Chris´ profile

Reviews (13)

Helsehelse.dk

Yderst positivt

Jeg har lige bestilt og modtaget min første ordre fra helsehelse. Jeg bestilte tirsdag aften, onsdag modtog jeg en bekræftelse på afsendt bestilling og torsdag modtog jeg min pakke. Helt i top. Jeg var på udkig efter hibiscus te og honeybush te online og fandt begge på helsehelse.dk. Jeg opdagede at helsehelse fører yogi te, som jeg synes laver de skønneste te blandinger, og et rimelig stort udvalg af te generelt. Uden at have udforsket hjemmesiden synderligt yderligere virker det som om at helsehelse's varesortiment lever op til deres navn, at dømme ud fra varekategorierne. Indbydende og vedligeholdt hjemmeside. Priserne synes at ligge på standard discountvarehus niveau. Fem stjerner og en ny kunde fremover :)

Dvdoo

Alt er i top med en undtagelse

Jeg har handlet mange gange med dvdoo efterhånden og har altid været tilfreds med mine køb. Priserne er noget af det billigeste, udvalget er stort og leveringstiden er lynhurtig.

Uden at gå for meget i detaljer, kan jeg sige at jeg oplevede for et års tid siden et problem ved et køb af en vare. Det viste sig at være mangelfuld produktbeskrivelse og flere efterfølgende misforståelser, men deres håndtering af sagen, da der kom afklaring, var yderst professionel og reel. Jeg har et tydeligt indtryk af at det er samvittighedsfulde forretningsmennesker man handler med hos dvdoo.

Dvdoo's procedure ved bestilling af flere varer samtidig er at sende ordren afsted omgående, hvilket de absolut ikke skal lave om på, og sende eventuelle bestillingsvarer enkeltvis som de får dem hjem. Den service har indtil for ikke så længe siden været gratis. Det er nu sådan at dvdoo beregner forsendelse på hver enkelt vare der skal eftersendes. Det betyder at hvis man bestiller 10 bestillingsvarer så betaler man porto 10 gange. Dette kan, så vidt jeg kan finde frem til, ikke undgås.

Jeg kan kun konkludere at dvdoo er på alle måder det oplagte valg når der skal købes musik, film og spil online men de burde finde en løsning på de ubegrænsede porto tillæg.

Laserdisken

En stærk konkurrent

Jeg kan kun skrive positivt om mit indtryk af Laserdisken.dk. Hurtig levering, jeg modtog min pakke hverdagen efter afgivet bestilling til trods for at en vare stod betegnet som bestillingsvare. Laserdisken virker umiddelbart en anelse dyrere end det billigeste men de fører til gengæld også nogle artikler som ikke lige umiddelbart findes på danske hjemmesider. Af den grund er Laserdisken.dk uden tvivl en film/musik shop der skal tages med i betragtningen når du shopper musik og film online. Generel information om varene er oplyst på hjemmesiden hvilket jeg selv sætter pris på. 5 stjerner.

SmartGuy.dk

Min favorit

Jeg har handlet med Smartguy.dk et utal af gange og har været tilfreds hver gang. Forsendelsestiden har varieret mellem 1 - 5 arbejdsdage, her på det seneste har jeg måtte vente op til 4 -5 dage på min pakke. Det er dog ikke et problem for mit vedkommende. Smartguy er billige med nogle varer og knap så billige med andre. Dette råder de dog bod på med deres gratis fragt og retur. Jeg har benyttet mig af den gratis ombytning mange gange endda flere gange med samme vare og har aldrig haft et problem med dette. Hvis Smartguy's nogenlunde alsidige udvalg passer din smag vil de uden tvivl også blive en af dine favoritter.

Brandos.dk

Formidabelt

Jeg har handlet med Brandos.dk en enkelt gang her efter at et par støvler jeg fandt på smartguy nåede at blive udsolgt i min størrelse. Jeg googlede mærket og modellen og fandt dem i min str. på Brandos til en underbudt pris. Brandos har et helt overvældende udvalg til konkurrencedygtige priser og virker bestemt som en meget professionel forhandler.

AsiaTorvet.dk

Gentagne gange har vist sig yderst pålidelig

Jeg har nu over et par års tid handlet med asiatorvet en håndfuld gange og alle gange har det været upåklageligt. Der er egentlig ikke mere at sige, professionel, pålidelig forhandler, klart anbefalet :)

kaufmann.dk

God, pålidelig forhandler!

Sender hurtigt deres varer og yder yderst god kundeservice. Det eneste minus er at man kan ikke bruge deres gavekort på deres hjemmeside, ellers er alt i top.

09 November 2011

Reply from Kaufmann Aps

Hej Chris

Tak for din bedømmelse og dine rosende ord.
Ville bare lige knytte en hurtig bemærkning angående gavekort. Det bliver i løbet af den næste måned muligt at bruge gavekort som betaling på vores webshop. :)

Ha' en god dag.

//Steffen - kaufmann.dk

Gucca

Meget professionel forretning

Der er ikke noget at sætte en finger på. Køb endelig fra Gucca.

Footlocker

Det er sku utroligt man kan handle så trygt med folk der sidder på den anden side af kloden

Bestilte for noget tid siden en masse varer fra footlocker.com (6 stykker tøj og et par sko) uden nogen problemer. Man får en email fra dem et par dage efter man har placeret sin ordre hvor man så skal bekræfte nogle oplysninger for at undgå svindel osv. (intet problem, det har jeg oplevet fra flere udlanske forhandlere) og så kom min pakke omkring en uges tid senere. Med told og forsendelse lå prisen på mine varer stadig en smule under hvad jeg havde måttet slippe for tilsvarende varer her i DK. Og så har man tøj og sko der ikke forhandles i de danske footlocker butikker.

Cognachuset

Jeg kan desværre kun give 3 stjerner

Service er i top, levering på en eller to dage og deres udvalg er helt superb. Alt hvad du behøver for at leve "the good life" ;) Men de cigarer jeg modtog var simpelthen alt for tørre. Ødelagde meget af smagsoplevelsen. Og når det er cigarer til 168kr stykket man bestiller skal det bare være i orden. Jeg går ud fra at dette burde kunne undgås hvis man bestiller en kasse ad gangen. Det er udelukkende pga. cigarerene var for tørre at de ikke får 5 stjerner. Jeg skal helt sikkert handle der igen, det bliver bare ikke cigarer jeg køber derfra. Men prøv gerne selv at bestille cigarer derfra, de er sikkert ikke tørre når de lige har fået nyt lager hjem.

Cdon

Det er perverst

Seriøst bare lad være. Det går måske godt 10 gange men så brænder du dig også. Lang historie kort endte jeg i inkassogebyrer og trusler om retssag for en ordre de selv havde annuleret og en vare de havde fået tilbage. Heldigvis var inkassofirmaet til at snakke med, i modsætning til cdon.com. Og de er heller ikke billige.

Moteshop

Bare jeg havde tjekket siden før jeg handlede

Det er bare FUSK. De sender deres varer fra Kina, så du skal betale told (315kr ekstra for et par sko til ca. 600) og de er så fake at det er helt vildt. Man kan direkte se at skoene er fake og mine sko, nu omkring 3 måneder gamle, er allerede begyndt at smuldre. Indersiden af hælen er der slidt hul på og de er faldet sammen over vristen. Jeg blev forvirret fordi at de reklamerede inde på facebook, en fejl jeg ikke begår igen. Jeg burde sku være blevet alarmeret da beløbet stod i dollars på betalingssiden, ved ikke lige hvorfor jeg ikke tænkte over det.

Magicworld - Kundeservice

Fik mine ting (eller de fleste af dem) langt om længe.

Jeg bestilte 3 små varer fra Magicworld.dk og ventede i første omgang i nogle uger før jeg henvendte mig for at finde ud af hvordan det stod til. De svarede, så vidt jeg husker, ret hurtigt at de havde sendt varerne den og den dato. Jeg ventede et par uger til, gik på posthuset et par gange og spurgte efter pakken da jeg ville være sikker på at det ikke var pga. en forlagt postseddel, uden held. Jeg skrev igen og fik igen ret hurtigt svar: "Beklager din pakke er blevet væk. Vi sender straks en ny." Der gik nogle uger igen og jeg skrev igen, hvor min pakke blev af, og fik igen også hurtigt svar at det ville de straks finde ud af. Derefter gik der rimelig lang tid, en måneds tid til halvanden, ved ikke præcis men det føltes som længe, hvor jeg imellem tiden faktisk gav op. Jeg besluttede at kræve mine penge tilbage men inden jeg nåede det, var det så at min pakke pludselig lå i min postkasse. Jeg blev vildt glad. Der manglede dog en vare, men jeg var ligeglad. Jeg har aldrig skrevet til dem at der manglede en vare, men jeg er sikker på at de ville have sendt mig den uanset hvor lang tid det så ville tage :-o Jeg tvivler stærkt på at den første pakke blev væk i posten. Jeg har handlet rigtig meget online og det er den eneste gang at postvæsenet skulle have været skyld i at en pakke ikke er nået frem til mig. Jeg vil sige at i mit tilfælde, har de været rigtig gode til at svare på mine mails og har også virket meget villige til at få løst problemerne. Jeg vil ikke råde andre fra at handle hos dem, faktisk slet ikke, jeg kunne godt finde på at handle hos dem igen. De har et helt exceptionelt udvalg af varer der ikke findes mange andre steder. Bare vær klar på at skulle holde dem i ørerne før du bestiller haha.

25 January 2012

Reply from Magicworld

lotte
jeg har kun godt at sige om magicwold :) har bestild meget uden problemer , så post danmark kan også lave fejl:(

Chris´ profile

profile image of Chris
Chris
Reviewer
Male, 1987
Præstø, Denmark

About