Mads Andersen´s profile

Reviews (14)

Moelbak

Total mangel på opfølgning

Her tidligere haft god erfaring med firmaet, - men ikke denne gang.

Problemet er total mangel på opfølgning. Alle kontakter med firmaet sker gennem rykkere, og firmaet vender ikke tilbage som aftalt, eller udfører ikke den aftalte afhjælpning.

Måtte rykke for en installations dato efter accept af tilbud. Fik installeret gaskeddel og varmtvandsbeholder. Sidstnævnte var bulet. Efterfølgende viste det sig at cirkulation af varmt brugsvand ikke længere virkede, og at en utæthed havde opfugtet isoleringen og lavede en sø på gulvet. 11 dage efter min reklamation havde jeg fortsat ikke hørt fra Mølbak og jeg fremsendte en rykker. Efter yderligere 5 dage blev varmtvandsbeholderen skiftet og man forsøgte at sælge mig en ny pumpe til 2200 kr, med henvisning til at min pumpe var gammel. Men: Den nye varmtvandsbeholder var også bulet, min oprindelige pumpe virkede alligevel, og intet blev gjort ved isoleringen eller utætheden. Der var efter besøget yderligere en utæthed under varmtvandsbeholderen, så der var nu en større sø under fyret. Jeg resignerede med hensyn til beholderen, men krævede utæthederne udbedret straks. Sidste melding fra Mølbak er "Kommer tilbage med en dag". Det er nu mere end 2 uger siden. Jeg har fået løst problemerne uden Mølbak.

Når jeg ikke går helt ned på 1 stjerne skyldes det at arbejdet i øvrigt er pænt udført og at medarbejderne der har udført arbejdet var søde og imødekommende. Også prisen på leverancen var OK. Ærgerligt at man ikke reagerer hurtigt på henvendelser og løser problemerne effektivt og som aftalt.

Mads

varerum

Trak penge for en vare der ikke kunne leveres!

Jeg bestilte en køleboks der var angivet som lagervare med dag til dag levering. Fik per mail bekræftelse, faktura samt besked om afsendelse med tracking nummer. Pengene blev trukket på min konto. Meeeen der dukkede ikke noget op under tracking nummeret så jeg kontaktede varerum.dk, der oplyste at varen ikke var på lager, - men at man aldrig trækker betalingen før varen afsendes... bum bum. Nu afventer jeg at få pengene retur, og undrer mig over at køleboksen stadig står på hjemmesiden som lagervare med dag til dag levering. En oplevelse klart under middel.

Update: Der er ingen tvivl om at Varerum tager vore vurderinger på Trustpilot seriøst. Jeg har nu modtaget min køleboks, hvilket i sig selv var til 5* for en god og lækker hjemmeside, nogle gode betingelser og hurtig levering. Men da man først ikke sendte varen, derefter missede muligheden for at rette fejlen da jeg påpegede den og først løste problemet efter min ovenstående anmeldelse på Trustpilot kan jeg ikke give mere end 3 stjerner for "acceptabelt med noget irritation". Jeg vil dog til enhver tid handle her igen, da min oplevelse vist har været en ener. Tak til Varerum for at tage vore kommentarer her seriøst.

17 July 2013

Reply from varerum.dk

Hej Mads

Jeg vil gerne undersøge sagen, og hvilket produkt der er tale om, da din oplevelse ligger lagt væk, fra den måde vi arbejder på, og det vi er kendt for.

Kan jeg få dig til at maile dit ordrenummer til mig på mm@varerum.dk

Vh. Michael Madsen, Salgschef

Efter nærmere undersøgelse er din ordren ved en fejltagelse manuelt blevet placeret sammen med vores restordre, efter den var sat til afsendelse. Køleboksen som er en bestseller hos os, er på lager og kan derfor afsendes idag, så du har den i morgen. Sanne fra vores kundeservice kontakter dig for dialog herom. Jeg beklager fejlen!

