Christina Musen Bjørke´s profile

Reviews (2)

Postdanmark

Dårlig behandling og manglende service !

Der var i går lagt en slip i min postkasse om, at der havde været forsøgt afleveret et brev, men at der ikke var nogen på adressen - på slippen står der, at forsendelsen var forsøgt afleveret kl 11.30.
Kl 12.45 finder jeg slippen i postkassen, og bliver mildest talt meget irriteret, da jeg har siddet hjemme hele formiddagen. En time senere venter jeg i kø på telefonen i 10 minutter, og spørger pænt, om det er meningen, at buddet ikke skal ringe på. Svaret er, at det selvfølgelig er beklageligt, og at de vil sørge for, at Østerbro tager kontakt til mig. Navn og telefonnummer bliver afleveret, og jeg tænker "Jaja, den har jeg hørt før". Det skal lige siges, at jeg flere gange igennem de sidste 3-4 år har oplevet, at der ikke bliver ringet på med både pakker og breve. Som jeg har sagt flere gange til jer i telefonen, mistænker jeg, at problemet er, at jeg bor på 5 sal, og at der ikke er tid til at gå derop, i tilfælde af, at jeg nu er hjemme.
Nå, jeg er ikke blevet kontaktet siden i går, så jeg vælger at ringe til kundeservice igen i dag, hvor jeg venter 15 min i kø for at få at vide, at jeg da sagtens kan lave en klage (øhhhh, blev det ikke gjort i går?!?), men at der desværre ikke er mulighed for, at brevet kan blive bragt ud igen - jeg skal altså selv hente det. Da jeg spørger, hvad jeg så får ud af klagen, er svaret, ikke andet, end at der bliver talt med buddet om problemet (ja tak, men det har jo ikke virket de sidste mange år).

Mit spørgsmål er, hvorfor får jeg én ting at vide i går, og én anden ting at vide i dag? Og, hvorfor skal man selv på posthuset og hente en forsendelse, som endnu ikke har været forsøgt leveret af jer?
Det er ærgeligt, at der ikke er andre forsendelsesmetoder med alm post end jer, det er både dyrt og ekstremt irriterende, at man gentagne gange skal løbe ind i, at I ikke gider ringe på.

Mvh en meget utilfreds og irriteret kunde

Vibe, Birger Stenstrup, Volquard Holthusenand Anne Koed Westergaard found this review useful

29 January 2014

Reply from Post Danmark

Hej Christina

Kan du ikke sende din adresse til mig på tpost@post.dk?

Så kan jeg se, hvad der står om din sag, og rykke distributionen for et svar på, hvorfor der ikke blev ringet på din dør.

Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice

LuxStyle

Fupfirma uden sans for danske regler eller kundeservice

Jeg har modtaget tre af deres produkter uden at have foretaget en bestilling hos dem.
Efter at have kontaktet deres kundeservice fik jeg at vide, at hvis jeg mente, der var tale om identitetstyveri, skulle jeg kontakte politiet, og at de selvfølgelig nok skulle hjælpe politiet med opklaringen.

Luxstyle har jo tydeligvis ikke forstand på forskellen mellem postordrechikane og identitetstyveri, men jeg gætter de aldrig har været i nærheden af en jurist, med de forretningsmetoder de benytter.

Postordrechikane betyder, at en anden har bestilt varer i dit navn, og reglerne omkring dette er meget klare. Forbrugeren skal kontakte den erhvervsdrivende og gøre indsigelse mod bestillingen og herefter stille varerne til rådighed for den erhvervsdrivende på forbrugerens bopæl, således at den erhvervsdrivende har mulighed for at afhente varerne.
Forbrugeren har aldrig pligt til at returnere produkter eller varer, som denne ikke har bestilt.

