Pernille´s profile

Reviews (11)

Trend2

Overskuelig hjemmeside, holder hvad de lover

Jeg har kun handlet hos Trend2 en gang, men det bliver garanteret ikke den sidste!

Hjemmesiden er nem og overskuelig. Der er gode billeder af mange af produkterne, så man kan få en idé om det er noget for en, inden man bestiller.

Der er overskuelige størrelsesskemaer med mål ved varerne, så det er nemt at sidde hjemmefra og bestille, og være sikker på, at man får bestilt den rigtige størrelse.

Hosjytte

Nemt, hurtigt og fine priser

Jeg har ingen problemer haft ved at handle ved dette firma.

Priserne er konkurrencedygtige, hjemmesiden er overskuelig, størrelserne passer og fragttiden var minimal.

Alligevel holder jeg mig på 4 stjerner, da der er meget store spring mellem de tilgængelige størrelser, og flere af varerne kun er tilgængelige i 1-2 størrelser.

Men det er ikke sidste gang jeg handler her!

Callme

Dyrt, besværligt og dårlig dækning

Da jeg skulle have ny mobiltelefon efter 3 år med min gamle telefon og et meget godt forhold til mit teleselskab, valgte jeg at prøve noget nyt.

Callme havde den telefon jeg gerne ville have, til en yderst fornuftig pris, og jeg købte derfor telefonen her.

Allerede da bindingsperioden oprandt, overvejede jeg at flytte telefonselskab, da Callme er for dyr til mit brug, og jeg var irriteret over den lange ventetid hos kundeservice og dækningen på en ø som Bornholm er håbløs.
Desværre har stress og personlige forhold gjort, at jeg ikke har kunnet overskue at undersøge andre selskaber før nu.

Jeg ringer under 3 timer i måneden, sender ikke mange sms'er og er endnu ikke kommet over de 500 MB data. Alligevel koster mit mobilabonnement mig over 200 kr om måneden, og efter at have snakket med kundeservice omkring mit abonnement flere gange, har de ikke kunnet finde nogen billigere løsning.

Dækningen på Bornholm er mildest talt katastrofal! Jeg har aldrig før haft problemer med dækning i min lejlighed, og hos mit gamle selskab oplevede jeg næsten ingen huller i dækningen, hverken i Snogebæk eller andre "sorte huller". Nu har jeg problemer med dækningen, selv inde i Rønne centrum.

Derudover er selvbetjening rodet, og der er generelt lang ventetid hos kundeservice.

De samme ydelser (og bedre dækning og væsentlig hurtigere kundeservice) kan jeg få til 99 kr om måneden hos flere andre selskaber, og har derfor valgt at flytte tilbage til mit gamle teleselskab.

Jeg kan ikke anbefale Callme til andre. Det har været et dyrt og besværligt bekendtskab.

08 January 2013

Reply from Call me

Hej Pernille

Jeg er ked af, den oplevelse du har af vores kundeservice, det er bestemt ikke den situation vi ønsker vores kunder skal stå i.

Jeg har kigget på dine regninger, og kan se, du i gennemsnittet har en regning på ca. 194 kr./md. Ud over dine opkald til danske numre, har du udlandsopkald, som naturligvis gør, at din regning bliver højere.

Du har en Fri tale til Fastnet service til 49 kr./md. som bliver modregnet dit Hallo 49 abonnement, hvilket betyder, du betaler for opkald, sms, mms og en Surf Starter til 29 kr./md. som inkludere 500MB data.

Alt i alt, ligger dit faste abonnement på 78 kr./md. hvor du ringer gratis til fastnetnumre og har 500MB dataforbrug.

Jeg kan dog se, vi har ændret dit abonnement til Pow 3 Timer til 99 kr./md. som inkluderer 3 timers taletid, fri sms, fri mms og 2GB dataforbrug. Dette abonnement dækker dit behov, både for opkald, sms, mms og data.

Med hensyn til dækningen, kan jeg se, at der ikke er fuld dækning på din adresse, hvilket betyder, du ikke har kunnet bruge din mobiltelefon optimalt. Dette er vi naturligvis kede af, men jeg kan se at der desværre ikke er planlagt nogle forbedringer indenfor en overskuelig fremtid.

Vi har ændret vores kundeservice åbningstid til 8-16 hver dag, så ventetiden burde blive markant bedre fremover.

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til, at skrive til: trust@callme.dk, så kigger jeg på det :)

Rigtig god dag

Anam
Kundeservice

Mytrendyphone

Billigt og hurtig levering!