Postdanmark

Useriøs 'udbringning'

Oplevede i dag at modtage en pizza med bud samtidig med at man kunne se pakkeposten smide en seddel i postkassen nede ved vejen før han kørte bort: 'Forsendelsen kan afhentes i postbutikken'. Pizzabuddet kunne finde ringeklokken, men postmanden? Hvad f. tænkte han på?? Tror han der bliver leveret Pizza i et hus hvor ingen er hjemme?

Elgiganten.dk

Middel oplevelse til en merpris

Bestilte en mobil kl 12:12. Mere end 100 på lager oplyste siden. Bestilte ekspres levering til ekstra 39 kr. Alligevel blev telefonen først afsendt dagen efter og ankom derfor først 2 dage senere. Det er IKKE ekspres. Yderligere var varens emballage skadet af en kniv der havde skåret en flænge, sandsynligvis ved åbning af en anden emballage på lageret... Ser ikke så pænt ud på en gave.

Svar til Steffen Madsen, Elgiganten:

Telefonen blev modtaget i en meget stor kasse. 60x40x14cm. Dvs at den kunne rumme ca 12 telefoner. Kassen havde oprindeligt været meget større, men var skåret ned i højde, og der var lagt nogle snit i siderne så de kunne foldes ind over som låg. Der var brugt brunt papir som fyld. Det er altså muligt at det omtalte snit i telefonens emballage kan være sker under bearbejdning af kassen, og ikke ved oplukning af en anden emballage som jeg oprindeligt foreslog. Ordrenummeret var 0024904332.

Med hensyn til leveringstiden har du selvfølgelig ret. I har overholdt det I skriver. Jeg synes stadig det er misvisende at kalde leveringen ekspres når afsendelsen først sker dagen efter. Hos mange andre er det normal levering når ordren er inde inden et bestemt tidspunkt (nogle gange helt frem til kl 17) og varen så afsendes samme dag. Så jeg synes faktisk I misbruger ordet Ekspres, når I opererer med begrebet, tager ekstra betaling, og alligevel ikke får varen ud af døren inden for de 3-4 timer der var tilbage af arbejdsdagen. Det i leverer er en normal ydelse, og alternativet svarer vel nærmest til B-post.

mvh
Mads

10 December 2012

Reply from Elgiganten A/S

Hej Mads

Jeg er virkelig ked af, at høre pakken ikke var blevet behandlet bedre. Det er jo ikke meningen, at det skal være en beskadiget pakke som kommer frem.

Vores levering som du har bestilt, burde være så hurtig som mulig, og som der står i leveringsbetingelser skal den afsendes indenfor 24 timer.

Er du ikke venlig, at skrive dit ordrenummer, så vi kan følge op på den ødelagte indpakning, så vi kan gøre det endnu bedre fremadrettet?

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Steffen Madsen

Kundecenter resurse

Outdoor Rødovre

Hurtig levering, god pris, personlig betjening

Handlede her for første gang, da prisen var OK og varen på lager. Det sidste blev oplyst hurtigt og venligt ved en opringning. Lå i posten dagen efter. Super godt.

29 August 2012

Reply from Outdoor Rødovre

Hej Mads,

Tak for din anmeldelse.

Med forbehold for enkelte svipsere (2 varer på et år) kan du regne med, at hvis du kan lægge varen i varekurven i webshoppen, så er den i butikken. Så hvis du ikke har mulighed for at ringe og kontrollere det (udenfor åbningstid), så kan du trygt bestille alligevel.

Med venlig hilsen
Ib
Outdoor Rødovre

www.computersalg.dk

Defekt vare men hurtig og tilfredsstillende håndtering af RMA

Købte et par diske, der blev forsendt i en konvolut!!! Den ene var fornuftigt pakket i boble-plast, den anden helt utilstrækkeligt emballeret. Den ene viste sig ikke at virke (mon ikke det var den dårligt emballerede?...). Fik hurtigt og smidigt en ny, uden nogen form for diskussion. Og den kom så i en lille kasse, betryggende beskyttet. Så bortset fra dårlig indpakning, en helt OK oplevelse.

