Karsten Høegh Brønnum´s profile

Reviews (6)

Coolshop

Perfekt

Hurtig reaktion og levering, god løbende orientering. Når jeg kun giver fire stjerner er det fordi jeg kunne mangle en track-and-trace-funktion, men det er et luksusproblem. Ting gik ellers helt efter bogen

Mytrendyphone

Perfekt service og levering

Ikke meget at sige: Ting gik som det skulle og som jeg ville forvente af en seriøs virksomhed: God leveringsinformation, hurtig levering.

INFURN.com

Hold dig langt fra Infurn / Scanfurn

Det følgende er baseret på mine egne oplevelser:

Mastercard har oplyst til mig, at Infurn og den beslægtede virksomhed Scanfurn er berygtet i Mastercard, som har mange henvendelser om at stoppe eller tilbageføre betaling.

Infurn leverer ikke det aftalte og tilbagebetaler ikke i henhold til egne betingelser.

I starten svarer de høfligt på emails, men efterhånden som man presser dem holder de op med at svare.

De annoncerer hyppigt på Google, bl.a. har jeg fundet deres annoncer her på Trustpilot! Pas på, lad dig ikke vildlede til at tro at de holder hvad de lover.

Deres kommunikation er i det hele taget meget professionel - et veltilrettelagt element i deres forsøg på at få folk til at tro de er OK.

DAGEN EFTER OFFENTLIGGØRELSE af denne anmeldelse bliver jeg kontaktet telefonisk af en Caroline. Showet fortsætter nu live - det er utroligt at de kan bilde sig selv ind at, nogen vil tro på dem ?

Caroline vil nu gøre mig rigtig glad. Hun vil ikke bare sende 80 pct. tilbage som jeg har ret til, men hele 100 pct. fordi det nu er mig :-).

OK, siger jeg. Så snart jeg ser pengene skal jeg nok notere det på Trustpilot - og trække politianmeldelsen tilbage. Caroline lover at hun vil få en kollega til at sende pengene ... men der er liiiiiige noget hun skal have klarhed over først: De har sendt en pakke til mig med DHL for længe siden. Har jeg ikke modtaget den? Mit svar: Nej!

Det kan hun ikke forstå, for DHL har jo skrevet på kvitteringen at pakken er leveret. Jeg gentager at jeg intet har modtaget - og hvis hun ikke har andet. så har jeg dårlig tid til at snakke mere med hende.

Derefter kommer der en email fra Caroline: Hun har nogle spørgsmål til mig som hun gerne vil have afklaret inden hun refunderer. Hvornår må hun ringe igen? Jeg svarer på email, at hvis hun har ting hun ikke tidligere har sagt, er hun velkommen når som helst.

Derefter modtager jeg en "autogenereret email": "...vi har travlt, vores åbningstider er ... du vil blive kontaktet..." osv.

De er VIRKELIG utrolige! Et utroligt set up!

Seneste udvikling: Jeg fik en mail om at de alligevel ikke vil betale med den begrundelse at de påstår jeg har modtaget "en pakke" fra dem.

Jeg har derfor nu anmeldt dem for bedrageri til politiet.

Diana Timofte found this review useful

18 December 2013

Reply from Designfurn LTD (infurn.com)

Kære Karsten,

Tak for din kommentar.
Din ordre blev bestilt d.10. november 2012, hvorefter du ønskede annullering d.14. november 2012

Dette ønske blev beklageligvis aldrig gennemført, da vi ikke besvarede din sidste email, som skulle bekræfte annulleringen - derfor blev ordren sendt, og leveret d.04. februar 2013, og for dette beklager vi meget.

Ordren blev leveret 04. februar 2013. Vi modtager en email 04. oktober 2013, hvor du eftespørger din refundering.

På baggrund af den email, samt din anmeldelse her på siden, har vi haft kontakt med vores logistiske afdeling, samt har vi haft telefonisk kontakt med UPS som stod for leveringen af varen. Både vores egen logistiske afdeling samt UPS har bekræftet at leveringen fandt sted 04. februar 2013, samt har UPS sendt et bevis for levering, denne har vi også fremsendt til dig.