Jeg har flere gange handlet mobiltilbehør hos Mytrendyphone, og denne gang købte jeg en telefon hos dem.

Telefonen + tilbehør blev bestilt tirsdag eftermiddag, og torsdag middag var det hele fremme.

Pakken var i rigtig grim stand, da jeg modtog den, fragtfirmaet har åbenbart leget bold med den.. Men telefonen og tilbehøret var heldigvis så godt pakket ind, at det ikke havde taget skade!

Jeg handler gerne hos Mytrendyphone en anden gang!

GLS Denmark

Upålidelig - udleverer pakker uden at se ID

Jeg fik tilsendt min nye Samsung Galaxy S3 + tilbehør med GLS.

Jeg bestilte telefonen tirsdag eftermiddag, og torsdag middag var den fremme. Dejligt!

MEN - Da jeg hentede pakken blev jeg hverken spurgt om pakkenummer eller ID. Alle og enhver kunne altså have gået ind, og hente min pakke!

Det er på ingen måder okay, at GLS udleverer pakker, uden at se legitimation!

Ud over det, lignede pakken noget, der var blevet brugt som kasteskyts.. Heldigvis havde telefonen ikke taget skade, da den var godt pakket ind.

Jeg er ikke sikker på, at jeg tør benytte mig af GLS en anden gang!

Nikolaj Christensen found this review useful

Billigespil

Nemt, hurtigt og BILLIGT.

Jeg ledte efter et ældre spil af nostalgiske grunde, fandt det flere steder, men det billigste jeg kunne finde var hos billigespil.dk.

Jeg bestilte spillet, og tre dage senere var det i min postkasse.

Nemt og smertefrit.

Postdanmark

Altid friske på at forsøge at hjælpe

Jeg vil gerne give en positiv anmeldelse til medarbejderne hos PostDanmark!

Jeg har haft ekstremt megen bøvl med omadresseringer osv osv osv.. PostDanmarks system er utroligt tungt at danse med, og nogen af de fejl der bliver lavet er svære at rette op på, selvom de nogengange er lidt for store!

Men ligemeget hvor sur jeg er over det bøvl jeg har med PostDanmark, så er deres medarbejdere altid klar på at hjælpe så godt de kan, også selvom de ikke altid kan gøre det store.

Senest her i julen kunne jeg se at en pakke jeg ventede var ankommet til omdeling på mit posthus. Da vejene på Bornholm er fuldstændigt spærrede for alm. køretøjer vidste jeg at posten ikke ville kunne komme ud med min mors julegave fra hele familien, og jeg var lidt i panik. Jeg ringede ind til Rønne, fik fat i en mægtig sød dame, der ringede ned til lageret og fik dem til at bringe vores pakke ind på Posthuset i stedet for ud til distributionen (eller hvad man kalder det).

Og så kørte min far ellers afsted med sin sneslynge og hentede pakken.

Senere på dagen åbnede de også op for at andre kunne komme ind og hente julegaverne.

Det er fantastisk at medarbejdere for et firma der modtager SÅ megen kritik, alligevel altid er frisk på at hjælpe mig med stor eller småt!

Sporti

Virker for det meste, og i alle tilfælde 100% bedre end alternativet!

Jeg både deltager i islænderstævner og hjælper med at arrangere stævner.
Sporti har gjort det hele noget nemmere både for arrangør og for deltager!

De skal have et bette gebyr for at holde styr på det hele, og det arbejde man sparer ved at bruge Sporti er bestemt ikke negligerbart!

Enkelte gange har der været panik på, fordi Sporti havde svært ved at klare det store pres, for islænderstævner bliver HURTIGT fyldt op, og sandt nok skulle Sporti lige vende sig til at der nogengange var SÅ stort pres på deres server.

Men i det store hele, så er Sporti et noget bedre alternativ end den "gamle" form for tilmelding, det opleves især når man starter stævner i udlandet, f.eks. Sverige, hvor de endnu ikke har et system som Sporti, det kan både være træls og besværligt at melde sig til, og der er så meget der kan gå galt under tilmeldingen..

Jeg kan varmt anbefale stævnearrangører at tage et kig på Sporti og se om ikke også de kan få lettet arbejdsbyrden ved at benytte sig af denne geniale side, der kun bliver bedre og bedre.

