Kim G´s profile

Reviews (2)

Mytrendyphone

Lynhurtig levering - Super tilbehør til en god pris

Bestilte varen om eftermiddagen - og modtog den allerede dagen efter

ELEXTRA.dk

Telefonisk vejledning før køb = Vildledning

Jeg skulle bruge noget LED-belysning på ca. 1m, som kunne dæmpes med en LK-lysdæmper, så jeg ringede til firmaet - og blev stillet om til deres "tekniske" medarbejder. Jeg forklarede mit behov for ham, og han fortalte mig, at de havde nogle LED-strips, som ville kunne fungere til mit behov.

Efter at have bestilt varerne gik der lang tid (over to uger) og jeg kontaktede firmaet for at høre hvordan det gik med min bestilling - og det viste sig, at nogle andre varer på bestillingen var forsinket, så dem afmeldte jeg. Desuden stod deres LED-strips i restordre, men ham jeg talte med mente, at der var nogen på lager alligevel. Det var der, og jeg modtog varerne dagen efter.

Ved tilslutning af LED-strips, viste det sig, at de IKKE kunne dæmpes med LK-lysdæmperen (og iøvrigt heller ikke med en LED-lysdæmper fra Unotech)

For at andre ikke skulle komme i samme situation, kontaktede jeg herefter firmaet, for at fortælle dem, at deres LED-strips ikke kunne dæmpes med de omtalte lysdæmpere, og blev stillet om til deres "tekniske" medarbejder, som var ret sikker på, at det var ham, der havde "vejledt" mig. Han løj direkte over for mig, og sagde at jeg ikke havde spurgt efter et produkt, som kunne opfylde mit behov, og at han udemærket godt vidste, at deres LED-strips ikke kunne dæmpes med en lysdæmper på indgangssiden, så det behøvede jeg ikke at fortælle ham.

Fedt!. Nu sidder jeg tilbage med varer for over 500,00 kr. som jeg ikke kan bruge, og heller ikke kan returnere dem, da "varer tages kun retur i gensalgbar original emballage". Varerne var emballeret i forseglet plast, som skulle klippes op = Ikke "gensalgbar" brudt emballage.
I øvrigt står der på hjemmesiden om varens lysfarve at den er "varm hvid", men lysfarven er i virkeligheden "kold hvid" = Ekstra bonus

Min besvarelse på firmaets besvarelse:

Hyggeligt med en "påstand mod påstand" besvarelse.
Før mit køb, kontaktede jeg jer, for at høre om i havde nogle produkter, som kunne bruges til mit behov, ikke til noget andet.
Hvis jeres firmapolitik er, at man som installatør ikke kan ringe til jer og bede om vejledning om jeres produkter, ønsker jeg ikke fremover at handle i jeres netbutik, men vil udelukkende anvende brinck elektronik butikken.

På trods af min "rolle" som installatør, kender jeg jo ikke jeres sortiment, og det har intet om mit kendskab til elektronik og lign. at gøre. Lad venligst være med at blande tingene sammen.

I øvrigt modsiger i jer selv i jeres skrivelse: "gik jeg ikke i detaljer med at forklare dig hvordan denne LED-strip skal lysdæmpes. Men nu får du altså forklaringen igen:"
Flot

17 April 2013

Reply from ELEXTRA.dk v/Helmholt Elektronik A/S

Hej Kim,

Du talte med undertegnede d. 21/3, før du bestilte de omtalte LED-strips. Det er beklageligt at du har fået det fejlagtige indtryk, at du kunne dæmpe de købte LED strips med en LK halogenlysdæmper. MEN jeg kan helt afvise at jeg har vildledt dig omkring dette! Din virksomhed er oprettet som prof. installatørkunde hos os og du handler til installatør-engrospriser (ikke hos ELEXTRA.dk men hos Helmholt Elektronik A/S). Det er rimeligt at vi herfra kan forvente at du i din rolle som installatør har mere viden om el-installation og el-artikler end den gennemsnitlige privatkunde, og netop derfor (og fordi du handler til lavere priser) gik jeg ikke i detaljer med at forklare dig hvordan denne LED-strip skal lysdæmpes. Men nu får du altså forklaringen igen:

Alle LED strips skal strømforsynes med en DC spænding (typisk 12Vdc). Derfor kan du naturligvis ALDRIG bruge en AC halogenlysdæmper! Du skal derimod bruge en DC lysdæmper og helst én som er specielt konstrueret til LED (som har et lavt strømforbrug).

Du skriver at du er blevet vildledt. Det er ikke korrekt. Du blev oplyst at disse LED-strips kan dæmpes og det er 100% korrekt - Det kan de! Det kræver blot at du bruge en dertil beregnet lysdæmper og dem har vi mange af. Hvis du klikker ind på varen igen (H39904) så vil du se at der er flere anbefalede lysdæmpere under tilbehør. Jeg oplyste dig at du uden problem kunne bruge alm. eksisterenede LK Fuga afbryder kontakter (med kip) til at dæmpe samt tænde/slukke. Jeg har aldrig sagt at du kunne bruge en LK halogenlysdæmper.
De produkter du har købt fejler altså ikke noget og de kan også sagtens matche din kundes ønske og behov. Men vi kan i sagens natur ikke tage ansvar for du fejlagtigt ønsker at bruge dem sammen med vekselstrøms halogenlysdæmper.

Angående denne LED strips farvetemperatur: Målt på Kelvin skalaen er farvetemperaturen 3000-3500K. Det står tudeligt anført på hjemmesiden! En traditionel glødepære har en farvetemperatur på 2700-2800 Kelvin. Man kan naturligvis diskutere grænserne, men følgende intervaller er almindeligt annerkendte for LED lyskilder: "kold hvid" ligger i intervallet fra 4500-6000K, Neutral hvid i intervallet 3500-4500, og varm hvid 2700-3500K.
Vi kan helt afvise at de strips som du har købt er "Kold hvide", vi kan også garanter for at de overholder specifikationerne for farvetemperatur. Gør de (mod forventning) ikke det kan du naturligvis altid returnere dem for ombytning.

Vi er den leverandør i Danmark som har det ubetinget største sortiment i LED strips og monteringsdele dertil. Vi har derfor en betydelig erfaring inden for denne teknologi. Du er velkomme til at besøge os i Struer, hvis du ønsker et lynkursus i LED belysning og -installation!

Med venlig hilsen
Henrik Helmholt

Kim G´s profile

profile image of Kim G
Kim G
Reviewer
Denmark

About