så opgraderer vi også internetforbindelsen i Viasat Store Danmarkspakken (fra idag 21/21 Mbit) til en 75/75 Mbit internetforbindelse.

Prisen på Viasat Store Danmarkspakke (inkl. en 75/75 Mbit internetforbindelse) er idag fortsat kr. 398,- pr. mdr. og vi har på nuværende tidspunkt ikke fået varslet nogle prisstigninger på denne pakke af vores IP-TV leverandør.

Med venlig hilsen
Bolignet-Aarhus kundeservice

Rasmus 'Boris' Mortensen´s profile

profile image of Rasmus 'Boris' Mortensen
Rasmus 'Boris' Mortensen
Reviewer
1991
Aarhus, Denmark

About