TIKA -Rideudstyr

Top service og hurtig levering

Jeg har tidligere handlet hos Tika rideudstyr og været godt tilfreds, den bestilte vare kommer til tiden, og varerne er altid godt pakket ind og i pæn stand, og til tider er der endda en "gave" i form af en lille prøvepakke hesteguf og lign. med.

Da jeg så ligepludselig stod og manglede et dækken her og NU, var Tika de eneste der havde et vinterdækken str. 125 der kunne passe min hest, og som ikke kostede det vide ud af øjnene. Da jeg stod og skulle rejse ikke længe efter hastede det en smule.

Da jeg ringede og forklarede mig, sørgede Tika for at mit dækken kom med posten så hurtigt som overhovedet muligt, og dagen efter fik min hest sit helt nye dækken på.

Jeg har aldrig oplevet problemer med en handel hos Tika Rideudstyr.

TELMORE

Altid gode priser og god service

Jeg har haft Telmore i en del år efterhånden, og efter megen bøvl ved både TDC, Telia og Sonofon er jeg godt nok glad for at have fundet dette selskab!
Til mit brug er Telmore absolut den billigste løsning (jeg sender mange SMS'er, og så ringer jeg meget til nogen bestemte numre, der også tilhører Telmore).
Jeg bruger lige over 100 kr i måneden, og jeg bruger da alligevel min telefon en del.

Når der er problemer ringer eller skriver jeg til deres kundeservice, hvor der altid sidder oplagte folk til at hjælpe mig. Den ene gang var mit simkort stået af (det var gammelt..) og allerede dagen efter var der et nyt i min postkasse med samme nr. og uden at det har kostet mig en krone.

Jeg har kun haft positive oplevelser med mit mobilselskab siden jeg skiftede til Telmore.

wupti.com

Ingen service, langsom forsendelse

Vi købte en computer hos Wupti.com. Bestillingen blev afsendt fredag morgen.
I løbet af fredagen forsøgte jeg at ringe til kundeservice for at høre, om varen VAR på lager. Jeg prøvede at ringe 4 gange i alt (om fredagen), de tre gange havde jeg simpelthen ikke tid til at vente de 20 minutter det tager at komme igennem, og 4. gang, da jeg valgte at bruge de 23 minutter, smed Wupti røret på da jeg endelig kom igennem...

Om mandagen forsøgte jeg så igen at ringe, uden held.. Igen blev røret smidt på så snart jeg kom igennem.
Jeg valgte derfor at skrive til kundeservice i stedet, gennem deres formular på hjemmesiden. Denne benyttede jeg 2 gange i løbet af mandagen, jeg har aldrig fået svar på nogen af disse henvendelser.

Tirsdag skrev jeg så en mail, fra min egen mail. En meget lang, meget negativ mail. Denne fik jeg svar på om onsdagen, men ikke et svar jeg kunne bruge til ret meget... Jo, jeg fik da at vide at de havde sendt pakken afsted (jeg har så kontaktet PostDanmark og forhørt mig, pakken blev afsendt tirsdag, jeg bestilte varen fredag..) men de kunne hverken svare på, hvorfor de smækker røret på overfor kunder, eller hvorfor de åbenbart ikke svarer på alle henvendelser over mail...

Torsdag var pakken på posthuset og pga. julen, og fordi Bornholm er lukket af sne fik folk lov til selv at hente deres pakker, ellers havde vi ikke fået den før efter jul...

Men når man tænker på at pakken blev bestilt fredag morgen, lidt over 9, og den så først er fremme torsdagen efter.. Det har ikke noget med en levering på 1-2 hverdage at gøre!
Og det er under al kritik at man handler for over 6.000 kr og så ikke engang kan få fat i det firma man har handlet hos.

Jeg vil ikke en anden gang handle hos Wupti.com, livet er for kort til dårlig service (og dyre telefonregninger som man ikke engang får noget ud af..)

27 December 2010

Reply from wupti.com

Hej Pernille,
Vi beklager, at du har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med dit køb hos wupti.com - og herunder at du har haft svært ved at komme i kontakt med kundeservice. Vi har bestemt kunnet mærke juletravlheden og har derfor kørt med fuld bemanding, men vi har dog ikke kunne svare lige så hurtigt som sædvanligt på de mange kundehenvendelser, der har været her op mod jul. Vi beklager desuden, at din bestilling er blevet forsinket.
Venlig hilsen
Hanne, wupti.com

Pernille´s profile

profile image of Pernille
Pernille
Reviewer
Female, 1989
3700, Denmark

About