Kurt Jakobsen´s profile

Reviews (7)

Lejrskovrengøring

Hjemmehjælpen udebliver, uden at de gider kontakte mig som bruger!

Jeg er desværre i den situation, at jeg er handicappet og er derfor ude af stand til selv at gøre rent i mit hjem. Jeg er blevet visiteret til en gang støvsugning og gulvvask en gang hver anden uge. Min faste hjemmehjælper skal komme hver anden onsdag ved kl. 11. Hun dukkede ikke op i dag som aftalt, og da jeg ikke havde hørt fra firmaet, så ringede jeg til dem, og spurgte til, hvad der var sket. Hun er syg, din faste hjemmehjælper. Men de havde ikke givet mig besked, og de har ikke engang styr på, hvem der skal komme ud til mig. Han lovede at ringe tilbage, men jeg hører ikke noget. Her bliver da beskidt i løbet af 14 dage, og nu ved jeg ikke, hvornår jeg kan få gjort mit hjem rent. Det er under al kritik. Nu har jeg ved kommunen klaget over dem, og jeg har fortalt kommunen, at jeg ikke længere ønsker Lejrskov Rengøring til at varetage opgaverne i mit hjem. De fortjener ikke en gang den ene stjerne, som jeg desværre er nødt til at give dem! For de har tydeligvis ingen respekt overfor mig som bruger! Et ekstremt dårligt firma!

Efter at jeg havde ringet og beklaget mig over det, der skete, lovede P...., at han hurtigt ville finde en anden til at komme og gøre rent. Da der så var gået ca. tre kvarter, og jeg ikke havde hørt fra dem, så ringer jeg igen for at finde ud af, hvad der sker og får fat i den samme mand igen. Han nærmest overfuser mig og smider røret på. Er det ikke legalt at brokke sig over en dårlig behandling? Jeg ringer så op på et mobiltnummer jeg har på firmaet, og får fat i en kvindelig medarbejder, som udover ikke at vil lade mig tale ud endda tillader sig at kalde mig for. "din store idiot"! Er det sådan, at man skal behandles?

Kærepleje

Ja en meget negativ oplevelse kan da heldigvis ændres til noget noget mere positivt!

Jeg er blevet handicappet og er desværre i længere i stand til selv at klare støvsugning og gulvvask. Det er for mig en helt ny situation, som jeg står i. Jeg søgte Kolding Kommune om noget hjemmehjælp og fik bevilget hjælp til ovenstående en gang hver anden uge. For mig er det meget vigtigt, at det stort set er den samme person, som kommer i mit hjem og varetager denne opgave. "Kære Pleje" lover, at det stort set er den samme person, som kommer. Udover at deres medarbejdere er dygtige og gør deres arbejde fuld tilfredsstillende, så må jeg sige, at alt andet hos det firma er kun til dumpe-karakter! Det startede med, at jeg blev væk i firmaets system. Jeg var bevilget hjælpen fra den 15. maj i år. Da jeg ikke havde hørt noget som helst fra "Kære Pleje" den 22. maj, så kontaktede jeg så kommunen, som så satte skub i tingene, og jeg blev så kontaktet, og jeg fik så min på det tidspunkt meget tiltrængt rengøring første gang den 27. maj. Jeg havde i telefonen aftalt med firmaet, at de skulle give den pågældende hjemmehjælper en oversigt over, hvilke tillægsydelser jeg kunne købe hos dem. Hjemmehjælperen, der kom havde ingenting med og havde heller ikke hørt noget om det. Jeg ringede til firmaet og bad dem om at sende det til mig pr. post. Jo, der kom godt nok et brev fra dem, men det var ikke, hvad jeg havde bedt om - nej, de havde sendt mig en brochure, der hedder "Velkommen til Kære Pleje". Nu var jeg ved at blive sur. Så sendte de en dame op til mig med det, jeg bad om, men derudover gav hun mig en brochure på et firma, som kan lave havearbejde, og så havde hun skrevet nummeret op på en vinduespudser! Gad vide, om hun får procenter for at anbefale de to?
Det første to gange, hvor jeg fik hjemmehjælp, så var det den samme person, som kom, men siden det har jeg haft forskellige hjemmehjælpere på besøg! Jeg fik absolut ingen information af firmaet om hvorfor. Jeg ringede der ned for at klage over dette. Telefonen blev taget af en dame, som sagde til mig, at jeg skulle tale med en anden. Så kunne jeg høre, at hun gik rundt fra den ene til den anden og spurgte "Vil du tale med ham her"?, hvilket gentog sig flere gange, indtil der så endelig var en, der så ville tale med mig! Hvad pokker er det dog for et foretagende? Sådan vil jeg godt nok ikke behandles! Jeg fik så at vide, at jeg da havde en fast hjemmehjælper, men hun var på ferie. Det havde de slet ikke informeret mig som kunde om. Der blev ved med at komme nye hjemmehjælpere ind ad min dør (også efter normal ferietid). Jeg skrev en klage både til firmaet og til lederen. Lederen har jeg intet hørt fra, for dårligt! Jeg fik dog en mail fra en mandlig medarbejder, men det var et svar, som jeg slet ikke kan bruge til noget som helst. Nu har jeg sagt "Kære Pleje" op, for de dur ikke! Ja, selv deres egne hjemmehjælpere har indrømmet over for mig, at det slet ikke er første gang, at de hører om meget utilfredse kunder! Jeg kan da kun advare om dette meget uprofessionelle foretagende. Jeg har givet dem to stjerner, og det er kun på baggrund af, at det er nogle meget søde og dygtige piger, de har ansat.

