Nicolai Würtz´s profile

Reviews (9)

Olotels.com

Hotels - cheap and easy

Olotel.com delivers what it promises: Hotel rooms at discounted rates. The design could be nicer and the translation better, but the core of the business just works.

Autobutler.dk

Velfungerende koncept

At sende sin bil på værksted kan være uoverskueligt og dyrt. Det bliver lidt billigere med Autobutler - men meget mere overskueligt. Jeg kan anbefale, at bruge portalen til at få tre uafhængige tilbud på reparationer.

Surftown.dk

Super hosting af website - men hastighedsproblemer med Apple Mail

Jeg er meget glad for hostingen hos Surftown. Det er enkelt, prisen er rimelig og det er nemt at sætte WordPress-blogs op. Og så svarer Surftowns supportere hurtigt.

Der er dog en lille - men meget irriterende - sten i skoen: Mail-serverne hos Surftown er ikke specielt hurtigere, og derfor oplever jeg hele tiden timeout-problemer i Apple Mail. Det er ikke jordens undergang. Det er bare ikke lige så velfungerende som resten af produktet.

Interflora

Hurtig og nem bestilling af blomster

Jeg bruger normalt Interflora, når jeg bestiller blomster - og er godt tilfreds. Udvalget er godt, kortene pæne og servicen god. Men husk at være specifik, når du bestiller. Hvis du bestiller fx "multifarvet" i stedet for en bestemt farve, så får du blomsterhandlerens version af en pæn buket - og det er bestemt ikke sikkert, at I har samme smag.

Klubvin.dk - Hele Danmarks Vinhandel

Hurtigt og nemt

Jeg bestilte en vinreol - som kom hurtigt og helt uden problemer.

Backdropsource

Rimeligt gode produkter - men langsom levering og dårlig service

Backdropsource.co.uk er et site, der sælger udstyr til fotostudier. Lamper, softboxes og baggrunde. Udvalget på hjemmesiden er rimeligt stort og priserne er fornuftige. Men:

Leveringen er utroligt langsom. Det har taget mig mere end en måned, at få tre lamper og en baggrund tilsendt. Og værre endnu: Selvom jeg har ringet til firmaet og talt med deres call-center, så har de aldrig kunnet finde ud af at ringe tilbage og give mig en status på leveringen. Så backdropsource.co.uk er bestemt ikke for professionelle med behov for hurtig levering og god service.

Amazon

Nethandlens flagskib

Amazon.co.uk er den engelske udgave af Amazon.com - og når det gælder nethandel, så er disse sites i en klasse for sig selv, når det gælder brugervenlighed, udvalg og services. Det er uden tvivl den nethandel, hvor jeg har brugt flest penge - og flest timer på at surfe rundt i varekataloget.

Fordelen ved at bruge det engelske Amazon frem for det amerikanske er, at der ikke pålægges told indenfor EU, mens der kommer told på varerne, hvis du bestiller dem fra USA. Og så tilbyder Amazon.co.uk gratis levering ved bestillinger over 25 pund (ca. 220 kroner).

Su Misura A/S

Superskjorter!

Idéen er lige så enkel som den er god: Kvalitetsskjorter solgt på nettet til en rimelig pris. Og det gør de rigtig godt hos Sumisura.

Det er overskueligt og enkelt. Udvalget er godt. Og det allerbedste: Skjorterne er af virkelig god kvalitet. Min uforbeholdne anbefaling.

Madministeriet.dk

Danmarks dårligste nytårscatering

Nytårsaften 2010 kommer jeg ikke til at glemme foreløbig - og det er Madministeriets skyld. Vi havde bestilt 17 kuverters nytårsmenu til levering mellem 13 og 18. Men maden kom aldrig.

Vi ringede til deres forskellige numre mange gange. Firmaet bag hedder Brdr. Hansens Madhus. Vi forsøgte at få fat i brødrene. Men de tog ikke telefonen, og til sidst meldte deres telefonsvarer om for mange beskeder.

Klokken 23 ringede den chauffør, som kørte rundt med maden, og spurgte om vi var interesserede i at få maden - for han var blevet afvist af andre kunder, og havde nu lidt mad til overs. Men da havde vi selvfølgelig fundet på noget andet.

Der er kort og godt alt i vejen med Madministeriets service: De ringede aldrig og fortalte, at de var forsinkede. De svarede ikke på telefon eller SMS. De skrev ikke på deres hjemmeside, at de havde problemer. De gemte sig for os - og som det fremgår af andre anmeldelser gemte de sig også for en masse andre kunder.

Nytårsaften er en stor aften. Der er store forventninger til mad og fest. Dem må man ikke skuffe så voldsomt, som Madministeriet gjorde. Så er man simpelthen ikke kompetent nok til at drive et cateringkøkken.

Leif, Dennis Stensgaard, Runa Mia Bangsgaardand Kenneth found this review useful

Nicolai Würtz´s profile

profile image of Nicolai Würtz
Nicolai Würtz
Reviewer
Male, 1977
Brønshøj, Denmark

About

Jeg er journalist og en rutineret net-shopper. Jeg har købt bøger, rejser, tøj, film, software, computer, tv og hvidevarer på nettet - og har næsten kun positive oplevelser med nethandel. Jeg anmelder links på Trustpilot for at hjælpe andre med at navigere på nettet.