ShipShop.dk

God & hurtig service

Bestilte en vare der ikke var på lager. God & hurtig kommunikation om varens specifikationer indhentet af Shipshop hos leverandøren. Blev fremskaffet og sendt hurtigt (4 dage) hvilket var noget under det lovede. Har handlet her 2-3 gange tidligere, og kun haft positive oplevelser.

Parabol Shoppen

Nemt & hurtigt

Nem hjemmeside, let bestilling & hurtig levering. Måske lidt for enkelt, da jeg ikke modtog information om f.eks. afsendelse af varen. Dvs intet mellem den automatisk genererede ordrebekræftelse og varen der dukkede op. Men som sagt, fint og hurtigt.

BIGWHEELS.DK

Billig & hurtig

Super hjemmeside hvor jeg hurtigt fandt fælge & dæk til nettets bedste pris. Hjulene blev leveret mindre end 48 timer efter bestilling. Super godt!

Telebazar

Varen leveret til forkert adresse, men ellers OK

Bestilte og betalte for levering på arbejdspladsen, så jeg slap for at gå på posthuset eller for at gå til et af de gratis udleveringssteder. Alligevel blev varen sendt til min hjemadresse, hvilket betød at jeg måtte omkring posthuset og stå i kø. Det kunne jeg lige så godt (og gratis) have gjort på udleveringsstedet, som endda havde været nemmere for mig end det lokale posthus. Æv.

Photoshop

Alt korrekt, hurtigt & venligt

Hjemmesidens lagerstatus opdateres løbende både på egen hjemmeside og på f.eks. edbpriser. Dvs man kan stole på firmaets oplysninger. Korrespondance med photoshop er hurtig og præcis. En god oplevelse at handle her.

Merlin

Varen alligevel ikke på lager

Bestilte en taske som jvf hjemmesiden var på lager. Blev 24 timer senere gjort opmærksom på at den alligevel ikke var på lager, og fik oplyst en ny leveringstid. Valgte at afbestille via det medsendte link. Alligevel kommer senere besked om at varen er yderligere forsinket. Afbestiller igen via hjemmesiden, men en kontrolopringning afslører at min afbestilling ikke er registreret. 3 stjerner for venlig betjening. Men -2 stjerner for hjemmeside med uaktuelle oplysninger om lagerstatus og ikke fungerende afbestilling.

Online-Tasker.dk

Havde alligevel ikke varen

Bestilte en taske der var oplyst som værende på lager. Men "ved en beklagelig lagerfejl (er den) udgået fra vores lager". Jeg valgte at afbestille, så jeg kan ikke sige om den senere oplyste leveringstid ville kunne holde. Fejl kan ske, og tilbagemeldingen var vel egentlig OK. Men det er smadder irriterende når der opgives en lagerstatus som ikke er sand. Derfor denne 'neutrale' anmeldelse, da jeg synes netbutikkerne bør sørge for at man kan stole på disse oplysninger.

23 December 2010

Reply from online-tasker.dk

Hej Mads,

Vi beklager selvfølgelig fejlen på lageret, der var uhensigtsmæssig og ærgerlig.
Dog kunne vi eftersende den kun 5 dage efter, hvilket dog blev venligst afslået.
Du fik straks returneret købsbeløbet uden videre.

Vi beklager fejlen og håber at se dig som kunde en anden gang.

Med venlig hilsen
Online-tasker.dk

Marinetorvet

Helt igennem OK

Nem bestilling. Hurtig fremskaffelse af varer. En af mine få gode oplevelser med køb på nettet denne jul!

Mads Andersen´s profile

profile image of Mads Andersen
Mads Andersen
Reviewer
Male, 1959
Holte, Denmark

About

Handler jævnligt på nettet. Ofte fra udlandet (England, Tyskland, Kina), hvor jeg har mine klart bedste erfaringer. Samtlige 'dårlige' oplevelser er med danske netbutikker, hvor de fleste har meget langt op til niveauet fra deres udenlandske konkurrenter. Har tilmeldt mig trustpilot, fordi jeg i dag har haft 3 dårlige oplevelser med 3 forskellige danske butikker.