Oliver Saylor´s profile

Reviews (1)

Telia

Har skyldt mig penge i 5 måneder + forfærdelig kundeservice + middelmådigt bredbånd

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Så længe jeg har været Teliakunde (alt for længe) har jeg oplevet en forfærdelig kundeservice. Firmaet er næsten umuligt at komme i kontakt med hvis man foretrækker email-kommunikation. Der kan sagtens gå en måned før du får svar, og når du endelig gør, er det fra en "noreply" email - dvs du kan ikke besvare den direkte. Når du så logger ind på Din Telia for at besvare dér, kan du sagtens komme ud for at din sag allerede er blevet lukket af Telia, uden du har nået at svare!

Dette, ringe som det er, har dog været til at leve med, indtil man kommer ud for en situation hvor kontakten frem og tilbage er kritisk. I November måned træk kære Telia min bredbåndsregning 4 gange. Efter en masse (og jeg mener virkelig en masse) emails og telefonopkald frem og tilbage, og efter en masse benægtelser fra Telias side, var der endelig i starten af året en medarbejder, der kunne oplyse, at Telia rent faktisk havde haft trukket flere betalinger for én og samme regning fra flere kunder i November måned.

Fint nok, fremskridt. Dog kunne Telia kun se at de havde trukket 2 betalinger for meget fra mig, dvs. jeg stadigvæk manglede at få én tilbagebetaling. Nu startede min lille mission på retfærdighed så forfra, og nu sidder jeg igen - flere uger inde i "den nye sag" - og venter på der skal ske noget. Flere gange har jeg måtte sende screenshots fra min webbank ind så Telia kan se hvad jeg snakker om. Denne info kan de selvfølgelig ikke vedhæfte min sag, så mon ikke en anden kompetent medarbejder vil bede mig om at indsende dem igen? De har endda for nyligt indrømmet at de godt kan se, at de stadigvæk skylder mig en tilbagebetaling. Men det er jo Telia vi snakker om, så det betyder da ikke jeg har fået den endnu!


Nå ja, og så er der for ofte problemer med bredbåndet. Hvis jeg uploader en fil bryder en Skype-samtale f.eks. sammen. Online-spil på PS3 afbrydes tit.

Albert Amela Guticand Oliver Saylor found this review useful

22 March 2013

Reply from Telia

Kære Oliver.

Tak for din bedømmelse her på TrustPilot.

Jeg er meget ked af at høre den dårlige oplevelse du har haft med Telia, det er bestemt ikke dette vi ønsker for vores kunder, tvært i mod.

Det er korrekt at der har været lang besvarelsestid på vores e-mail, vi har haft utrolig travlt og vi arbejder på livet løs på overarbejde i weekenderne for at komme til bunds med dem alle.

Dette skal naturligvis ikke gå ud over dig som kunde og derfor er det vigtigt for os at vi får nedbragt besvarelsestiden væsentligt på e-mails.

Det er meget beklageligt fra Telias side af at det ikke har været opdaget før, at det var Telia der havde lavet en fejl fra starten af med hensyn til dine betalinger.

Hvis det stadigvæk er tilfældet at du ikke har modtaget din tilbagebetaling fra os så vil jeg meget gerne bede dig om at sende en mail til mig på camilla.elling@telia.dk således at jeg kan få pengene udbetalt til dig hurtigst muligt da du jo selvfølgelig skal have dine penge.

Jeg må indrømme at jeg godt kan forstå din frustration og jeg vil uden tvivl gerne hjælpe dig med det hele, du er mere end velkommen til at skrive til mig også hvis der skulle opstå problemer fremadrettet.

Jeg ønsker dig en rigtig god weekend.

Venlig hilsen
Camilla

Oliver Saylor´s profile

profile image of Oliver Saylor
Oliver Saylor
Reviewer
1988
Copenhagen, Denmark

About