Jeg har lige haft et ualmindeligt godt og konstruktivt møde med lederen og planlæggeren fra det firma, Kære Pleje, som indtil nu har stået for den hjemmehjælp, som jeg har fået tildelt. De meget dumme ting, som er sket, og som førte til, at jeg opsagde dem, det er bestem ikke lederens skyld. For det første har jeg fået usande oplysninger fra Kolding Kommunes Myndighedsafdeling, og for det andet, så er der en af hendes ansatte, som ikke vil indrømme, en meget dum fejl, som hun har lavet! De andre fejl, der fra firmaets side er blevet lavet, det er noget, som de to damer også sagde til mig, at det kan de kun lære af. Mit indtryk af lederen, er så positivt, og jeg har slet intet negativt at sige om hende. Fedt nok.
Så det medfører lige, at jeg vil ændre min bedømmelse fra to og til fire stjerner. De får ikke den sidste stjerne på grund af de graverende fejl, som nogen af hendes ansatte har lavet overfor mig

Postdanmark

Post Danmarks ligegyldige behandling af mine breve

Igennem de syv år jeg har boet her på samme adresse er der godt nok sket mange fejl fra postens side, og jeg tror, at jeg 10 gange har ringet til posthuset her i Kolding for at klage. Hver gang har jeg fået ret, og hver gang lover de, at der sker ikke flere fejl. Ind imellem, så bliver mine breve afleveret i den forkerte postkasse, på trods af, at adressen har stået tydeligt udenpå. Ligesom mit navn tydeligt står på min postkasse. Jeg får ind imellem også post, som er addresseret til en helt anden. Jeg fundet mine breve hænge dinglende ud af postkassen. Postbuddet havde ikke gidet at putte det helt ind, og min postkasse var ikke fuld. I dag kom jeg ud til postkassen - ovenpå på postkassen ligger der et brev til mig, og indeni ligger resten af mit post. Det er sgu ikke i orden at ligge mine breve, så andre kan tage dem, de kan blæse væk eller blive ødelagt af evt. regnvejr. Det er ulovlig omgang af mit post. Jeg ringede til Post Danmark og blev så stillet igennem til en dame her i Kolding, som gav mig den samme smøre, som jeg har hørt før af andre dernede, at nu skulle hun personligt selv gøre noget ved det, så skulle det aldrig ske igen. Og da jeg sagde til hende, at den sang har jeg da hørt før, så pointerede hun, at jeg jo ikke havde talt med hende før, så det skulle være noget andet.....men den sang har jeg også hørt tidligere fra dem. Vi betaler en meget høj pris for, at de skal bringe vore post rundt. Det er et betroet job, men det er en opgave, som Post Danmark ikke varetager særligt betryggende. jeg har i dag henvendt mig til Kontanten og håber på, at de vil bringe noget om det. For noget skal der sgu gøres. jeg kan ikke engang få at vide af Post Danmark, hvor jeg ellers kan klage over dem. Det ville damen i dag ikke fortælle mig. Det er ikke i orden!

Birger Stenstrup found this review useful

31 May 2013

Reply from Post Danmark

Hej Kurt

Jeg har hørt, at du er blevet kontaktet af distributionen, og at du nu ved, præcist hvem du skal tale med, hvis der mod forventning skulle opstå problemer igen.
Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive til tpost@post.dk.

Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice

Jysk

Så dårligt vil jeg aldrig mere behandles, så aldrig mere Jysk

Jeg skulle desværre give dem en stjerne, for det er en for meget!
Onsdag den 08-05-2013 købte jeg en sovesofa og en seng. Disse ting ville jeg have fragtet, og det betalte jeg 349 kr. for. I dag, tirsdag den 14-05-2013 kom fragtmanden med mine møbler. To unge mand sprang ud og begyndte at læsse af. Jeg spurgte dem så, om de ville sætte tingene ind, men det ville de ikke - det fik de ikke betaling for! Jeg er handicappet med en totalt ødelagt ryg. Jeg forklarede de to min situation, men de kørte bare og lod mine ting stå udenfor (jeg havde ikke en chance for at få dem løftet de syv trin op! Jeg ringede til Jysk's reklamationsafd., som informerede mig om, at de i butikken i Kolding var forpligtet til at oplyse mig om, hvordan det forholdt sig med den fragt, hvilket jeg ikke var blevet. Hun ville så ringe til afdelingen i Kolding og give dem besked på at sende nogen ud og få møblerne indenfor. Jeg blev ringet op af en ubehøvlet dame, som kun ville en ting, og det var, at de ville komme og hente tingene, og så kunne jeg så efterfølgende henvende mig i butikken for at få mine penge retur. Men det var sgu da godt nok ikke i orden. For en uge siden købte jeg en vare, som jeg troede blev leveret på sådan en måde, at jeg kan bruge den. Den pågældende dame fra Kolding-afdelingen ville ikke lade mig tale ud, når jeg prøvede på at sige noget til hende. Og så kommer der jo ikke nogen løsning på tingene, men der er heldigvis Kontanten

Elsebethand Julie Hedstrøm found this review useful

Liva Stormarked

Koldings så absolut bedste sted at handle daglig-varer :)

Jeg har igennem de sidste 14 år handlet i Liva butikkerne på h.h.v. Galgebjergvej og på Domhusgade med stor glæde, og det agter jeg at blive ved med, så længe, at kvaliteten af deres varer og deres serviceniveau er så høj. Det er en fornøjelse at komme ind i butikkerne - utroligt flotte frugt- og grøntafdelinger med flotte og gode varer. Deres kødvarer er bare i top. Ja, i det hele taget er deres varer gennemgående bare i orden. Hvis jeg skal sige noget, som er lidt træls, det er, at jeg lidt for ofte skal stå ret længe i kø for at få lov til at betale.......men jeg anbefaler altid Liva til andre