Alle disse retningslinier kan findes på forbrugerombudsmandens hjemmeside: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager-og-praksis/Ofte-stillede-spoergsmaal-om-markedsfoering/faq-uventede-regninger-for-bestilling-og-koeb-paa-internettet

samt også på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside:
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerleksikon/postordrechikane?tc=D327D69F36714424BE401254CD0CD1FC

Samtidig skal det siges, at da jeg spurgte efter dokumentation for bestillingen, fik jeg tilsendt en faktura. En faktura er ikke bevis på, at jeg har foretaget en bestilling hos dem. Luxstyle har en hjemmeside, hvor alt man skal bruge for at foretage en bestilling er navn og adresse. De indhenter ikke bekræftelse på bestillingen fra forbrugeren. Alle kan altså gå ind og foretage en bestilling i naboens navn.

Jeg har tilbudt dem, de kan sende mig en returkuvert, men det vil de ikke. De vil heller ikke selv hente varerne. Magen til fupfirma der ikke overholder danske regler, skal man lede længe efter.

Har efter en smule research fundet ud af, at de blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden i juni måned, og idømt en bøde i december, men de fortsætter ufortrødent, og retter altså ikke op på deres forretningsmetoder.

Samtidig mener de heller ikke, de skal besvare de spørgsmål, man stiller dem. De skrev til mig, at jeg kunne have afvist pakken, men det er svært, når de vælger at sende deres forsendelse som almindeligt brev, som blot bliver lagt i min postkasse. Det havde Christina fra kundeservice ikke lyst til at svare på, men sendte mig i stedet igen en standardskrivelse omkring identitetstyveri, og at det jo er en alvorlig sag, og at så skulle jeg da gå til politiet (ydermere en standardskrivelse fyldt med stave- og grammatikfejl).

Samtidig har Christina heller ikke haft lyst til at kommentere på alle de links, jeg har sendt til hende fra Forbrugerombudsmandens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmesider. Ej heller har hun villet svare på de sider jeg har sendt til hende, som kommer fra en bog, der bruges på jurastudiet i København i faget Forbrugerret. Alt man kan få fra dette firma er åbenbart standardskrivelser, som ikke overholder danske regler.

Der er flere af deres gamle medarbejdere, der rundt omkring på nettet beskriver firmaets metoder, så jeg ville passe meget på med at handle med dem.

Den ene stjerne er bestemt kun fordi jeg desværre ikke kan afgive 0 stjerner!


Opdatering til Luxstyle:

Hej Christina

Det er ikke mig, der har lavet den bestilling. Og du skal ikke skrive, det er mig, når du ikke kan bevise det. Jeg har spurgt efter dokumentation for bestillingen samt hvem og hvornår, den er foretaget, men alt du kan fremsende er en faktura?

Jeg har ikke mulighed for at returnere via PostDK fordi I har sendt som almindeligt brev og ikke som pakke.

Nej du har ikke besvaret min sidste mail, og du har heller ikke svaret på de ting, jeg har skrevet i de andre mails. Du svarer tilbage med standardskrivelser.

I er ubehagelige, usmagelige og driver dårlig forretning. At I overhovedet tillader jer at kalde det her kundeservice er komplet uforståeligt!


Opdatering igen:

Hej Christina

Jeg skal gerne returnere jeres brev med indhold, som jeg ikke har bestilt- du skal blot vedkende dig, at det er jeres ansvar, den kommer tilbage til jer, og at jeg er ansvarsfri, såfremt den forsvinder hos postDK. Det er jeres valg. Så smider jeg den i postkassen og skriver retur på.

Ja du har netop besvaret min mail for 20 min siden, men du har stadig ikke sendt mig dokumentation for, at JEG har foretaget bestillingen.

Tror de fleste ville synes disse forretningsmetoder er både ubehagelige og usmagelige - læs de andre anmeldelse I får. Tror sågar også du selv ville synes, det var ubehageligt at skulle stå til ansvar for, hvad en anden bestilte i dit navn!


Opdatering:

Hej Christina

Med dokumentation mener jeg, at hvis I vil fastholde, at det er mig, der har foretaget bestillingen, så skal I kunne dokumentere, at det er mig, der har lavet bestillingen. De fleste firmaer som jeres, gør dette ved at bede om en bekræftelse enten pr mail eller telefon efter bestillingen er foretaget. Eller simpelthen ved at bede om betaling med det samme.
I burde have grund til at tro, at bestillingen ikke er foretaget af mig, bare af den grund, at jeg siger det. I har et system, hvor alle der har mit navn, adresse og mail kan bestille i mit navn, og I kan ikke fortælle mig, hvem der har foretaget bestillingen.

