We are hiring!

AZ´s profile

Send private message to AZ
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (13)

Ezzense

Mangelfuld kundeservice

Jeg har handlet en gang hos Ezzense.dk og er ikke sikker på, jeg vil handler der igen.

De har mange gode produkter hos Ezzense.dk, og derfor bestilte jeg en del varer. Samme dag, umiddelbart efter bestilte jeg også varer hos en anden netvirksomhed. Dagen efter, modtog jeg varer fra den anden netvirksomhed, men intet fra Ezzense. Da jeg havde ventet i flere dage uden nogen varer eller andre tegn fra Ezzense, ringede jeg til dem for at høre, hvordan det gik med ordren. Jeg kunne se på netbank, at de havde trukket pengene fra min konto allerede samme dag, jeg havde bestilt varerne, men altså uden at sende varerne, hvilket er i strid med købeloven.

Hos Ezzense.dk var der en meget sød og frisk kvinde, som fortalte, at hun netop sad med min handel og netop skulle til at maile mig for at høre, om de måtte eftersende en vare, de alligevel ikke havde på lager.

Dagen efter modtog jeg mine varer bort set fra den, de ikke havde på lager. Da der var gået cirka 1 1/2 uge, skrev jeg en mail og spurgte, hvor lang tid det kunne tage at få en vare hjem på lager og videresende den til mig. Jeg fik intet svar. Da der herefter var gået en lille uge tabte jeg tålmodigheden (som jeg hurtigt gør ved dårlig kommunikation og dårlig kundeservice). Jeg skrev en kontant mail til dem og fik svar samme aften.

Jeg fik at vide, at der var sket en uforståelig men meget beklagelig fejl, idet varen havde været på lager i lang tid. Og hvorfor ingen havde reageret på min mail, kunne de heller ikke forstå. De beklagede meget og bedyrede, at de gik utroligt meget op i at levere god service. Som et plaster på såret, ville de sende mig nogle gode vareprøver.

2 dage efter kom min manglende vare, men der var ingen vareprøver med. Virkelig dårlig stil ikke at sende det, man lover. Hvis man virkelig går så utrolig meget op i at levere en god service, så sikrer man sig, at den slags ikke sker.

Ovennævnte forløb gør, at jeg tvivler stærkt på, jeg nogensinde vil handle hos Ezzense.dk igen. I bedste fald har de ikke særlig meget styr på deres forretningsgange.

BabySam

Styr på tingene

Jeg har købt en croozer hos Babysams webshop og er fuldt tilfreds med servicen i den forbindelse.

Babysam ringede og aftalte en tid for levering, som der stod de ville. Varen kom som aftalt. Jeg havde en klar fornemmelse af, at der var styr på tingene hele vejen igennem.

Informationsniveauet på Babysams webshop er middel. F.eks. vil jeg meget gerne læse mere om, hvor vidt deres varer er fsc-certificeret, giftfri osv.

Babysams webshop er nem at navigere rundt i.

Jeg har ikke haft grund til at klage.

www.casara.dk

Hurtig, fejlfri levering og virkelig god service

Jeg købte en masse gode tilbud på pigebabytøj.

Fantastisk hurtig levering og en sød hilsen med. Jeg havde et spørgsmål til Casara, og der var svar få timer efter, jeg havde stillet det pr. e-mail.

Informationsniveauet er fint. Hvis der stod mål på tøjet, ville det være helt perfekt.

Brugervenligheden på hjemmesiden er god. Dog kunne man godt ønske sig en hurtigere måde at handle videre på, når man har lagt en vare i indkøbskurven. Hvis man skulle vælge størrelse og farve på varen, skal man klikke to gange for at komme tilbage til listen. Hvorfor føres man ikke automatisk tilbage til listen, når man klikker "handle videre"?

Jeg har ikke haft grund til at klage.

30 April 2011

Reply from Casara.dk

Hej AZ,

1000 tak for en pæn og meget konstruktiv anmeldelse. Jeg tror ikke, at jeg kan tilrette det hele, da der er nogle begrænsninger rent teknisk. Men jeg sender straks dine punkter videre til min programmør - hvis noget kan forbedres, SKAL det forbedres :o)

Ha en god weekend.

Mange hilsner Mia, Casara.dk

HelseBasen.dk

Hurtig og fejlfri levering

Jeg køber primært Aurionmel hos Helsebasen.

De har gode produkter og hurtig levering.

Informationsniveauet på Helsebasens hjemmeside er højt. Dog savner jeg varedeklarationer på mange af deres varer.