Elgiganten.dk

Mega dårlig behandling

I går var jeg ude i Deres butik i Kolding for at købe en ny printer, ja jeg skulle ha' en, hvor der også er både scanner og kopimaskine i. Jeg ville gerne ha' en HP, for det er et mærke, som jeg har rigtig god erfaring med. En ekspedient fortalte mig, at de ikke længere forhandler HP's produkter - hvad grunden er til det, kunne han ikke svare på! Jeg gik lidt rundt i forretningen, og få meter fra den før omtalte ekspedients disk, fandt jeg to HP printere, som blev solgt til en demo-pris. Jeg fik fat i ekspedienten og sagde til ham, at jeg skulle ha' den ene af de to printere, som lige var det, som jeg søgte. Men det skulle vise sig at være mere end besværligt, for det viste sig, at han hverken kunne finde kablet til strømforsyningen eller installations-cd'en. Jeg sagde undrende til ham, at de da ikke kunne have noget til salg, hvor der manglede væsentlige ting til. Hans svar var, at det gjorde de da!! Jeg fandt så en anden printer, som kunne opfylde mine behov. Jeg fandt en Epson XP-405. Jeg fik den med hjem, og nu opstod der virkelig problemer, for, da jeg ville installere min nye printer viste det sig - på trods af, at printeren er beregnet til at køre trådløst, så kunne den kun installeres ved hjælp af et USB-stik, som ikke fulgte med. Jeg ringede til Elgigantens kundeservice, og forelagde ham mit problem, og jeg fortalte ham også, at jeg er ret handikappet og ikke er i stand til at køre med bybusserne, og at jeg ikke kunne holde til en tur mere på min el-kørestol helt ud til butikken. Jeg fik lovning på, at jeg ville blive ringet op af en medarbejder fra Kolding inden for max. 4 timer. Jeg hørte ikke noget fra dem i går. I formiddags, ringede min datter til mig (hun bor i nærheden af Holstebro) og fortalte mig, at der var en Lars fra Elgiganten, der havde ringet og indtalt en besked på hendes telefonsvarer. Nu ringede jg så til deres kundeservice, og bad dem om at få Lars til at ringe mig op hurtigt, og han lovede mig, at jeg ville høre fra butikken i Kolding med det samme. Det er nu ved at være et par timer siden. Jeg sidder stadig med en printer, som ikke virker. Sikke en behandling, det kan i sgu ikke være bekendt. Nu må jeg så vente, til jeg er i stand til at komme ud i butikken med deres skrammel.

I dag er det d. 10-04-2013, og der eneste, der er sket fra Elgigantens side, er, at jeg i fredags talte med Lars fra butikken i Kolding, som lovede mig at sende et stik til mig samme dag. Jeg har intet modtaget - min printer virker stadigvæk ikke! Jeg har lige talt med Elgigantens kundecenter - på opfordring fra dem selv som svar på mit indlæg her på siden - og den unge mand, jeg talte med, var mere end meget flov over og ked af den meget dårlige behandling, jeg har fået af dem. Han lovede mig så, at han omgående ville kontakte butikken i Kolding for at få det her løst. På grund af mit handikap har jeg ikke selv været i stand til at komme ud til deres forretning, så jeg enten kan få handelen ophævet eller finde en anden god løsning på det her problem! Skam jer Elgiganten, det her kan i godt ikke være bekendt!!!!

Efter seks dage lykkedes det at få det famøse stik frem til mig pr. post, men det hjalp ingenting på mine problemer. For printeren virkede stadig ikke. I mellemtiden var jeg blevet ringet op af Admir fra Elgiganten i Kolding - som er den eneste, der har givet mig en ordentlig service, og det skal du have tak for - han tilbød at komme op til mig med en ny printer og et kabel. Det var nu ikke Admir, som kom med den, men en anden af deres ansatte kom med den fredag aften.
I dag, lørdag, ville jeg så sætte min nye printer op, men NEJ den virkede bare ikke. Jeg nåede kun lige at tænde for den, og så meldte den fejl på skærmen med det samme.
Nu kunne det f...... være nok, jeg ville af med det skrammel og have mine penge tilbage. Det lykkedes da heldigvis uden alt for meget bøvl. Jeg kørte et andet sted hen og købte mig en HP-printer, der selvfølgelig virker! Jeg ved ikke, hvorfor at i forhandler sådan noget skrammel som Epson. Er det bare tilfældigt, at jeg inden for en uge har to printere hjemme, der ikke virker?? Jeg ville gerne give Admir 5 stjerner for hans service, for det var i top, men Elgiganten og Lasse fortjener ikke mere end den ene stjerne, som jeg gav jer til at starte med.