Vi beklager at der i sin tid skete en misforståelse, således vi ikke efterkom dit ønske om refundering. Imellemtiden blev ordren sendt, og på nuværende tidspunkt har vi ikke ret til at refundere, da alt peger på, at ordren blev leveret i februar.

Hvis du ønsker en nærmere afklaring på sagen, skal UPS udføre en efterforsking af leveringen på din opfordring.

mvh
Caroline
Customer Relations Advisor
INFURN

Lysmesteren

Lysmesteren Punkt 1, Odder - som et østtysk postkontor

Jeg havde købt en lampe af en i øvrigt meget venlig medarbejder. Den var defekt og to dage senere vendte jeg tilbage med den ... og så gik Fanden løs i form af den kvindelige chef!

1: Manglende medarbejderkompetence: Kun den kvindelige chef måtte tage stilling til hvad der skulle ske med den defekte lampe.
2: Manglende fleksibilitet: Chefen kom så til, og straks begyndte slagsmålet. "Må jeg se kassebon'en!".
Den havde jeg ikke mere - trods alt kun 99 kr.
3: Grov og nedladende kommunikationsform: "Hvad skal jeg gøre hvis du ikke har kassebon'en?, spurgte hun. Mit svar: "Du kan vælge at tro på mig" - og lidt mere meningsudveksling. Pludselig kom hun i tanker om, at hvis jeg havde købt på Dankort, kunne hun finde den i kasseopgørelsen.
"Hvad tidspunkt på dagen var du her". Kunne jeg ikke helt huske, nok tidligt på eftermiddagen....
"Jamen så skal jeg jo til at rode alle mine bilag igennem, bare fordi du ikke har gemt din kassebon, som du har PLIGT til!"
Jeg begyndte at more mig lidt - det er sjældent nu om dage at møde en skolemester fremfor en servicemedarbejder - man skulle tro det var et østtysk postkontor.
Jeg sagde: "Lad os droppe sagen, jeg mister ganske vist en lampe, men du mister er kunde..."
Så gik hun langsomt i løsnings-'mode'. Hun forsvandt ud i baglokalet uden et ord, men jeg fornemmede nok at hun ville forsøge at løse problemet. Hun kom lidt efter tilbage med et lille stykke værktøj og løste sagen halvt - "...og så kan du jo klare resten selv når du kommer hjem, du skal bruge en tang og det er jo ikke sikkert jeg lige har det".
Jeg svarede at det har jeg heller ikke, og igen foreslog jeg hende at beholde lampen, jeg havde råd til tabet.
Så havde hun pludselig også en tang. Problemet løst, jeg forlod butikken - ikke et ord fra kommandøren som kunne have mildnet situationen, ikke et "beklager ulejligheden" - intet.

Beskrivelsen ovenfor er kun et uddrag af den samlede oplevelse - alt i alt nedladende, grov og ubehøvlet.

Jeg kan derfor bestemt ikke anbefale besøg i butikken. Der ligger en anden lidt tilsvarende forretning lidt længere henne ad gaden - det er enormt venlige. De fleste butikker i Odder By har også forstået at indtjeningen kommer fra kunderne.

TIL GENGÆLD ROS til Lysmesterens hovedkontor for at reagere på denne Trustpilot-anmeldelse. Jeg fik en email dagen efter anmeldelsen. Man beklagede den oplevelse jeg har haft og oplyste, at de havde taget en samtale om sagen med butiksejerne i Odder.

Campingnetshop

Perfekt

De følger tæt op hele tiden og giver stor tryghed i processen, desuden meget hurtig levering.

Av-Cables.dk

Præcis og informerende

Oplevelse af stor tryghed og professionalisme i hele processen

Karsten Høegh Brønnum´s profile

profile image of Karsten Høegh Brønnum
Karsten Høegh Brønnum
Reviewer
Male, 1949
Aarhus, Denmark

About