Brugervenligheden på Helsebasens hjemmeside er middel. Det er godt med kategoriseringen i venstre side. Det er voldsomt irriterende, at man springer op til toppen af siden, hver gang man har tilføjet noget til kurven længere nede på siden. Det er lige før, man ikke gider tilføje noget til kurven, hvis man er kommet for langt ned på siden.

Jeg har endnu ikke haft grund til at klage.

Aarstiderne

Svingende kvalitet men generelt god kundeservice

SVINGENDE KVALITET
Kvaliteten på kasserne var svingende, nogle gange var det helt fantastisk, andre gange var det bare for dårligt. Til gengæld har jeg kun oplevet god service, når jeg reklamerede over varer, og der har aldrig været problemer med at få pengene retur.
Derudover synes jeg, deres priser generelt er meget høje.

ALT FOR HURTIGT UDSOLGT
Eneste irritationsmoment jeg har er, at jeg nu har fået mail om deres oksefarskasse to gange, og hver gang her de været udsolgt, når jeg få timer efter modtagelse af mail forsøgte at bestille. Det irriterer mig, fordi jeg er glad for kassen, og fordi jeg synes, det er alt for hurtigt, at en annonceret vare er udsolgt. Man har jo ikke en chance.

Første gang det skete, skrev jeg en mail til deres kundeservice og fik svar tilbage, der lød nogenlund i retning af, at det var bare ærgerligt, jeg måtte bare være hurtigere næste gang. Jeg fandt svaret så useriøst, at jeg smed det ud med det samme.

BAGGRUND
Jeg har abonneret på forskellige kasser hos aarstiderne.com. Nu køber jeg mere forskellige varer fra gang til gang. Jeg er især tilfreds med deres måltidskasser. Kun en gang har jeg oplevet utilfredstillende kundeservice.

www.SmartGirl.dk

Hurtig og fejlfri levering

Jeg har handlet hos Smartgirl.dk flere gange, og jeg har returneret varer flere gange. Smartgirl.dk har hver gang leveret hurtigt og fejlfrit. De gange, jeg har returneret varer, fik jeg straks en kvittering på mail, og pengene blev hurtigt sat ind på kontoen. Kun en gang har jeg oplevet fejl i deres lager.

Lagersalg

Hurtig og fejlfri levering

Jeg har handlet hos Lagersalg.nu en gang. De leverede hurtigt og fejlfrit og havde en god kundeservice i forbindelse med returnering af varer. At de ønsker anmeldelse hos Trustpilot viser også, at de er seriøse og går op i god kundeservice.

Vivara

Fantastiske produkter

Jeg handler jævnligt hos Vivara.dk, og deres produkter er fantastiske. De leverer altid rimelig hurtigt og fejlfrit - og de har indtil videre altid haft deres annoncerede varer på lager.

Når man mailer til deres kundeservice svarer de straks. Engang jeg havde en stor klage over en vare, ringede de endda til mig og ordnede alt til min fulde tilfredsstillelse.

Jeg kan kun varmt anbefale andre at handle hos vivara.dk

Helsebarn

Seriøs og professionel virksomhed

Jeg har handlet nogle gange hos Helsebarn.dk De leverer fejlfrit og rimelig hurtigt. Det irriterer mig blot lidt, at når jeg handler for 1.000 kr. og der er en enkelt ting, de ikke har på lager, så skal jeg vente på at de får varer igen før de vil sende min ordre af sted. Det var en babybog, der manglede, og de fik den alligevel ikke med den nye sending varer. Så skrev de, at de ville sende resten af min ordre samme dag, men det gjorde de ikke. Og i øvrigt kunne de godt fra start have eftersendt så lille en ting som en babybog, synes jeg.

Bort set fra det, er jeg ganske tilfreds med at handle hos Helsebarn.dk.

- - -

Efterfølgende har Helsebarn.dk kommenteret min anmeldelse. Det kalder jeg en hurtig, saglig og velargumenteret reaktion. At Helsebarn.dk vil gøres opmærksom på, når man anmelder dem og til hvilken ordre, vidner allerede om seriøsitet og professionalisme. Det har jeg respekt for.

Irmatorvet

For mange udsolgte varer og ligegyldig kundeservice

Jeg har handlet nogle gange hos irmatorvet.dk. Jeg er meget tilfreds med deres varer, men ikke med deres service.

Jeg handlede hos dem kort efter, de havde overtaget Torvet.dk, og der var flere fejl i deres levering. Når de forsøgte at rette fejlen, lavede de fejl igen. Når jeg snakkede med deres kundeservice måtte jeg fortælle hele historien om igen hver gang, både fordi det var en ny medarbejder, jeg talte med fra gang til gang og også fordi den samme medarbejder ikke kunne huske historikken. Det er ok, at Irmatorvet.dk har travlt, men det slider på ens tålmodighed, når man for 5. gange skal fortælle historikken, som kun bliver mere indviklet efterhånden som Irmatorvet.dk fortsætter med at lave fejl.