Mikkel Struntze found this review useful

08 April 2013

Reply from Elgiganten A/S

Hej Kurt

Jeg er meget ked af at høre om din oplevelse. Jeg kan godt forstå, at du ikke oplever det som en tilfredsstillende service. Jeg vil derfor tage din feedback videre til varehuset i Kolding.

Er du ikke sød at ringe til os på 70807070, så vi kan finde en løsning? På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Nicolai
Elgigantens Kundecenter

Stofa

Aldrig nogensinde mere Stofa

Jeg har været kunde hos Stofa i 5-6 år, men det er nu heldigvis slut. Jeg er skiftet til et andet og meget bedre selskab. Jeg havde både mit internet og mit tv (med Zaptor-boks). Mit internet har altid virket upåklageligt, men det er stærkt kritisabelt, at i de år, jeg var kunde hos dem, blev jeg ind imellem "tvunget" til et dyrere og dyrere abonnement, idet Stofa lagde flere og flere megabits på forbindelsen med efterfølgende merpris, som jeg som kunde ikke kunne undgå.
Efter at have været kunde hos Stofa i ca. 4 år, begyndte problemerne med min Zaptor-boks. Nogle gange virkede den og andre gange, så var den hel gal. Det kunne være, at jeg pludselig ikke kunne anvende "start-forfra", at det program, jeg sad og så pludselig stoppede, fordi at boksen bestemte sig til at starte op fra bunden. Vi har lejet film hos dem, som vi ikke kunne se, men betalingen havde de jo fået! Gentagende gange har jeg haft ringet både til deres tekniske support og til deres såkaldte kundeservice. Hos den tekniske support fik jeg ofte og vide, at der lå opdateringer til min boks, som jeg så blev guidet til at opdatere boksen manuelt. For dårligt! Vi skriver 2013, og det skal den kunne klare selv at installere, hvilket en af deres teknikere også har bekræftet for mig. For ca. 1,5 år siden sendte de så en tekniker ud til mig, som ikke kunne finde ud af, hvad der var galt, men jeg fik en ny Zaptor-boks, uden at tingene af den grund blev bedre. Januar i år, blev det simpelthen for meget - jeg ringede til Stofas såkaldte kundeservice og prøvede på at forklare den unge dame, at jeg var rimelig vred på dem, og at jeg ville have en godtgørelse af firmaet. Det gad hun åbenbart ikke høre på, for hun smed bare røret på! Hvor flabet kan sådan en - ja undskyld udtrykket - tøs tillade sig at være?
Jeg gik ind på Stofas side på Facebook og beskrev mine problemer, og jeg skrev derinde, at jeg søgte andre, der også var blevet dårligt behandlet af Stofa, for jeg ville bringe dem for Kontanten. Da jeg skrev det, skete der så endelig noget fra Stofas side. De sendte straks en tekniker ud, som ikke kunne finde på anden løsning, end at udstyre mig med en ny Zaptor-boks (min tredie boks). Derudover fik jeg eftergivet en kvartals regning.
Jeg kan kun advare alle andre imod af falde i kløerne på Stofa, for jeg er godt aldrig i mit liv blevet så dårligt behandlet af nogen som helst firma, som jeg er blevet af Stofa. Jeg har kun beskrevet nogle ad de groveste ting, jeg blev udsat for, det ville fylde alt for meget at beskrive alt det, jeg er blevet udsat for. Og jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, der har været problemer med eres skrammel

Birger Stenstrupand Steen found this review useful

Kurt Jakobsen´s profile

profile image of Kurt Jakobsen
Kurt Jakobsen
Reviewer
Male, 1956
Kolding, Denmark

About