Det er kundens ansvar at returnere, hvis kunden har bestilt varerne, men i mit tilfælde, er det jeres ansvar at afhente varerne hos mig. Jeg har dog tilbudt jer, at jeg gerne vil returnere, men I skal vedkende jer, at det bliver på jeres ansvar, at den komme tilbage til jer. Så skal jeg gerne poste jeres kuvert med "chikane retur". Ellers kan I fremsende mig en forudbetalt anbefalet returkuvert.

Hvis du mener, der ikke foregår postordrechikane, så synes jeg du skal læse de links, jeg har sendt til dig fra Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
At du mener, problemet ligger et andet sted end i jeres forretningsmodel, er jeg meget uforstående overfor. I har jo netop muligheden for at ændre jeres forretningsmodel, således at I enten kræver betaling med det samme, eller tjekker op på bestillingen inden den afsendes. Det er netop en forretningsmodel som jeres, der gør postordrechikane muligt.

At jeg har valgt at skrive om min oplevelse herinde, er kun for at advare andre mod jer. Jeg har så meget retfærdighedssans i mig og jeg ville ikke byde min værste fjende, at skulle kæmpe med jeres standardskrivelser samt vejledninger, der ikke følger de danske regler.

Gitte A., Anja Christensen, Sophie Norup, Trine Bech Nielsen, Jacobsen Martin, Irene Stickand Martine Hertz Jensen found this review useful

24 April 2013

Reply from LuxStyle ApS

Hej Christina,

Tak for din anmeldelse. Problemet er at der ikke er tale om postordrechikane og at du rent faktisk har foretaget denne her bestilling, men ikke ønsker at tage ansvar for det. Derfor ønsker du at vi skal stå for forsendelsomkostninger, ikke kun dem vi allerede har brugt ved at sende dig de vare du har bestilt, men også retur til os og det er fuldstændigt urimeligt.

Alle ved at Post Danmark gerne tager imod "afviste" pakker inden for et vist tidsrum og forudsat at pakken ikke har været åbnet. Så at du ikke har kunne afvise pakken holder ikke.

Jeg har svaret på alle dine emails, at du ikke er tilfreds med de svar og løsninger jeg har givet dig er noget helt andet.

Mvh Christina

Hej Christina,

Post Danmark tager imod alle forsendelser som folk ønsker at "afvise," så længe forsendelsen ikke har været åbnet.

Jeg har besvaret alle dine spørgsmål via email og jeg beklager at du ikke kan lide de svar jeg har givet dig og at de får dig til at føle at jeg er ubehaglig og usmagelig.

Mvh Christina

Hej Christina,

Jeg er ikke sikker på hvad det er for en form for dokumentation du leder efter, jeg har givet dig al den information vi har og vi har ikke nogen grund til, baseret på den indformation vi ligger inde med, at tro at bestillingen ikke er foretaget af dig.

Jeg vil ikke vedkende mig at det er vores ansvar om den kommer retur. Vi påtager os naturligvis ansvaret for de pakker vi sender til vores kunder, men det er kundes ansvar at sørge for at varen kommer retur.

Jeg ville ikke synes at det var urimeligt at et firma som jeg har modtaget vare fra foreslår at jeg sender varen retur, såfremt at jeg ikke ønsker varen og ikke ønsker at betale for den. Jeg ville heller ikke gide spilde min tid på at skrive en hel novelle om det.

Vi læser og tager alle vores anmeldelser meget seriøst. Hvis der foregår så meget postordrechikane som du påstår, vil jeg mene det tyder på at problemet ligger et andet sted in ved vores "forretningsmetoder."

Mvh Christina

Christina Musen Bjørke´s profile

profile image of Christina Musen Bjørke
Christina Musen Bjørke
Reviewer
Female, 1986
Copenhagen, Denmark

About