Da jeg informerede dem telefonisk om min frustration over, at de lavede fejl på fejl, og at jeg hele tiden skulle være efter dem for overhovedet at få mine varer korrekt, blev jeg mødt af en medarbejder, som ikke tog sig særlig meget af det og nærmest lod til at blive irriteret på mig i stedet. Begynderfejl er ok, og det har jeg forståelse for. Jeg har absolut ingen forståelse for ligegyldig kundeservice. Da jeg skrev en mail til dem om mine oplevelser af den første handel, hørte jeg ikke fra dem. Det er, til dags dato, den mest frustrerende internethandel, jeg har oplevet.

Efterfølgende har jeg vovet at handle hos Irmatorvet.dk igen, og det er gået ok. Blot har de alt for mange udsolgte varer hver gang. Det er lidt irriterende, når man ikke kan regne med at få de varer, man bestiller, og som man skal bruge. Som det mindste burde de eftersende de manglende varer for egen regning, så snart de får dem på lager igen, sådan som de fleste andre netvirksomheder, jeg har handlet hos, gør.

Hanne Eskerod Madsen found this review useful

Helsebixen

Fantastisk service men mangelfulde leveringer

Jeg har handlet mange gange hos Helsebixen.dk. Jeg køber plejeprodukter, babyprodukter og kolonial.

Helsebixen.dk leverer nogenlunde hurtigt. Desværre er der tit nogle varer, som de alligevel ikke kan levere, og som de derfor vil eftersende. Det gør det svært at handle hos dem, da man ikke kan regne med at få alle de varer, man bestiller og derfor ikke kan planlægge særlig meget efter det. Desværre melder de heller ikke noget om forventet efterlevering, og man venter derfor i uvished. Det kan tage op til 2 uger, før efterleveringen kommer. Det er et plus, at Helsebixen leverer gratis, blot man køber for 195 kr.

Helsebixens service er fantastisk, og de svarer hurtigt og velbegrundet på spørgsmål og kritik - få timer efter, man har mailet. Jeg har haft flere mailkorrespondencer med dem om aftenen.

Informationsniveauet på Helsebixens hjemmeside er middel, da der tit står, at varen er på lager, selvom den ikke er det. Det er dog et stort plus, at der er varedeklaration på næsten alle deres varer.

Brugervenligheden på Helsebixens hjemmeside er i top. Det er nemt at navigere rundt, og måden varer bliver lagt i kurven på er rigtig god. Desuden har man altid overblik over sine varer i kurven øverst i venstre hjørne. Der mangler blot, at alle billeder rent faktisk bliver større, når man klikker på billedet (som normalt betyder "se større billede"). Ellers er der ikke meget pointe i, at man kan klikke på billedet, og så er funktionen blot støjende irrelevant.

Det er et irritationsmoment, at kurven tømmes, hvis man giver sig for god tid til at handle. Så hvis man har samlet en masse varer sammen og blot kigger rundt bagefter, så forsvinder ens varer pludselig, og man kan starte forfra. Så virker det pludselig uoverskueligt at handle.

Helsebixen sender som (åbenbart ufravigelig) standard alle deres varer i en kasse fyldt med små flamingostykker. Selv, når de skal eftersende noget så simpelt som 2 ruller plasticposer. Det genererer både meget affald, som man skal skaffe sig af med, og det virker heller ikke særlig godt for miljøet. Hvilket er paradoksalt, da Helsebixen sælger økologiske varer.

Jeg har klaget over mangelfuld levering en gang og fik en fantastisk service i den forbindelse.

NiceHair

Hurtig og fejlfri levering

Jeg har købt hårprodukter hos Nicehair.dk. De leverede hurtigt og fejlfrit alle varer.

Babytorvet

Hurtig og fejlfri levering

Jeg har handlet flere gange hos Babytorvet.dk, og de har altid leveret alle varer hurtigt og fejlfrit.

AZ´s profile

profile image of AZ
AZ
Reviewer
Female, 1976
Århus, Denmark

About

Der findes så mange virksomheder, der tilsyneladende har "glemt", hvad god kundeservice er. Derfor finder jeg det vigtigt, at give sin mening til kende på steder som f.eks. Trustpilot.

Efter min mening bør en virksomhed først og fremmest være seriøs og professionel. Det betyder, at man handler ud fra etiske principper og behandler sine kunder ordentligt.

Det betyder også, at det er ok at lave fejl en gang imellem. Det vigtige er, hvordan man håndterer fejlene.