We are hiring!

Jan´s profile

Send private message to Jan
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (7)

Playgames.dk

God pris, hurtig levering.

Jeg havde ingen problemer med bestillingen hos Playgames, og jeg fandt det spil jeg ledte efter til en god pris (de havde det nedsat med 66%). En del af priserne, fordi der er diverse tilbud, er faktisk billigere end Coolshop.

Mytrendyphone

Fik det produkt jeg ville have til en ordentlig pris of leveringen var ganske hurtig.

"skriv som du taler til en ven". Nej. Det ville ikke være en særlig ærlig anmeldelse ville det? pfff.

Men alt i alt er det en ok service. Skulle have et batteri til min Samsung S2, og fandt et der var billigt på deres side. Det fungerer udemærket, især efter min mobil havde været til reperation og jeg fik at vide at det ville koste 450 kroner at skifte batteriet ( gav 89 for et nyt, dog ikke-originalt, batteri). Leveringen fulgte 3 dage efter jeg havde bestilt, og alt er godt.

Sparbredebro

Pålidelig, holdbar og fuldt ud professionel.

Jeg har været kunde hos Sparekassen Bredebro nu i mange år, og selvom jeg nu bor i Odense har jeg valgt at forblive kunde hos dem, og det er der rigtig mange gode grunde til.

I Sparekassen er der som regel altid glade mennesker, der er villige til at hjælpe med de problemer man nu engang skulle have. Det skulle man tænke sig er en mindre ting, men jeg synes nu alligevel det bør nævnes.

Ens spørgsmål, uanset hvor dumme de kan synes bliver besvaret, og jeg kan fra egen erfaring meddele at de her er ekstremt hurtigt ude hvis man har brug for hjælp eller assistance. Jeg har før stået i en kø i et marked og manglet penge på min konto (SU modtager), et kort opkald og ikke mere end 3 minutter senere var jeg på vej videre med mine varer.

Desuden har de, så vidt jeg ved af, klaret sig godt igennem bankkrisen, som de har spillet med meget åbne kort omkring (informeret folk om hvad der foregår o.s.v.)

Jeg har aldrig haft et eneste problem med dem, har endda været i praktisk hos dem, og jeg kan gladeligt anbefale Sparekassen Bredebro til enhver.

Samlerens Bogklub

Undgå denne forfærdelige virksomhed for enhver pris.

Vil De gerne snydes, bedrages og tages ved næsen er dette virksomheden for Dem. Her forefindes Danmarks mest mafia-agtige forretning, og den bør undgåes af alle der kan det.

De mennesker der leder dette selskab er uden skrupler. Efter at have meldt mig ind, for at købe de studiebøger som kun de solgte, og dermed også indgået i den medlemsaftale de påtvang mig, forespurgte jeg mig om hvorledes det hang sammen. Intet svar. De kunne dog godt svare en måned senere, at jeg skyldte dem penge for en bog jeg aldrig havde modtaget.

Den månedens bog de sender, er som regel en uinteressant bog de har købt billigt og derefter sælger dyrt. Jeg fandt et eksemplar af den sidste jeg modtog i min lokale boghandel for 100 kr billigere end hvad de mente den kostede. Desuden kan man ikke afmelde den i tide, jeg forsøgte, men fik hver gang en undskyldning fra selskabet med at deres side ikke havde registreret det ordentligt, og at jeg derfor måtte betale dem for administration.

Kort sagt; Undgå dette selskab, for Deres egen skyld.

SAXO.com

En af de bedre

Skal man vælge en ordentlig boghandel, så ville jeg altid finde en fysisk butik. Er det ikke muligt, eller er priserne der lige det for dyre, så går jeg til SAXO og kigger/forespørger mig.

SAXO er uden tvivl det bedste sted af købe bøger online i Danmark. UNDGÅ FOR ALVERDEN ! bogklubberne. Mage til mafia-agtig forretningførelse skal man lede længe efter.

Coolshop

Rigtig god service, fantastiske priser på de fysiske produkter ( versioner af spil der kommer i en boks).

Det er lidt lame at denne anmeldelse er udfyldt med et standard svar der roser Coolshop til skyerne.

Det sagt, så er jeg dog enig i at servicen har været fantastisk og at prisen var mere end rimelig. Jeg har desuden aldrig oplevet nogle former for problemer med Coolshop, varerne er altid kommet, og de holder deres løfte om at sænke prisen. Kan kun varmt anbefale at handle her hvis man vil have en fysisk kopi af varen (ellers kan man jo ligeså godt bruge Steam)

MM Vision

Problemfrit er vist ordet

Jeg købte en PC (til meget rimelig pris) hos MM-Vision, og fik den leveret blot dage efter den var bestilt. Den fungerede, og fungerer upåklageligt. God service, og billige penge. Hvad mere kan man kræve?

Jan´s profile

profile image of Jan
Jan
Reviewer
Denmark

About