Vi har flere gange bestilt hjemmesko med navn på. Det er så smart, når de bliver væk i vuggestuen/ børnehaven.
Jeg kan godt lide, at man selv kan sammensætte farver, motiver, skrifttype osv. Det største minus er lang leveringstid, men det skriver firmaet på hjemmesiden.
Jeg havde en virkelig ringe oplevelse hos tinyzone under udsalget sidste vinter. Firmaet hævede penge før pakken var sendt og for varer, de ikke kunne levere. Øv!
En af varerne var i en forkert farve og en anden manglede, så jeg måtte bøvle med at få tilsendt returlabel og få mine penge retur. Øv!
Tonen i deres mails er uprofessionel og grov. Dumt, især når de selv laver så mange fejl i en ordre. Øv!
Vi køber det meste af børnenes tøj og overtøj på nettet, så vi har prøvet en del, men vi kommer altså ikke hos tinyzone igen.
Vi bestilte tre fotobøger i god tid før jul - gaver til oldeforældrene.
Ifølge hjemmesiden tager leveringen op til en uge, men efter nogle dage får vi mail om, at de genprinter en af vores bøger på grund af en fejl. Fair nok.
Jeg skriver til dem, at vi gerne vil have afsendt de øvrige bøger, da det er julegaver, men får intet svar.
Alle tre bøger ankommer den 29. december. Den ene har store (blæk?) pletter på flere af siderne og den anden har pixeleret skrift på forsiden. Alle tre bøger er printet i en kvalitet, som en god hjemmeprinter sagtens ville kunne hamle op med.
Jeg vælger derfor at anvende foto.com's egen klage-formular til at få genoptrykt to af bøgerne, da jeg ikke vil starte forfra med opsætningen, hos et andet firma.
Jeg skriver til firmaet igen, men får intet svar på, hvornår jeg kan forvente at modtage bøgerne.
De er netop ankommet her den 9. januar. Nu er her ingen pletter, men kvaliteten er stadig lav og skriften pixeleret. Jeg overvejer at kræve pengene tilbage, men står så helt uden julegaver... Oldeforældrenes øjne er ikke så gode længere, så forhåbentlig bemærker de ikke den ringe printkvalitet ;-) men en anden gang bestiller jeg ikke noget fra foto.com.
Vi har to gange bestilt sko og sandaler fra hjemmesiden. De var billige og fragten var ok (35 kr.) Begge gange blev vi ringet op, fordi butikken alligevel ikke havde begge par på lager.
Dejligt, at de ringer inden de afsender, men surt at der ikke er bedre styr på lagerstatus.
Har modtaget en lyskæde med en fabriksfejl. Butikken har behandlet reklamationen hurtigt, venligt og proffesionelt. Der er nu en ny lyskæde på vej med posten.
Surt at der var fejl på varen, men fin service, så her handler jeg gerne igen.
Vi bestilte tre varer, da der var 60% rabat på overtøj fra Molo. Pakken kom hurtigt og alle varerne var med.
Lige før jul bestilte jeg en ordentlig bunke tøj. Jeg blev ringet op af en sød kvinde, da en af bluserne var udsolgt. Hun hjalp med at finde en anden bluse, som endda lige var kommet hjem og derfor ikke var på hjemmesiden endnu. Varerne var pakket fint og kom hurtigt frem. Jeg kommer helt sikkert igen.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook